Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2669491_0001.png
1. marts 2023
J.nr. 2023 - 1482
Til Folketinget
Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 1. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke ruter, som udgår fra Danmark, ministeren betragter som højrisiko hvad angår hvidvask og udførsel af kontantbeløb, til skatteministeren, kopi til erhvervsministeren
2669491_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om flyruten mellem København og Istanbul er blevet efter-
tragtet for påståede syriske flygtninge til hvidvask af millionbeløb i kontanter, der stam-
mer fra kriminelle aktiviteter i Skandinavien, og hvad agter ministeren i bekræftende fald
at gøre for at sætte en stopper for strømmen? Der henvises til artiklen "Bølge af penge-
smuglere fra Sverige -
yderligere tre dømt”, bragt på bt.dk den 25. januar 2023.
Direkte henvisning:
https://www.bt.dk/krimi/boelge-af-pengesmuglere-fra-sverige-yderligere-tre-doemt
Svar
Toldstyrelsen er ansvarlig for kontrollen med ind- og udførsel af kontanter i de danske
lufthavne og foretager kontrollen efter Europa-Parlamentet og -Rådets forordning
2018/1672 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen samt Told-
lovens § 24.
Det følger af ovenstående regler, at Toldstyrelsen fører kontrol med, at der ved ind- eller
udførsel af kontante beløb over den lovlige grænse på 75.000 kr. foreligger en korrekt ud-
fyldt angivelse. Derudover gælder det for alle beløb herunder, at der ved mistanke om
forbindelse til kriminalitet registreres en række oplysninger.
Toldkontrol af udførslen af kontanter fra danske lufthavn er et vigtigt led i indsatsen mod
hvidvaskning og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser. I perioden 2019 til 2021
tilbageholdte Toldstyrelsen 45 mio. kr. i kontanter, og i forbindelse med et styrket fokus,
blev der i 2022 tilbageholdt kontanter for 38 mio. kr.
For så vidt angår kontrollen med ind- og udførsel af penge, samt hvorvidt konkrete flyru-
ter er blevet mere eftertragtet til hvidvaskning af kontanter, der stammer fra kriminelle
aktiviteter, henholder jeg mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
gennemfører løbende kontrol af likvide midler, herunder pengekontrol, i
blandt andet de godkendte toldlufthavne i Danmark. Kontrollerne består af daglige stik-
prøvevise kontroller, lokale lufthavnsaktioner og centralt koordinerede og planlagte natio-
nale og internationale operationer. De daglige stikprøvevise pengekontroller af rejsegods,
der bringes gennem terminalen og af personer, som passerer gennem sikkerhedskontrol-
len, sker ud fra en mistanke- eller risikovurdering. Kontrollen understøttes af Toldstyrel-
sens pengehunde, bagagescanner samt profiler.
Toldstyrelsen kan ikke oplyse, hvilke konkrete flyruter der betragtes som højrisiko, da risi-
kovurderinger er fortrolige af hensyn til muligheden for at foretage en effektiv toldkon-
trol.
Toldstyrelsen har endvidere ikke oplysninger om, hvorvidt enkelte kontantbeløb stammer
fra kriminalitet eller planlægges anvendt til kriminalitet, herunder fx hvidvaskning. Ved
fund af udeklarerede beløb over den lovlige grænse overdrages personen/sagen til politiet
mhp. at afgøre, hvorvidt der er tale om kriminalitet, ligesom der foretages en indberetning
Side 2 af 3
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke ruter, som udgår fra Danmark, ministeren betragter som højrisiko hvad angår hvidvask og udførsel af kontantbeløb, til skatteministeren, kopi til erhvervsministeren
2669491_0003.png
til Hvidvasksekretariatet. Toldstyrelsen indberetter derudover både deklarerede og ude-
klarerede beløb, der vækker mistanke om hvidvask eller anden form for kriminalitet, til
Hvidvasksekretariatet.
Toldstyrelsen kan dog oplyse, at kontrolindsatsen tilrettelægges i forhold til risiko og væ-
sentlighed, hvilket sker bl.a. på baggrund af trends og viden om metoder til forsøg på
ulovlig udførsel af penge. Endvidere samarbejder Toldstyrelsen med danske og europæi-
ske myndigheder om pengebevægelser over grænserne.”
Der henvises endvidere til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg af den 6. januar 2023.
Side 3 af 3