Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2661944_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 29 stillet af udvalget den 23. januar 2023 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehn-
hardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der skal iagttages, hvis
lovgiver ønsker at forbyde markedsføring af et bestemt indhold på nettet?
Svar:
Hvis man ønsker at indføre et forbud mod markedsføring af et bestemt ind-
hold på nettet, er det nødvendigt at se på, om forbuddet er i strid med di-
rektivet om virksomheders urimelige handelspraksis, der er implementere t
i markedsføringsloven. Direktivet finder anvendelse på enhver handling
eller udeladelse med direkte relation til en erhvervsdrivendes promovering,
salg eller udbud af et produkt til forbrugerne inden for EU. Direktivet er et
totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at kravene til markedsfø-
ring inden for direktivets anvendelsesområde er ens i alle medlemsstate r.
Medlemsstaterne må ikke indføre strengere eller mere vidtgående regler
end dem, der allerede følger af direktivet.
I forhold til hvornår en given form for markedsføring er forbudt, indehol-
der direktivets bilag 1 en såkaldt ”sortliste”, der oplister en række former
for markedsføring, som altid er forbudte. Dette gælder eksempelvis vildle-
dende udeladelser, hvor en erhvervsdrivende udelader væsentlige oplys-
ninger, som forbrugeren har krav på at have til rådighed i købssituatione n.
De enkelte medlemsstater kan dog fastsætte forbud mod markedsføring af
bestemt indhold på områder, der ikke er omfattet af direktivets anvendel-
sesområde. Direktivet indskrænker således ikke medlemsstaternes mulig-
hed for ud fra hensyn til forbrugernes sundhed, sikkerhed eller miljøhens yn
at fastsætte forbud mod markedsføring af bestemt indhold. Det følger des-
uden af direktivet, at det ikke vedrører lovmæssige krav med hensyn til
”smag
og anstændighed”.
De enkelte medlemsstater kan derfor forbyde
visse former for handelspraksis på deres område under henvisning til smag
og anstændighed. I Danmark er denne mulighed bl.a. udnyttet ved, at der i
markedsføringsloven er fastsat regler, der specifikt vedrører markedsfør ing
rettet mod børn og unge, og hvor kravene til markedsføringen derfor er
skærpede.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om, hvilke overvejelser der skal iagttages, hvis lovgiver ønsker at forbyde markedsføring af en bestemt vare på nettet, til erhvervsministeren
2/2
Eksempelvis må markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkte eller
indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller
på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidle r.
Markedsføringen må heller ikke nævne eller indeholde billeder af eller
henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er
uegnede til børn og unge under 18 år. Uegnede produkter omfatter fx kos-
metiske behandlinger, solarier, slankemidler og tatoveringer eller produk-
ter af seksuel karakter mod betaling. Derudover følger det af markedsfø-
ringsloven, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må
udføres på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller ser ud til at
tilhøre børn og unge under 15 år. Endvidere må der ved markedsføring på
sociale medier ikke anvendes børn og unge under 15 år, medmindre anven-
delsen indgår i en naturlig sammenhæng til at vise et produkt. Det bemær-
kes i øvrigt, at markedsføringslovens definition af produkter omfatter både
varer og tjenesteydelser, og at lovens regler er ens, uanset om der er tale
om markedsføring af varer eller tjenesteydelser.
Såfremt man indfører et nationalt forbud mod markedsføring af bestemt
indhold på nettet, skal man endvidere være opmærksom på, at et sådant
forbud som udgangspunkt kun vil gælde for virksomheder etableret i Dan-
mark. Det skyldes, at der gælder særlige regler, når erhvervsdrivende, der
er etableret i ét EU/EØS-land, via internettet eller andre onlinetjeneste r,
retter deres markedsføring mod privatpersoner eller erhvervsdrivende bo-
sat i et andet EU/EØS-land. I de tilfælde gælder der som udgangspunkt et
såkaldt afsenderlandsprincip, der er implementeret i e-handelsloven. Når
afsenderlandsprincippet finder anvendelse, betyder det, at erhvervsdrive n-
des markedsføring som udgangspunkt alene skal overholde den offentlig-
retlige lovgivning, herunder markedsføringslovgivningen, der gælder i det
land, hvor den erhvervsdrivende er etableret.
Endeligt bemærkes det, at det er vigtigt for regeringen, at særligt børn og
unge kan færdes trygt på internettet. Derfor fremgår det også af regerings-
grundlaget, at regeringen vil udarbejde en hvidbog med initiativer, der kan
beskytte børns færden på internettet, herunder afsøge muligheden for at
indføre en digital børnebeskyttelseslov eller lignende.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov