Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2676709_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16-03-2023
Besvarelse af spørgsmål 60 alm. del stillet af udvalget den 16. februar
2023 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen “Storbanker er
måneder om at give
rentegevinst videre til kunderne” bragt i Berlingske
den 10. februar 2023.
Finder ministeren det i den sammenhæng rimeligt, at bankerne er meget
langsommelige til at indfase Nationalbankens rentestigning og dermed sco-
rer en milliardgevinst selv? Og hvad vil ministeren gøre ved det?
Svar:
Det er afgørende, at alle kunder bliver mødt med rimelige vilkår i pengein-
stitutterne, også når det drejer sig om renter og gebyrer. Derfor følger jeg
udviklingen i pengeinstitutternes renter og gebyrer tæt.
Nationalbankens indskudsbevisrente har historisk været retningsgivende
for pengeinstitutternes indlånsrente, jf. figur 1.
Figur 1
Pengeinstitutternes gennemsnitlige indlånsrente og Nationalbankens indskudsbevisrente
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Pct
.
6
4
2
0
-2
2003
Pct
.
6
4
2
0
-2
2023
2007
2011
2015
2019
Indlån fra husholdninger
Nationalbankens indskudsbeviserente
Anm.: Renterne er månedsultimo. Indlånsrenten er den effektive rente på husholdningernes udestående indenlandske
indlån i pengeinstitutter.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: MFU spm. om ministerens kommentar til artiklen “Storbanker er måneder om at give rentegevinst videre til kunderne, til erhvervsministeren
2/2
Det er grundlæggende for bankers forretningsmodel at operere med en så-
kaldt rentemarginal, herunder indlånsmarginal, dvs. forskellen mellem ren-
ten på indskudsbeviser i Nationalbanken og renten på indlånskonti i pen-
geinstitutterne. I perioden efter finanskrisen med meget lave, og i lange
perioder negative, renter, har pengeinstitutterne opereret med en negativ
indlånsmarginal over for privatkunder, og dermed isoleret set tabt penge.
Nu har centralbankerne øget renten, og pengeinstitutterne har øget deres
indlånsrenter, der ikke længere er negative. I en historisk sammenhæng er
der ikke umiddelbart noget, der peger på, at gennemslaget fra Nationalban-
kens indskudsbevisrente til pengeinstitutternes indlånsrenter det seneste
halve år har været særskilt langsom.
Jeg mener, at pengeinstitutterne skal have mulighed for at justere indtjenin-
gen, herunder rentemarginalen, efter markedsforholdene, bl.a. fordi det er
væsentligt, at pengeinstitutterne kan absorbere tab.
Jeg vil generelt opfordre kunderne i pengeinstitutterne til at udvise årvå-
genhed og placere deres engagement i den bank, der tilbyder de bedste pri-
ser og vilkår.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov