Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 31 alm. del stillet af udvalget den 23. januar
2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren tage initiativ til at oprette en hotline, hvor erhvervsdrivende
kan få svar på spørgsmål i forbindelse med den nye bogføringslov?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende,:
”Erhvervsstyrelsen
oprettede ifm. bogføringslovens vedtagelse post-
kassen
Dette mhp. at virksomheder og ud-
bydere af digitale bogføringssystemer skulle have en mulighed for at
komme i direkte kontakt med Erhvervsstyrelsen, hvis de havde
spørgsmål til bogføringsloven. Erhvervsstyrelsen har siden oprettel-
sen besvaret ca. 200 henvendelser.
Ligeledes lancerede Erhvervsstyrelsen
en temaside
om bogføringslo-
ven på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Temasiden og de dertilhø-
rende
sektioner med ”spørgsmål og svar”
opdateres løbende, så det er
nemt for virksomhederne og udbyderne at finde svar på aktuelle
spørgsmål, de måtte have til kravene i bogføringsloven. Senest er te-
masiden blevet opdateret med information om kravene til digitale
standard bogføringssystemer, der netop er trådt i kraft. Temasiden er
blandt de mest besøgte på Erhvervsstyrelsen.dk
Virksomhederne har derudover mulighed for at finde information i
den opdaterede
‘Vejledning om bogføring’
eller ved at rette telefonisk
eller skriftlig henvendelse til Erhvervsstyrelsens Kundecenter”.
Idet erhvervsdrivende allerede har flere muligheder for at få svar på deres
spørgsmål til bogføringsloven, og flittigt anvender disse, ser jeg ikke et
behov for at tage initiativ til oprettelsen af den foreslåede hotline.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov