Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2680712_0001.png
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. marts 2023
J nr.
2023-1736
Erhvervsudvalget har i brev af 24. februar 2023 stillet mig følgende spørgsmål nr. 76
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars-
Christian Brask (LA).
Spørgsmål 76
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at beslutninger om gennemførelse af
fjernvarmeprojekter, vandforsyningsplaner samt planer for grundvandsbeskyttelse
træffes på lukkede bestyrelsesmøder, så offentligheden ikke har mulighed for at
granske beslutningsgrundlaget?
Svar
Hverken varmeforsyningsloven eller vandsektorloven indeholder særlige regler, som
fastsætter, hvorvidt der skal være åbne eller lukkede døre til bestyrelsesmøder. Ad-
gangen til informationer herfra vil således følge af de almindelige regler, herunder
offentlighedsloven.
Kollektive varmeforsyningsanlæg med en kapacitet over 10 MW er med enkelte und-
tagelser omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven.
Vandselskaber som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar
2010 har været ejet af en kommune er ligeledes omfattet af de fleste af offentligheds-
lovens bestemmelser om aktindsigt jf. vandsektorlovens § 14. Derudover kan der
være adgang til de pågældende oplysninger i medfør af miljøoplysningslovens be-
stemmelser om aktindsigt.
Jeg mener, at det er vigtigt med transparens i bestyrelsesarbejdet i forsyningssel-
skaber. Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmålene 74 og 75.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk