Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. april 2023
Besvarelse af spørgsmål 90 alm. del stillet af udvalget den 7. marts
2023
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende en oversigt over de erhvervsøkonomiske og ad-
ministrative konsekvenser ved den kommende nye hvidvasklovgivning fra
EU, evt. ved at opdatere grund- og nærhedsnotatet?
Svar:
Regeringen arbejder for, at reglerne i forslagene til den kommende nye EU-
lovgivning på hvidvaskområdet generelt er proportionale og udformes på
en måde, som tager hensyn til de forpligtede enheder og kunders størrelse
og risiko for hvidvask m.v., samt at den risikobaserede tilgang fastholdes.
Europa-Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene
desværre ikke foretaget en nærmere kvantitativ byrdevurdering af den nye
EU-lovgivning på hvidvaskområdet. Derfor foreligger der ikke et nærmere
skøn over de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser ved for-
slagene.
Følgende fremgår af grund- og nærhedsnotatet af 15. oktober 2021 vedrø-
rende de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser:
”Forslagene
vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne politikker, forret-
ningsgange og kontroller for forpligtede enheder. Byrderne vil særligt
ramme mindre virksomheder, hvor tidligere hensyn til bl.a. virksomhedens
størrelse blev inddraget i forhold til fx krav om en uafhængig revisions-
funktion til at teste interne politikker, forretningsgange og kontroller og
udpegning af compliance-ansvarlige. Dette proportionalitetshensyn frem-
går ikke umiddelbart i det nuværende forslag. Den nærmere betydning og
rækkevidde af ændringen er dog ikke klar.
Forslaget vedr. registrering af reelle ejere kan medføre både økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet, såfremt forslaget inde-
bærer et anvendelsesområde, der omfatter alle selskaber og andre juridi-
ske enheder, fx frivillige foreninger. Det samme gælder udvidelsen af regi-
streringspligtige oplysninger.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk