ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om talepapir fra samrådet den 26/1-23 om begrænsning af sorte investeringer og fremme af grønne investeringer, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

[DET TALTE ORD GÆLDER]

Tale til samråd om grønne og sorte investeringer den 26. januar 2023

–

ERU alm. del samrådsspørgsmål A

Samrådsspørgsmål A:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til Kli-

marådets anbefaling om at etablere rammebetingelser, der begrænser

sorte investeringer og fremmer grønne investeringer, og om regeringen

mener, at frivillighed er nok til at nå målet om at vende de finansielle

pengestrømme fra sort til grøn, bl.a. set i lyset af de seneste nyheder

om Danske Banks investeringer.

[Indledning]

•

Tusind tak for det, formand. Og tak til spørgeren, og jeg er

sikker på, at vi nok skal komme vidt og bredt omkring. Først

og fremmest vil jeg takke for invitationen, og så starter jeg

med at svare på det, der er spurgt om. Og så må vi jo tage

den der fra, som vi plejer at gøre.

•

Regeringen er helt enige med Klimarådet i, at der skal etab-

leres rammebetingelser, som gør det muligt at investere

grønt.

•

Som SF jo også ved, ja så er den grønne omstilling et af re-

geringens vigtigste mål. De mål, regeringen har sat sig på det

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om talepapir fra samrådet den 26/1-23 om begrænsning af sorte investeringer og fremme af grønne investeringer, til erhvervsministeren

2/11

her område, det er de mest ambitiøse, nogen regering nogen-

sinde har stillet, og det står på skuldrene af beslutninger, som

allerede er truffet.

•

Og for at nå regeringens fremrykkede målsætning om, at

Danmark skal være klimaneutralt i 2045, ja så er det selvføl-

gelig vigtigt, at hele samfundet bidrager.

•

Og det er helt centralt for regeringen, at vi holder tempo og

sikrer grundig implementering af de mange tiltag, som alle-

rede er vedtaget. For vi skal helt i mål med målsætningerne.

•

Eksempelvis har vi allerede afsat betydelige midler til er-

hvervsmæssig udvikling af grønne løsninger. Det gælder fx

en tilskudsordning til produktion af PtX-brændstoffer på

1,25 mia. kr., støtte til udvikling af lokale erhvervsfyrtårne

med fokus på bl.a. CO2-fangst og grøn energi.

•

Derudover har Danmark på erhvervsområdet givet 850 mio.

kr. i støtte til to projekter inden for grøn brint. Det sker gen-

nem EU-Kommissionens IPCEI, hvor rammerne for stats-

støtte er mere fleksible end normalt. Og det gør vi fordi, at

vi kan se et potentiale i en fælles, europæisk indsats også her,

der kan få PtX-teknologien op i skala og ned i pris, om man

vil, og dermed være med til at sætte fart på den grønne om-

stilling.

3/11

•

Og så er der jo desuden også på erhvervsområdet afsat 244

mio. kr. til en investeringsstøtteordning, der skal understøtte

projekter, der har til formål at opskalere PtX-teknologierne,

og dermed hjælpe virksomhederne med hurtigere at få deres

PtX-produktion op i en kommerciel skala.

•

Så jeg synes, med de aftaler, som alle partier med undtagelse

af det nye parti, der er kommet ind, har været med til at lave,

så synes jeg ret beset godt, at vi kan klappe os selv på skul-

deren for, at vi faktisk er kommet ret langt i forhold til at

stille muligheder til rådighed for at træffe beslutningerne for

også at sikre, at vi får en grøn omstilling af det danske sam-

fund.

•

For aftalerne, de er jo kommet til i brede samarbejder mel-

lem Folketingets partier, og det mener jeg faktisk godt, at vi

kan være stolte af. Og det er også noget, der er internationalt

anerkendt. Og det er det fordi, at modsat andre lande, så er

den grønne politik ikke noget, der splitter det danske Folke-

ting. Vi har historisk brede aftaler bag de her meget store

aftaler.

•

Overordnet, ja så er, som I jo også godt ved, klimapolitikken

tænkt ind i en bred vifte af politikområder. Det gælder fx

skatteområdet, det gælder miljøområdet, transport, og det

gælder også det finansielle område.

4/11

•

Danmarks Eksport- og Investeringsfond er et eksempel på

langt stærkere prioritering af stærke og grønne rammevilkår

til private virksomheder. Og det skal jeg nok vende tilbage

til.

•

Men den samme udvikling ser vi også på det finansielle om-

råde i forhold til at skabe rammerne for den grønne omstil-

ling.

•

Og jeg vil her prøve at give et overblik over den finansielle

regulering på området.

•

På EU-niveau er man i gang med at implementere et omfat-

tende system for bæredygtighedsrapportering. Det bygger på

tre elementer.

•

Det bygger for det første på

EU’s forordning om bæredyg-

tighedsrelaterede oplysninger

–

også kendt som Disclosure-

forordningen

–

som trådte i kraft i marts 2021, og som ud-

stikker overordnede rammer for fx bankernes oplysningsfor-

pligtelser ift. bæredygtige investeringsprodukter.

•

EU’s såkaldte

taksonomi-forordning

fra januar 2022 konkre-

tiserer bl.a. oplysningsforpligtelserne i den her disclosure-

forordning ved at skabe en fælles, om man vil, kvalificering

af, hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bære-

dygtige økonomiske aktiviteter.

5/11

•

Formålet med de her to forordninger er at forebygge green-

washing og understøtte investeringer i aktiviteter, der reelter

bæredygtige. De er således med til at skabe gennemsigtighed

for særligt private investorer, fx pensionsopsparerne, som

dermed jo altså så kan få et mere nuanceret billede og forstå-

else af selskabernes arbejde med bæredygtige investeringer.

•

Det tredje element er

EU’s direktiv om bæredygtighedsrap-

portering, det der hedder CSRD, som blev vedtaget sidste år

og forventes at virke fra 2024. Formålet med det her CSRD,

ja det er, at bæredygtighedsrapporteringen fremadrettet skal

være på niveaumed den finansielle rapportering. Og CSRD

vil så gøre det nemmere for kunder, investorer og jo også

offentligheden at holde selskaberne, såvel finansielle som

ikke-finansielle, op på deres løfter i den her sammenhæng.

•

Der er tale om relativt ny, men også meget kompleks lovgiv-

ning, som er vedtaget i EU-regi. Og flere regler er på vej, da

alle sektorer, også den finansielle, skal bidrage til den grønne

omstilling. Derfor, så er det et emne, som har endog meget

stort fokus i EU. Og alle os, der har beskæftiget sig med Eu-

ropaudvalget og andet, vil også vide, at det har meget stort

fokus også her i Folketinget.

6/11

•

Det er min forventning, at effekten af den samlede regulering

på området vil tage til de kommende år i takt med, at sekto-

ren indretter sig efter de nye regler.

•

Spørgsmålet, som vi drøfter i dag udspringer af en række ar-

tikler om Danske Banks aktiviteter og markedsføring på bæ-

redygtighedsområdet.

•

Og jeg er glad for at have noteret mig, at Danske Bank med

deres seneste udmeldinger og klimaplan tager kritikken al-

vorligt og nu også vil gøre noget ved det. Og det synes jeg

også, at man må se som en åben invitation for kunder og in-

vestorer til at gå i dialog med banken om den grønne omstil-

ling, og hvordan banken kan spille en aktiv rolle heri.

•

I det konkrete spørgsmål bliver jeg også bedt om at redegøre

for, hvordan regeringen forholder sig til Klimarådets anbe-

faling.

•

Klimarådet ser et behov for en større indsats for at etablere

rammebetingelser, der kan begrænse sorte investeringer, om

man vil, fremfor kun at have fokus på at fremme grønne in-

vesteringer. Det gælder bl.a. ved at gøre det lettere for pri-

vate investor at få indblik i, hvorvidt ens pensionsopsparing

indeholder såkaldte sorte investeringer.

7/11

•

Her spiller den finansielle regulering en rolle og bidrager

bl.a. med regler om oplysningspligter og definitioner på,

hvilke økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som grønne

eller bæredygtige. Det udmøntes med den regulering, som

jeg jo altså lige omtalte for få øjeblikke siden.

•

Den finansielle regulering på området omfatter groft sagt to

blokke:

For det første,

og som nævnt, oplysning og gennem-

sigtighed rettet mod investorer, om man vil, og

for det andet

bankernes egen rolle som kreditgivere og også investorer.

•

Den første del er vigtig for at sikre klare og gennemsigtige

standarder og jo altså undgå greenwashing og dermed sikre,

at investorerne ved, hvad de investerer i. Den anden del er

vigtig for at sikre, at bankerne forholder sig til risici inden

for miljø, samfund og ledelse, de såkaldte

ESG-risici,

i både

deres udlån og også i deres investeringer.

•

Jeg mener, at regulering på det her område bedst sker gen-

nem EU. Og på den måde får den finansielle sektor på tværs

af EU-landene fælles rammevilkår, og reglerne får også

større effekt.

•

Regeringen støtter derfor

EU’s

fokus på at skabe gennem-

sigtighed. Øget gennemsigtighed gør det lettere for investo-

rer og forbrugere at investere bæredygtigt, ligesom det er

8/11

med til at sikre bekæmpelse af greenwashing som sagt, og jo

altså dermed også at undestøtte tilliden til de finansielle mar-

keder.

•

Desuden arbejdes der i EU-regi på krav til, hvordan banker

tager højde for de her ESG-risici i både deres strategier, de-

res politikker og også deres forretningsmodeller.

•

Så jeg synes, at man må sige, at når man lytter til bare det

her, og det er et uddrag af de mange aktiviteter, der er i gang.

Så synes jeg, at summen af de her tiltag er med til jo altså at

tegne et billede af, at det går bestemt i den rigtige retning,

men også jo altså er medvirkende til, at man kan mobilisere

kapital henimod bæredygtig og grøn omstilling. Det er jo

grundlæggende det, det handler om.

•

Der er også allerede i dag krav om, at banker forholder sig

til bæredygtighedsrisici, ligesom de fx skal forholde sig til

sammenhængen mellem deres investeringsmedarbejderes

aflønning og hensyntagen til bæredygtighedsrisici i den sam-

menhæng.

•

Derudover er der krav om, at banker og pensionsselskaber

skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab.

Den politik skal beskrive, hvordan de integrerer aktivt ejer-

skab i deres investeringsstrategi, og de skal årligt offentlig-

gøre, hvordan politikken så også er blevet gennemført.

9/11

•

Formålet hermed, ja det er jo som sagt igen at sikre gennem-

sigtighed om investorernes aktive ejerskab.

•

Jeg mener grundlæggende, at det er vigtigt, at banker kom-

munikerer klart og tydeligt om deres udlån til og også om

investeringer i selskaber, der udvinder fossile brændstoffer

og deres aktive ejerskab på de her områder. Det skal være

med til at sikre, at kunder og offentlighed ikke føler sig vild-

ledt.

•

Jeg mener også, at det er vigtigt, at den finansielle sektor gi-

ver plads til udlån til og investeringer i selskaber, som gen-

nemgår en omstilling på området.

•

Hvis vi virkelig vil flytte os på det grønne område, er det

nødvendigt, at de selskaber, som gennemgår en omstilling

har adgang til fortsat finansiering af deres aktiviteter. Og vi

kender eksempelvis flere succeshistorier på det. En af dem,

en enorm omstilling og succeshistorie på den front, det er

historien om vores eget Ørsted.

•

Det er naturligvis vigtigt, at hvis man finansierer en virk-

somhed, der gennemgår en omstilling, ja så skal man også

følge op på, at omstillingen rent faktisk finder sted og jo også

finder sted i den hastighed, som der er blevet stillet i udsigt.

10/11

Det er klart, at det kan ikke accepteres, hvis det bliver en

sovepude.

•

Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi her husker på, og som

jeg har forsøgt at opliste her, at der er tale om enorm megen

lovgivning, der er tale om meget ny lovgivning, som er på

vej, og vi har ikke set den fulde effekt af den her lovgivning

endnu.

•

Og det afspejler sig også i den linje, som Finanstilsynet hidtil

har lagt over for de finansielle virksomheder. Som Tilsynets

direktør udtalte for nyligt i medierne, så siger han følgende,

og jeg citerer:

"Som det altid er tilfældet med ny regulering,

starter vi med undersøgelser og vejledning og i mindre grad

tilsynsreaktioner i begyndelsen. Det er for at give folk en

chance for at forstå, hvilke standarder, vi forventer. Nu er vi

dog nået dertil, at folk må have forstået det, og derfor vil vi

i stigende grad begynde at give tilsynsreaktioner, hvis tin-

gene ikke flugter med reguleringen".

•

Og det har jeg naturligvis fuld tiltro til på baggrund af den

lovgivning, der er, at det klarer Finanstilsynet, og det følger

de op på.

11/11

•

Til sidst vil jeg fremhæve, som jeg også kort nævnte i min

indledning, at der ud over den finansielle regulering også ek-

sisterer andre tiltag i erhvervspolitikken, der styrker mobili-

sering af kapital hen mod grønne aktiviteter.

•

Et eksempel, det er indsatsen i den nyetablerede Danmarks

Eksport- og Investeringsfond. Det gælder både i forhold til

at opdyrke markedet for risikovillig kapital til grønne iværk-

sættere. Og det gælder i forhold til at arbejde sammen med

de private banker om at finansiere den grønne omstilling i de

enkelte virksomheder. Og det gælder i forhold til at gå foran

og mobilisere privat finansiering til store grønne projekter,

som så kan være danske løsninger, vi udbreder til resten af

verden.

•

Fordi med alt det her, som måske kan virke meget overvæl-

dende, og det er det også, fordi det er meget stort og meget

nyt, så tror jeg, at det er vigtigt at forstå, at både det, der

arbejdes med i EU, de mål, vi har sat os i Danmark i bred

enighed, og det, vi diskuterer her, er udtryk for, at der de

senere år er sket en enorm skifte i retning af at mobilisere

kapital til grøn omstilling. Og det er grundlæggende også

det, det handler om for, som jeg er helt enig med spørgeren

i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at der bliver inve-

steret i grønt frem for sort.

•

Tak for ordet.