Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af udvalget den 23. januar
2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren fremsende en aktuel plan for, hvordan kravene i bogførings-
loven implementeres, herunder hvornår Erhvervsstyrelsen udmelder ram-
merne for at bruge specialsystemer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Bogføringsloven
af 24. maj 2022 indeholder 1) en række bestem-
melser vedr. virksomhedernes generelle bogføring (§§ 1-14), og 2)
grundlæggende krav til hhv. virksomhedernes brug af digitale bog-
føringssystemer og funktionerne i sådanne systemer (§§ 15-21).
Mens bestemmelserne vedr. virksomhedernes generelle bogføring er
trådt i kraft den 1. juli 2022, udmøntes lovens krav til digital bogfø-
ring over de kommende år i forskellige faser ved bekendtgørelser.
Fase 1, der gennemføres i 2023-24, skal tilvejebringe den nødven-
dige digitale infrastruktur ved krav til digitale standard bogførings-
systemer. Disse krav er trådt i kraft ved to bekendtgørelser pr. 1. fe-
bruar 2023. Se mere herom i boks 1 nedenfor.
Efter ikraftsættelsen af krav til digitale standard bogføringssystemer
indledes fase 2 (2024), hvori der stilles krav til regnskabspligtige
virksomheder om at bogføre digitalt, samt fase 3 (tidligst 2026) hvori
der stilles krav til personligt ejede virksomheder om at bogføre digi-
talt.
Det forventes, at regnskabspligtige virksomheder vil skulle bogføre
digitalt fra de regnskabsår, der begynder efter 1. juli 2024. Personligt
ejede virksomheder forventes at skulle bogføre digitalt tidligst fra de
regnskabsår, der begynder efter ikrafttrædelsesdatoen i 2026. Inden
kravene til de personligt ejede virksomheder sættes i kraft (fase 3),
vil der blive udarbejdet en evaluering af erfaringerne fra fase 1 og 2
jf. Folketingets betænkning vedr. Ny lov om bogføring.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk