Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2669177_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. marts 2023
Besvarelse af spørgsmål 58 alm. del stillet af udvalget den 6. februar
2023 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vi er på vej mod et boligmarked, hvor der er en risiko for at flere kommer
til at sælge boligen med tab. Vil regeringen tage initiativ til at se på kon-
krete ændringer af LOFE § 50, stk. 2 med henblik på at styrke forbruger-
beskyttelsen, og sikre at bankerne lever op til gældende krav om kompen-
sation af forbrugerne?
Svar:
I § 50, stk. 1, i lov om formidling af fast ejendom m.v. (LOFE) er der fastsat
regler, som sikrer forbrugeren frit valg af ejendomsformidler. Konkret kan
en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger ikke indeholde vilkår
om, at ejendomsformidlingsopdrag skal gives til en bestemt ejendomsmæg-
ler eller kæde af ejendomsformidlere.
Formålet med bestemmelsen er at sikre forbrugernes frie valg og en fri kon-
kurrence mellem ejendomsmæglerne, og ethvert vilkår, der direkte eller in-
direkte strider imod formålet, vil kunne tilsidesættes.
Reglen i LOFE § 50 stk. 2 tager højde for en særlig situation i forbindelse
med realkreditinstitutternes debitorpleje, og er en undtagelse til § 50, stk.
1. Undtagelsen angår et særligt hensyn til pantekreditors mulighed for at
indgå gældsordninger med skyldnere, der er nødsaget til at sælge med et
økonomisk tab.
Det betyder rent praktisk, at kravet i stk. 1 ikke gælder for en aftale om en
gældsordning vedrørende pantesikret gæld i en ejendom, hvis der som led
i gældsordningen indrømmes debitor en ikke uvæsentlig lempelse af beta-
lingsvilkårene, og det er et led i gældsordningen, at ejendommen skal sæl-
ges, samt at kreditor har en væsentlig interesse i salgsresultatet. Samtlige
betingelser skal være opfyldt for, at reglen kan finde anvendelse.
Formålet med undtagelsen er blandt andet at sikre sælger mod unødigt øko-
nomisk tab. Herudover tager undtagelsen hensyn til pantekreditor, idet
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om ministeren er enig i, at de nuværende økonomiske usikre tider med risiko for bl.a. tvangsauktioner aktualiserer behovet for at sikre forbrugerne markant bedre, og dermed forhindre nye skandalesager som fx den såkaldte Danske Bank/Home-finte, til erhvervsministeren
2/2
denne ligeledes har en økonomisk interesse i, at der ikke sker et unødigt
økonomisk tab, og således får fyldestgørelse i pantet.
Det er derfor min opfattelse, at lovgivningen allerede i dag sikrer forbru-
gerne frit valg af ejendomsformidler, og at vi med nuværende udformning
og praksis af bestemmelsen i § 50, stk. 2, sikrer sælger og kreditor mod, at
der indgås aftale med sælgeren om afvikling af gælden på mere eller mindre
attraktive vilkår for netop at undgå tvangsrealisation med yderligere øko-
nomisk tab.
Det kan herudover ift. spørgsmålet bemærkes, at bestemmelsen i § 50 stk.
2 ikke vedrører krav til bankernes kompensation af forbrugere.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov