Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2671528_0001.png
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 297
Offentligt
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
9. august 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anna Michelsen
Sagsnr.: 2022-0032/43-0054
Dok.:
2484287
Dato:
Kontor:
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets
Erhvervsudvalg
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del), som
Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Mattias Tesfaye
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvorfor Tyskland, Sverige og Nederlandene får markant færre indberetninger pr. indbyggere end Danmark, samt vurdere om det svækker indsatsen mod hvidvask, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
2671528_0002.png
Spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalget:
”Vil
ministeren oplyse antallet af hvidvaskindberetninger pr.
mio. indbyggere fra pengeinstitutterne i Danmark, Storbritan-
nien, Tyskland, Sverige og Holland år for år for årene 2017-
2021?”
Svar:
1.
I besvarelsen af 1. juni 2022 af spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folke-
tingets Erhvervsudvalg oplyste Justitsministeriet, at ministeriet havde an-
modet Udenrigsministeriet om at foranstalte en høring af de britiske, tyske,
svenske og nederlandske myndigheder for så vidt angår oplysninger om an-
tallet af hvidvaskunderretninger i disse lande, og at Justitsministeriet ville
vende tilbage til Folketingets Erhvervsudvalg, når oplysningerne var mod-
taget.
Justitsministeriet har i perioden fra den 7. juni 2022 til den 23. juni 2022 via
Udenrigsministeriet modtaget svar fra de danske ambassader i henholdsvis
Berlin, Haag, Stockholm og London. På den baggrund kan nedenstående
oplyses om de pågældende landes hvidvaskunderretninger. Det bemærkes,
at de enkelte lande ikke nødvendigvis har opgjort antallet af underretninger
ensartet, at antallet ikke i alle tilfælde er opgjort for 2021 endnu, samt at
opgørelsen af hvidvaskunderretninger pr. mio. indbyggere er opgjort af am-
bassaden eller Justitsministeriet, i det omfang det enkelte land ikke selv er
fremkommet med disse oplysninger.
2.
I
Tyskland
modtog den tyske finansielle efterretningsenhed (FIU) føl-
gende antal hvidvaskunderretninger i årene 2017-2021:
År
Antal hvidvaskun-
derretninger
59.845
77.252
114.914
144.005
> 200.000 (foreløbigt
baseret på skøn)
Hvidvaskunderret-
ninger pr. mio. ind-
byggere
721
930
1.384
1.735
2017
2018
2019
2020
2021
Side 2/4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvorfor Tyskland, Sverige og Nederlandene får markant færre indberetninger pr. indbyggere end Danmark, samt vurdere om det svækker indsatsen mod hvidvask, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
2671528_0003.png
Det bemærkes, at underretningerne dækker over forhold vedrørende hvid-
vask, finansiering af terrorisme samt momssvindel samt underretninger fra
både finanssektoren, spillehaller, forsikringer, mæglere, juvelerer med flere.
I 2020 stammede 97 pct. af underretningerne fra finanssektoren, mens 2 pct.
havde en relation til mulig finansiering af terrorisme.
I
Nederlandene
modtog den nederlandske FIU følgende antal hvidvaskun-
derretninger i årene 2017-2020:
År
2017
2018
2019
2020
Antal STRs fra pengeinsti-
tutter
4.163
15.437
12.919
40.382
STRs fra pengeinstitutter
pr. mio. indbygger
243,74
898,54
747,63
2.320,80
Det bemærkes, at Nederlandene anvender en all-crimes approach i forhold
til hvidvask. Dette indebærer, at alle kriminelle aktiviteter, der genererer
ulovlige indtægter, kan være basis for en underretning om hvidvask. Disse
underrettes som usædvanlige transaktioner (unusual transaction report
(UTRs)). Det er ikke kun pengeinstitutter, der er underlagt underretnings-
pligt i forhold til UTRs. Eksempler på andre sektorer, der også anmelder
UTRs, er revisorer, skatterådgivere, kreditkortfirmaer, trustkontorer og tol-
den. Det er Justitsministeriets forståelse, at den nederlandske FIU vurderer
UTRs og kategoriserer dem som mistænkelige transaktioner (suspicious
transaction report (STRs)).
I
Sverige
modtog den svenske FIU følgende antal hvidvaskunderretninger i
årene 2017-2021:
År
Antal hvidvaskunderret- Hvidvaskunderretninger
ninger fra pengeinstitut- fra pengeinstitutterne pr.
terne
mio. indbyggere
12.169
1.202,4
14.421
1.409,7
16.831
1.629,7
18.342
1.767,3
27.801
2.659,8
bemærkes,
at
pengeinstitutterne
omfatter
banker
og
2017
2018
2019
2020
2021
Det
Side 3/4
 ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvorfor Tyskland, Sverige og Nederlandene får markant færre indberetninger pr. indbyggere end Danmark, samt vurdere om det svækker indsatsen mod hvidvask, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren
2671528_0004.png
finansieringsvirksomheder.
I
Storbritannien
modtog den britiske FIU følgende antal hvidvaskunderret-
ninger i årene 2015-2020:
Periode
Antal SAR fra kredit- og fi- SAR fra kredit- og fi-
nansinstitutter
nansinstitutter pr. mio.
indbyggere
607.389
9.065,5
Okt.
2015
–
marts
2017
April
2017
–
marts
2018
April
2018
–
marts
2019
April
2019
–
marts
2020
447.484
6.678,9
459.501
6.858,2
547.606
8.173,2
Det bemærkes, at underretningerne er opgjort som mistænkelige aktiviteter
(suspicious activity report (SAR)). Underretningerne er ikke af ambassaden
angivet pr. mio. indbyggere eller efter kalenderår. Justitsministeriet har på
den baggrund opgjort ovenstående antal SAR fra kredit- og finansinstitutter
pr. mio. indbyggere kreditinstitutter ud fra en forudsætning om, at befolk-
ningstallet i Storbritannien igennem alle år har været 67 mio.
Side 4/4