ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm., om talepapir fra samrådet den 2/3-23 om forslag om straksbetalinger i euro samt redegøre for de danske prioriterer på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023, til økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

3. marts 2023

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 88 (Alm. del) af 2. marts

2023

Spørgsmål

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. marts 2023 om straks-

betalinger i euro samt redegøre for de danske prioriterer på ministerens område og

de for udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023,

jf. ERU alm. del - samrådsspm. C?

Svar

Talepapir til samråd 2. marts 2023 er vedlagt i bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Økonomiminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm., om talepapir fra samrådet den 2/3-23 om forslag om straksbetalinger i euro samt redegøre for de danske prioriterer på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023, til økonomiministeren

Side 2 af 8

Bilag 1

–

Økonomiministerens talepapir til samråd i ERU 2. marts 2023

Samrådsspørgsmål C:

Ministeren bedes orientere udvalget om forslag

om straksbetalinger i euro samt redegøre for de danske prioriterer på mini-

sterens område og de for udvalget relevante sager under det svenske EU-

formandskab i 1. halvår 2023?

Tak, formand. Jeg har som ny økonomiminister fået ansvaret

for det internationale økonomiske område og for at repræsen-

tere Danmark i ECOFIN. Jeg vil prioritere samarbejdet med

Erhvervsudvalget og ser frem til at orientere om sager på ECO-

FIN, som er relevante for Udvalget.

Jeg vil orientere om et forslag om straksbetalinger i euro, som

forelægges for Europaudvalget til mandat (i morgen).

Derudover vil jeg benytte lejligheden til at orientere Udvalget

om udvalgte aktuelle sager. Jeg vil for uddybning henvise til

skriftligt svar på ERU spørgsmål 22 oversendt 9. februar, der

også handlede om danske prioriteter på Udvalgets område un-

der det svenske formandskab.

Straksbetalinger i euro

Først forslaget om straksbetalinger i euro. Der ventes enighed i

Rådet senere i 1. halvår. Der ventes snart fremlagt et samlet

kompromisforslag.

straksbetaling

betyder, at en bank eller en anden udbyder af

betalingstjenester, flytter midler fra betalers konto til betalings-

modtagers konto inden for få sekunder, på alle tidspunkter af

døgnet og året rundt.

Det adskiller sig fra

almindelige

betalinger, som normalt gennem-

føres den følgende bankdag.

Formålet med forslaget er at udbrede straksbetalinger i euro

mellem EU-landene, også EU-lande med anden valuta end euro.

Side 3 af 8

Brugen af straksbetalinger i euro er i dag begrænset. Forslaget

skal gøre euroen til et mere effektivt betalingsmiddel.

Forslaget gør det obligatorisk for betalingsudbydere i alle EU-

lande at udbyde straksbetalinger i euro, såfremt de tilbyder al-

mindelige betalinger i euro. Det gælder uanset, om landene har

euroen som valuta eller ej.

Danske

betalingsudbydere skal dermed også udbyde straksbeta-

linger i euro, hvis de udbyder almindelige betalinger i euro.

Forslaget begrænser også gebyrer for straksbetalinger i euro. Be-

talingsudbydere må ikke kræve højere gebyrer for

straksbetalin-

ger i euro end for

almindelige

betalinger i euro.

Forslaget indeholder også et krav om, at pengeinstitutterne skal

tilbyde en løsning, hvor en kunde kan kontrollere, om navnet på

kontohaver og kontonummer stemmer overens, før en straks-

betaling godkendes.

Forslaget indeholder desuden et nyt system til screening af kun-

der op imod EU’s sanktionsliste.

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det in-

dre marked, understøtte digital innovation og fremme effektive

og rettidige betalinger samt konkurrence til fordel for forbru-

gerne.

Det er vigtigt, at forslaget giver merværdi og tager højde for for-

skelle mellem EU-lande i og uden for euroområdet. En mulig

proportional løsning kan være, at forslagets krav kun omfatter

institutter, der har valgt at tilbyde konti i euro. Det vil opnå for-

slagets formål og samtidig sikre hensyn til de administrative byr-

der for institutterne. Vi er også åbne for andre løsninger, der er

proportionale og tilgodeser hensyn til lande uden for euroen.

Side 4 af 8

Vi finder det helt centralt, at EU-landene ikke forpligtes til at

indføre administrative bøder. Vi arbejder for, at et kompromis-

forslag imødekommer os.

Vi arbejder også for, at forslaget er foreneligt med et fortsat højt

niveau for beskyttelse mod hvidvask og omgåelse af sanktioner.

Og endelig arbejder vi for, at forslaget giver passende frister for

omstilling og implementering af de nye systemer og tjenester.

Finansielle sager i 1. halvår 2023

Det svenske EU-formandskab arbejder for fremskridt på en

række sager på Erhvervsudvalgets område, som generelt har til

formål at styrke det indre marked for finansielle tjenester.

Revision af kapitalkravsregler

Rådet opnåede i november enighed om forslag om revision af

EU’s kapitalkrav. (Forslaget

har været drøftet intensivt her i

Udvalget og i Europaudvalget i de seneste år) Forslaget gen-

nemfører anbefalinger fra Basel-komitéen og indeholder en

række elementer til at styrke robustheden af kreditinstitutter.

Forslaget har stor betydning for rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter.

Rådets kompromis fastholder Kommissionens forslag om

overgangsordninger til kapitalgulvet. Gulvet betyder, at kapi-

talkravet, som institutterne selv beregner, ikke må være mindre

end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en mere simpel og

ensartet standardmetode. Ordningerne indebærer lavere kapi-

talkrav for boliglån med lav risiko for tab og lån til virksomhe-

der uden kreditvurdering med lav risiko for tab.

Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032. Kom-

missionen kan inden udgangen af 2031 evt. fremsætte et nyt

Side 5 af 8

forslag på baggrund af en analyse fra Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed. Der skal således tages stilling til, om ordnin-

gerne skal udløbe eller forlænges.

Ordningerne sikrer indtil 2032 et hensyn til danske penge- og

realkreditinstitutter. Ordningen med lavere kapitalkrav på bo-

liglån med lav risiko er vigtig for dansk realkredit, fordi danske

realkreditinstitutter generelt har lave tab på deres udlån.

Europa-Parlamentet har medio februar fastlagt sin holdning.

Europa-Parlamentet foreslår, at overgangsordningerne kan

forlænges i op til fire år, dvs. fra og med 2032 til og med 2036.

Trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet

ventes snart indledt.

Regeringen er meget opmærksom på, at væsentlige danske pri-

oriteter tilgodeses i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, herunder at overgangsordningerne fastholdes i et

kompromis.

Bekæmpelse af hvidvask

Rådet nåede i juni sidste år til enighed om forslaget om en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed. Myndigheden skal føre direkte til-

syn med udvalgte finansielle virksomheder, fx banker. Virk-

somhederne udvælges efter en risikobaseret tilgang, dvs. efter

hvor risikoen for hvidvask typisk er størst.

Og Rådet nåede i december til enighed

om en revision af EU’s

hvidvaskdirektiv og en ny hvidvaskforordning. De to forslag

indebærer styrkede regler til bekæmpelse af hvidvask på en

række områder. Det gælder bl.a. styrkede regler for registre

over bankkonti, fast ejendom samt reelle ejere af virksomhe-

der, fonde og foreninger. Det gælder også skærpede kunde-

kendskabsprocedurer.

Side 6 af 8

Fra dansk side har vi arbejdet for, at nye tiltag bliver ambitiøse

og har størst mulig merværdi i bekæmpelsen af hvidvask. Det

er vigtigt, at vi i Danmark kan fastholde de skrappe regler, som

gælder i dag, at reglerne indebærer en klar ansvarsfordeling

mellem nationale myndigheder og den fælles EU-tilsynsmyn-

dighed og et styrket myndighedssamarbejde. De danske prio-

riteter er generelt imødekommet i Rådets kompromis.

Det er muligt, at man under svensk formandskab indleder tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet, af-

hængig af, hvornår Europa-Parlamentet fastlægger sin hold-

ning. Placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden er en stor sag

i sig selv og kan også blive drøftet i dette halvår.

Kapitalmarkedsunionen

Rådet har opnået enighed om en række forslag på kapitalmar-

kedsområdet, der skal bidrage til udviklingen af EU-landenes

finansielle markeder, den såkaldte kapitalmarkedsunion.

Det gælder bl.a. et forslag om et fælles europæisk adgangs-

punkt (ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og

ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, her-

under om bæredygtighed og årsrapporter.

Der er også opnået enighed om forslag til revision af direktiver

om forvaltere af alternative investeringsfonde og kollektive in-

vesteringsinstitutter.

Det er muligt, at der under svensk formandskab vil blive ind-

ledt trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet

om forslagene.

Rådet ventes i 1. halvår at have drøftelser mhp. rådsenighed

om nye forslag i relation til kapitalmarkedsunionen. Det gælder

blandt andet forslag vedr. notering af virksomheder til handel

på finansielle markeder, som bl.a. indebærer ændrede krav til

Side 7 af 8

prospekter med information til investorer ifm. virksomheders

børsnotering og præcisering af reglerne vedr. intern viden mv.

i relation til markedsmisbrug.

Kommende forslag

Revision af rammer for krisehåndtering: Kommissionen ven-

tes i dette halvår at fremsætte nye forslag, bl.a. et forslag om

styrkede EU-rammer for krisehåndtering af kreditinstitutter,

som kommer i problemer og bliver nødlidende (BRRD), samt

forslag om styrkede EU-rammer for brug af nationale indsky-

dergarantimidler (DGSD).

Forslagene vil omfatte alle EU-lande og ventes bl.a. at revidere

rammerne for, hvilke institutter, der håndteres i henhold til

BRRD i stedet for efter nationale konkursregler. BRRD’s cen-

trale princip er, at tabene skal bæres af den nødlidende banks

aktionærer og kreditorer, frem for at tabene bæres af de offent-

lige finanser. I dag er det sådan i EU, at det primært er store

institutter, der håndteres iht. BRRD, mens mindre institutter

ofte håndteres under nationale konkursregler, som kan inde-

bære større mulighed for statslige midler til redning af de nød-

lidende banker. Danmark anvender derimod generelt BRRD

på alle institutter. DGS-direktivet fastlægger rammer for EU-

landenes nationale indskydergarantiordninger, herunder regler

for nationale sektorfinansierede indskydergarantifonde, dæk-

ningsniveau og udbetalingsfrister.

Digital euro: Kommissionen ventes i 1. halvår 2023 at frem-

sætte et forslag om digital euro på baggrund af en analyse i Den

Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen.

En digital euro kan, afhængig af udformning, indebære en for-

dring (et krav) direkte på ECB. Det adskiller sig fra en elektro-

nisk euro, hvor den direkte fordring er på fx en bank. Formålet

med en digital euro kan overordnet være bred adgang til et

Side 8 af 8

simpelt, sikkert og billigt betalingsmiddel. Ikke-eurolandes stil-

ling ift. en digital euro er fortsat ikke afklaret.

Detailinvestorer: Kommissionen ventes også i 1. halvår at

fremsætte et udspil vedr. detailinvestorer, som generelt har til

formål at fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle

markeder og forbrugerbeskyttelse.

Det var en gennemgang af udvalgte aktuelle finansielle sager.

Jeg ser frem til at fortsætte dialogen med Udvalget om sagerne.