Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2682289_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. marts 2023
Besvarelse af spørgsmål 78 alm. del stillet af udvalget den 27. februar
2023 efter ønske fra Nick Zimmermann (O).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Ruslands Hus får udbetalt penge på
trods af
at være på EU’s sanktionsliste?
Svar:
Regeringen støtter de hårdeste sanktioner mod Rusland som der kan opnås
enighed om i EU. Gennemførelse og håndhævelse af EU-sanktionerne mod
russiske borgere og virksomheder har endvidere regeringens allerhøjeste
bevågenhed.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, som
har oplyst følgende:
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Det følger af EU’s indefrysningsregler, at når man indefryser penge, så er
der tale om en administrativ midlertidig handling, hvor ejerskabet over de
indefrosne penge/aktiver ikke skifter hænder. Der er derfor ikke tale om ek-
spropriation. Det betyder, at de indefrosne penge stadig formelt er ejet af
den sanktionerede part, men at denne ikke
når midlerne er indefrosset
kan råde over midlerne.
Det følger ligeledes af EU’s indefrysningsregler, at der er visse muligheder
for frigivelse af dele af de indefrosne pengemidler, hvis særlige betingelser
er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis pengene skal bruges til betaling af føde-
varer, medicin og lægebehandling. I de tilfælde kræves der tilladelse til fri-
givelsen fra den ansvarlige myndighed. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen.
I den konkrete sag vedrørende Ruslands Hus har Erhvervsstyrelsen, efter at
have modtaget den nødvendige dokumentation, udstedt en sådan tilladelse
til frigivelse af ca. 26.000 kr. hver måned. Erhvervsstyrelsen vurderer lø-
bende dokumentationen for de nødvendige udgifter og har, når som helst,
mulighed for at tilbagetrække tilladelsen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov