Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 91 alm. del stillet af udvalget den 7. marts ef-
ter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at socialt udsatte borgere uden hævekort
ikke har mulighed for at få udbetalt sociale ydelser, fordi mange banker har
lukket de fysiske bankfilialer, jf. artiklen ”Banker afviser at udbetale kon-
tanter til udsatte borgere: ”De mangler social samvittighed””, danskekom-
muner.dk, den 15. august 2022?
Vil ministeren tage initiativ til en drøftelse med bankerne med henblik på
at finde en løsning på problemet?
Svar:
Der blev i 2022 etableret et partnerskab om adgangen til kontanter for ud-
satte grupper. Partnerskabet går på tværs af kommuner, pengeinstitutter og
civilsamfund og skal løbende følge op på udviklingen i adgangen til kon-
tanter for socialt udsatte borgere. Partnerskabet skal understøtte, udvikle
samt udbrede en række forskellige løsninger, der skal imødekomme udfor-
dringerne med udsatte gruppers adgang til kontanter. Første møde i part-
nerskabet blev afholdt i juni 2022. Partnerskabet blev sat i bero under fol-
ketingsvalget og regeringsdannelsen, men det er besluttet at videreføre
partnerskabet. Næste møde forventes afholdt i løbet af andet kvartal 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk