Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2687152_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. april 2023
Besvarelse af spørgsmål 98 alm. del stillet af udvalget den 10. marts
efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Statens it-råd har lavet en risikovur-
dering inden igangsættelsen af regeringens projekt MitUdbud, der er bud-
getteret til at koste op mod 170 mio. kr.?
Svar:
MitUdbud blev risikovurderet af Statens It-råd den 29. marts 2023. Statens
It-råd vurderer, at projektet har en normal risiko
it-projektet kan efter
forelæggelse for Statens IT-råd enten have en normal eller høj risikoprofil.
I risikovurderingen lægger Statens It-råd blandt andet vægt på, at det er
risikominimerende, at det er Erhvervsstyrelsen der skal udvikle MitUdbud,
da de arbejder med leverandører, der kender Erhvervsstyrelsens organisa-
tion og område. Endvidere anser Statens It-råd det som risikominimerende,
at Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har prioriteret
at have en særskilt projektleder dedikeret til varetagelsen af projektets in-
teressenthåndtering. Derudover vurderes intentionen om at anvende gen-
brug, blandt andet ved brug af det eksisterende udbud.dk samt af data fra
egne komponenter, positivt.
Projektet følger statens it-projektmodel, som har til formål at sikre den mest
hensigtsmæssige styring af projektet med fokus på gevinster for it-projekter
i staten.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov