Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål nr. S 200 stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
den 31. januar 2023.
Spørgsmål S 200:
Mener ministeren, at klimaforandringer kan udgøre en risiko for den finan-
sielle stabilitet i Danmark?
Svar:
Klimaforandringer udgør, på linje med andre risici, kun en risiko for den
finansielle stabilitet i det omfang, disse risici ikke adresseres. Udover kon-
krete
fysiske risici
ved klimaforandringer for f.eks. bygninger og infra-
struktur, indebærer den grønne omstilling også såkaldte
transitionsrisici.
Ved transitionsrisici forstås fx risici som følge af, at samfundet omstiller
sig til mere bæredygtig produktion. I forhold til risici i den finansielle sek-
tor har transitionsrisici samme karakter som de risici, der kan opstå som
følge af strukturelle ændringer i teknologi, produktionsmetoder, lovgiv-
ning mv.
Det er således vigtigt, at de ovenfornævnte risici løbende adresseres i de
finansielle virksomheder i takt med, at påvirkninger som følge af klimaet,
f.eks. oversvømmelser af ejendomme, bliver mere almindelige. Derfor skal
de finansielle virksomheder tage højde for klimarelaterede risici i deres ri-
sikostyring, og der er også igangsat et arbejde i Finanstilsynet med at ud-
arbejde klimastresstest, der skal medvirke til, at institutterne i tide får
adresseret de risici, der relaterer sig til klimaforandringer.
Samtidig er det afgørende, at vi modvirker klimaforandringer. Regeringen
har derfor bl.a. fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045, der er det
mest ambitiøse klimamål for Danmark nogensinde.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov