ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om lovevaluering/-overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

2. februar 2023

2023-274

Bidrag til besvarelse af ERU spørgsmål 3

–

alm. del

Spørgsmål 3

I forlængelse af den tidligere ministers foreløbige besvarelse af 21

september 2022, jf. ERU alm. del

–

spørgsmål 384 (2021-22) bedes

ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden

for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse,

er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet

tilsagn om evaluering/overvågning, med angivelse af temaet for

revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for

det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i oversigten oplyse, hvilke

love der har en solnedgangsbestemmelse.

UTP-direktivet/Fødevarehandelsloven

Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i

landbrugs- og fødevareforsyningskæden, lov nr. 719 af 27. april 2021

Der er ikke fastsat en revisionsbestemmelse. Følgende fremgår af

bemærkningerne til

lovforslaget (L84): ”Med

lovforslaget introduceres ny

sektorspecifik regulering af fødevareforsyningskæden, som på nuværende

tidspunkt ikke er reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om

urimelig handelspraksis. Det er derfor vanskeligt at kvalificere effekterne

af den foreslåede regulering. Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at

der foretages løbende monitorering af den foreslåede regulering og samles

op herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afholdt det første årlige møde med

erhvervene om erfaringer med fødevarehandelsloven torsdag den 19. maj

2022. Et lignende møde forventes afholdt i 2023, og møderne indgår som

del af den monitorering, der tre år efter reguleringens ikrafttrædelse skal

munde ud i en evaluering af fødevarehandelsloven, dvs. i 2024.

Konkurrenceområdet

Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021.

Der er ikke indsat en revisionsbestemmelse i konkurrenceloven. Under

Folketingets behandling af lovforslaget tilkendegav daværende

erhvervsminister i sit svar på spørgsmål 41, at han var enig i, at det er en

god ide at gennemføre en evaluering inden for 3 år, fra loven er trådt i kraft,

med henblik på at følge op på, om loven virker efter hensigten. Partier bag

lovforslaget (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om lovevaluering/-overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ, til erhvervsministeren

2/16

og Liberal Alliance) inddrages i udarbejdelsen af kommissoriet for den

kommende evaluering.

Betalingsområdet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med dele af

betalingsloven. Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4, dvs.

§§ 63-64, og §§ 120-123.

Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.

Det fremgår af § 19, stk. 7, i ændringslov nr. 1374 af 13. december 2019,

at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2021-22 fremsætter forslag

om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger.

Bestemmelsen er efterfølgende ændret ved § 12 i ændringslov nr. 570 af

10. maj 2022, hvorefter erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23

fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 118 FT 2021-22), at

”Formålet

med ændringen er at bringe revisionsbestemmelsen tilbage i

overensstemmelse med ordlyden af og intentionen bag aftaleteksten bag

den politiske aftale af den 19. september 2019. Det fremgår således af

aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive

evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden. Udvidelsen af § 122

trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Evalueringen kan derfor først foretages

primo 2022.”

Evalueringen er under udarbejdelse og forventes forelagt Folketinget inden

1. juli 2023

Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 46 FT

2019-2020), vedrørende evalueringen af

bestemmelsen i § 122, stk. 2, at ”

Evalueringen skal navnlig undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af

forbuddet mod anvendelse af urimelige priser og avancer ved fastsættelse

af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering.”

Det

fremgår endvidere af bemærkningerne, at: ”Evalueringen

skal afdække, om

lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke

betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte

debiteringsløsninger.”

Rejseområdet, pakkerejsebranchen

Lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli

2018, som ændret ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 og lov nr. 612 af 14.

maj 2020.

3/16

Loven indeholder en evalueringsbestemmelse, jf. lovens § 2, stk. 2, hvoraf

fremgår, at erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens

ikrafttræden. Loven trådte i kraft den 6. april 2020 ved bekendtgørelse i

Lovtidende. Med lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev der etableret en

støtteordning specifikt rettet mod pakkerejsebranchen som følge af

COVID-19, hvor der blev stillet en statsgaranteret låneramme i

Rejsegarantifonden, der gav rejseudbyderne mulighed for at optage lån til

at dække deres faktiske omkostninger i forbindelse med aflyste

pakkerejser. Reglerne vedr. støtteordningen blev ændret ved lov nr. 612 af

14. maj 2020.

Med

Aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative,

Liberal Alliance og Alternativet om yderligere hjælp til rejsebranchen i

lyset af coronakrisen af den 22. juni 2020

blev aftaleparterne enige om, at

lov om en rejsegarantifond først bør ændres efter coronakrisen. Blandt

andet er aftaleparterne enige i at se på, om der efter coronakrisen bør stilles

højere egenkapitalkrav eller garantikrav samt, at der efter coronakrisen

søges opbygget et katastrofebidrag i regi af Rejsegarantifonden. Den

konkrete udmøntning vil blive drøftet af aftaleparterne i forbindelse med

udarbejdelsen af et lovforslag.

Der har på den baggrund ikke været iværksat en evaluering af lov nr. 326

af 31. marts 2020, jf. lovens § 2, stk. 2, da loven vil blive justeret i

forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag om ændring af lov om en

rejsegarantifond som aftalt i

Aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om yderligere hjælp til

rejsebranchen i lyset af coronakrisen af den 22. juni 2020.

Det forventes at

der følges op på dette mhp. fremsættelse i samlingen 2023/2024.

Forbrugerområdet

Lov om ændring af forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring

og lov om finansiel virksomhed (opgør med kviklån m.v.), lov nr. 801

af 9. juni 2020

Loven implementerer dele af den politiske aftale om et opgør med kviklån

af 19. december 2019, som er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Alternativet og Ny Borgerlige.

Der er ikke fastsat en revisionsbestemmelse i loven. Følgende fremgår af

den politiske aftale:

”Aftalepartierne er enige

om at mødes ét år efter

4/16

lovens ikrafttræden for at drøfte udviklingen og konkurrencen i markedet

og om initiativerne virker efter hensigten, herunder om lofterne virker.

Ligeledes vil Finanstilsynet blive bedt om at redegøre for erfaringer med

stikprøvekontrollen

senest et år efter lovens ikrafttræden.”

Loven trådte i kraft den 1. juli 2020.

Evaluering af aftalen om et opgør med kviklån er gennemført, og

evalueringen blev udgivet i april 2022.

Det søretlige område

Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016

Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i

2014, at ”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil

blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere

ændringer i lodsloven blive vurderet”.

På den baggrund fik Rambøll og Blue Consulting af Søfartsstyrelsen til

opgave at udarbejde rapporten ”Evaluering af modernisering af

lodsområdet”, som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014,

herunder udviklingen i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots

økonomi samt prisudviklingen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og

Blue Consulting har været i offentlig høring i 2019.

Der har de senere år pågået et servicetjek af reguleringen på lodsområdet.

Dele af servicetjekket er afsluttet, mens det udestår at se på behovet for

justering af IMO’s lodsanbefaling om brug af lods gennem de danske

stræder. Der er i 2022 påbegyndt et servicetjek af den del af

lodsreguleringen, der gælder for Grønland.

Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at det bl.a.

har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor ved

at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.

Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med

henblik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven

har bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position

som en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første

bestemmelse i lovforslaget.

5/16

Evalueringen er afsluttet, og det forventes, at den oversendes til

Erhvervsudvalget primo 2023.

Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016

Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende.

Havplanen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal

dog ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig

planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk

planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres

mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,

hvis der måtte være behov for det.

Produktsikkerhedsområdet

Høringsnotat af 6. april af 2020 vedrørende lovforslaget om lov om

produkter og markedsovervågning, lov nr. 799 af 9. juni 2020.

Der er ikke i ovenstående lov fastsat en revisionsbestemmelse. Der er dog

givet tilsagn om en evaluering, eftersom det fremgår af høringsnotatet side

3, at: ”Da

der er tale om en ny hovedlov, der i væsentligt omfang bygger

på flere eksisterende love, men som samtidig rummer en række nye, og ikke

tidligere afprøvede kontrolbeføjelser, vurderes det at være relevant at

gennemføre en evaluering. Ét år vurderes dog at være for lidt til at vurdere,

om loven og anvendelsen af denne lever op til formålet, hvorfor det

foreslås, at der gennemføres en evaluering af loven efter to år. Det foreslås,

at evalueringen gennemføres af Sikkerhedsstyrelsen med forankring i det

rådgivende organ, jf. lovforslagets § 38.”

Evalueringen er påbegyndt, og relevante interessenter og myndigheder er

inddraget i arbejdet. Evalueringen forventes at være gennemført i foråret

2023.

Tilgængelighedsområdet

Lov om tilgængelighedskrav for produkter

(tilgængelighedsloven), lov nr. 801 af 7. juni 2022.

tjenester

Loven indeholder ikke revisionsbestemmelser, men der er givet tilsagn om

evaluering i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår således

af bemærkningerne, at effekterne af lovforslaget løbende skal evalueres,

når tilgængelighedskravene er trådt endeligt i kraft fra den 28. juni 2025.

Det skyldes, at der er tale om omfattende krav til mange forskellige typer

6/16

af produkter, tjenester og virksomheder. Endvidere er det af afgørende

betydning, at lovforslaget fungerer efter hensigten, og at personer med

handicap oplever en forbedring af tilgængelighedsfunktionaliteter i de

produkter og tjenester, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundet.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det under alle

omstændigheder vil være hensigtsmæssigt, at der i forlængelse af

Kommissionens rapport om anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet i

medlemslandene, som skal foreligge senest 28. juni 2030, foretages en

evaluering af implementeringen af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret.

Ressortansvaret

for

tilgængelighedsloven

delt

mellem

Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Justitsministeriet og Transportministeriet. Under Erhvervsministeriet er

Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen

og Søfartsstyrelsen ressortansvarlige myndigheder. Sikkerhedsstyrelsen

fører kontrol på vegne af Finanstilsynet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen.

Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklageankenævnet

Erhvervsministeren kan oplyse, at der den 15. juni 2022 blev indgået en

politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven mv.,

herunder Lov om Planklagenævnet. Der forventes fremsat lovforslag til

gennemførelse af den politiske aftale i hhv. foråret 2023 og efteråret 2023.

Selskabslovgivning mv.

Lov nr. 695 af 24. maj 2022 om ændring af årsregnskabsloven

Det følger af den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision

fra juni 2021, som loven udmønter,

at aftalepartierne er enige om at mødes

2 år efter lovens ikrafttræden for at drøfte udviklingen på området,

herunder om der på baggrund af Skattestyrelsens nyeste viden om

regelefterlevelsen er behov for en revidering af, hvilke risikobrancher der

skal være omfattet af initiativ 1, om indførelse af krav om revisorerklæring

efter eget valg for flere virksomheder i risikobrancher, således at de mest

risikofyldte brancher omfattes af initiativet. Der vil i den forbindelse blive

udarbejdet et oplæg til aftalepartierne om, hvilke risikobrancher der på

baggrund af det objektive, konstaterbare grundlag foreslås omfattet af

kravet. Partierne noterer sig ydermere, at regeringen har igangsat et

7/16

arbejde for at afklare eventuelle smuthuller ved kategorierne for

risikobrancher.

Loven trådte i kraft 1. juli 2022, men reglerne om revisorerklæring for

virksomheder i risikobrancher har først virkning for regnskabsår, der

begynder 1. januar 2023. Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen først i 2024 i

forbindelse med, at årsrapporterne for 2023 indberettes kan påbegynde

udarbejdelsen af en evaluering. Det igangsættes dog allerede i 2. halvår

2022 initiativer, der sikrer at nødvendig understøttende data er tilgængelig

til brug for evalueringen.

Lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring

a) Af betænkningen til L 163 fremgår, at erhvervsministeren vil indkalde

partierne til politiske drøftelser om implementeringen af kravet om

digital bogføring. I den forbindelse skal Erhvervsministeriet bl.a.

belyse, hvor velfungerende markedet for udbydere af digitale

bogføringssystemer er. Derudover skal Erhvervsministeriet efter

inddragelse af erhvervsorganisationer og udbydere oplyse, hvordan

implementeringen er gået for de regnskabspligtige virksomheder, og i

hvilket omfang virksomheder med personlig hæftelse har omstillet sig

til digitale bogføringssystemer.

Evalueringen/belysningen skal gennemføres ”i

god tid inden reglerne

[om digital bogføring] for de personligt ejede virksomheder”

forventes

sat i kraft. Det sker efter bemærkningerne til lovens § 34 tidligst i 2026.

b) Det følger af den politiske aftale om det fremadrettede behov for

revision fra juni 2021, som loven delvist udmønter, at der i 2023 vil

blive gennemført en vurdering af effekten af skærpet kontrol med

virksomheders overholdelse af selskabs-, bogførings- og

regnskabslovgivningen mhp. at vurdere, hvorvidt initiativet skal

forlænges eller om den digitale udvikling på bogføringsområdet

muliggør alternative løsning

Loven og dermed hjemlen i § 23 til at gennemføre kontrol trådte i kraft

1. juli 2022 og evalueringen skal gennemføres inden udgangen af

2023.

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed

alkoholbevillinger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.

Af betænkningen til L 113 fremgår det, at erhvervsministeren har tilkende-

givet, at bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27

8/16

vil blive evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget

senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019.

Afrapporteringen er forsinket. ERU er løbende blevet orienteret om

forsinkelsen, senest 14. april 2021 (ERU Alm. del

–

Bilag 267). Det har

vist sig at være særdeles vanskeligt at fremfinde pålidelige data om

målgruppens beskæftigelse, sager om krænkelser og misbrug mv.

Erhvervsstyrelsen har indsamlet og behandlet data fra politikredsene,

bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt arbejdsgiver og

lønmodtagerorganisationer. Dette arbejde har taget længere tid end

forventet. Disse data suppleres med data fra en undersøgelse, som er

gennemført af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i

samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CeFU).

Evalueringen forventes færdig i 2023.

Lov nr. 438 af 8. maj 2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data

Ved lov nr. 438 af 8. maj 2019 om Erhvervsstyrelsens behandling af data,

fik Erhvervsstyrelsen beføjelser til blandt andet at indsamle og behandle

oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt offentligt tilgængelige

kilder.

Baggrunden herfor var et ønske om at imødegå organiseret svindel med

moms og afgifter, hvorefter der var essentielt, at der indførtes en intelligent

kontrol med virksomhedsregistrering, der skulle give Erhvervsstyrelsen

mulighed for, at styrelsen allerede inden registreringen kunne stoppe de

virksomheder, der med stor sandsynlighed havde til hensigt at begå svig

med moms og afgifter.

Det følger af de almindelige lovbemærkninger til loven, at det efter er

tidsrum, hvor anvendelsen af machine learning er udviklet og

implementeret bør evalueres, om de nuværende beføjelser er tilstrækkelige,

eller om der bør indføres yderligere sanktionsmuligheder for

Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har siden vedtagelsen af loven haft god erfaring med at

anvende beføjelserne i forbindelse med styrelsens machine learning indsats

dels i forhold til virksomhedsregistrering, men også senere i forbindelse

med kontrollen vedrørende svig med covid-19 kompensationsordningerne.

På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen således opnået en erfaring, der

gør det muligt for styrelsen at evaluere loven ultimo 2023.

9/16

Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (investeringsscreeningsloven), lov nr. 842 af 10. maj 2021.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervsministeriet vil

foretage en evaluering af den nye lovgivning. Evalueringen vil blive

iværksat i 2023, således at resultaterne fra Kommissionens evaluering af

investeringsscreenings-forordningen, som forventes at komme i

oktober/november 2023, vil kunne indgå i forbindelse med evalueringen af

den nationale lov.

Den nationale evaluering i form af en rapport vil blive fremsendt til

Folketinget. I evalueringen vil der kunne indgå eventuelle overvejelser om

behovet for at ændre eller præcisere regelsættet.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse for udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der gennemføres efter

den 1. september 2021.

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske

Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse

produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v), lov nr. 494 af 12.

maj 2010.

Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og

fremstilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige

overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at

erhvervsministeren vil følge udviklingen (overvågning) på området. Hvis

der på et tidspunkt viser sig behov for en stramning af reglerne, vil

erhvervsministeren overveje at fremsætte forslag til ændring af loven, så

også groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om

overtrædelse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.

10/16

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions

retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Adgang til

kontrolbesøg), lov nr. 1732 af 1. december 2020.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget lovede ministeren, at der

efter en periode ville ske en evaluering af brugen af uvarslede kontrolbesøg.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været gennemført uvarslede

kontrolbesøg, da Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der ikke har været

tilfælde, hvor et uvarslet kontrolbesøg har været nødvendigt. Derfor er

evalueringen endnu ikke gennemført.

Det skønnes hensigtsmæssigt at udskyde evalueringen, til der foreligger

erfaringer med brugen af uvarslede kontrolbesøg.

Det finansielle område

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om

værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er

vedtaget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct.

af realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018,

herunder i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede

passiver til danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for

gældsinstrumenter i Europa.

Evalueringen af gældsbufferkravet blev foretaget i 2018. Evalueringen er

bl.a. gengivet i forslaget til lov nr. 706 af 8. juni 2018. Det følger af

bemærkningerne til § 1, nr. 21, at der skal foretages en ny evaluering senest

i 2021.

Implementeringen af Basel-standarderne på EU-plan er blevet forsinket,

hvorfor der ikke i 1. halvår af 2022 har været et klart billede af

konsekvenserne af implementeringen for de danske realkreditinstitutter.

Den finansielle forligskreds valgte derfor at udskyde evalueringen af

gældsbufferen til 2. halvår af 2022, således at evalueringen i

overensstemmelse med det aftalte kan inddrage effekterne af Basel-

standarderne. Evaluering er grundet valgudskrivelse i oktober 2022 ikke

igangsat, men vil blive igangsat i løbet af 1. kvartal 2023.

11/16

Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016

I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 4 ved Folketingets

behandling af L 103 (Folketingssamling 2015-16) oplyste

erhvervsministeren, at ministeren gennemfører en evaluering af

lovgivningen, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af reglerne

om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en betalingskonto 2 år efter lovens

ikrafttræden.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2016.

Evaluering

blev

sendt

til

erhvervsudvalget

2019:

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/135/2137431/index.h

tm.

Af evalueringen fremgår det, at der vil blive igangsat et arbejde, der skal

undersøge nærmere, om § 12 implementerer betalingskontodirektivets art.

17 hensigtsmæssigt.

Arbejdet har ledt til, at § 12 i lov om betalingskonti er blevet nyaffattet ved

lov nr. 1163 af 8. juni 2021.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017

I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016,

fremgår det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil

foretage en evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være

fokus på myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den

risikobaserede tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for

virksomhederne, samt på hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af

hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark. Loven trådte i kraft den

26. juni 2017.

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale af 27. marts 2019 blev

der gennemført analyse af Finanstilsynets indsats på hvidvaskområdet. Det

blev samtidig aftalt, at der ved udgangen af 2020/begyndelsen af 2021

iværksættes en evaluering af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for

14/19 bekæmpelse af hvidvask på baggrund af stramningerne af

hvidvaskforanstaltningerne siden 2016/2017. Det omfatter også

anvendelsen af den risikobaserede tilgang. Evalueringen forventes også at

omfatte erfaringerne med muligheden for, at Finanstilsynet kan indsætte

12/16

uvildige sagkyndige personer i finansielle virksomheder mhp. at vurdere,

om der er behov for at udvide anvendelsen af sagkyndige bredere på det

finansielle område end alene i forhold til bekæmpelse af finansiel

kriminalitet.

Evalueringen blev aftalt gennemført samtidig med

FATF’s opfølgende

evaluering af Danmark, der på daværende tidspunkt forventedes

gennemført i 2020/2021. Grundet corona-virussen har FATF imidlertid

valgt at udsætte evalueringsarbejdet. Den finansielle forligskreds tiltrådte

derfor i efteråret 2020, at udskyde evalueringen, således at denne, som

aftalt i den politiske aftale af 27. marts 2019, vil blive gennemført samtidig

med FATFs opfølgende evaluering.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber

lov

realkreditlån

realkreditobligationer m.v., lov nr. 667 af 8. juni 2017

Af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og

mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar 2017, fremgår det, at

aftaleparterne er enige om, at hvis der er låneprodukter med særlige

udfordringer, f.eks. hvis rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og

finansielle omkostninger ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der

sikrer, at disse låneprodukter omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne

for realkreditlån og realkreditlignende lån i lov om finansiel virksomhed på

en hensigtsmæssig måde.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

Der er pr. januar 2023 ikke låneprodukter, der har aktualiseret behovet for

at finde nye løsninger.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige

andre love, lov nr. 1547 af 19. december 2017

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov

om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, såfremt der i praksis

viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i

forbindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af

værdipapirer eller udstedere.

13/16

§ 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fysiske personer omfattet af lov

om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i stk. 2, nr. 10, at

grundafgiften ikke er differentieret for forskellige typer af værdipapirer

eller udstedere. Da Finanstilsynet skal godkende prospekterne efter det

samme regelsæt, uanset hvilket type værdipapir det drejer sig om,

skønnedes det på tidspunktet for lovens fremsættelse, at der ikke ville være

stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af prospekter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der er et stigende antal prospekter, der skal godkendes. Der opleves

umiddelbart en væsentlig forskel i tidsanvendelse på de forskellige typer af

prospekter. Finanstilsynet er i gang med at se nærmere på et nyt

prospektafgiftssystem, herunder dels en differentiering af afgiftsniveauet

for behandling af forskellige typer prospekter og dels administrationen i

forbindelse med inddrivelsen af afgifterne. I den forbindelse er

Finanstilsynet i dialog med relevante nabolande med henblik på at få

inspiration.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov

om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og

selskabsloven m.v. lov nr. 1374 af 13. december 2019

Med lov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der desuden i § 122 i lov om

betalinger indsat et nyt stk. 2, hvorefter direkte debiteringsløsninger blev

omfattet af forbuddet mod urimelige priser og avancer ved fastsættelse af

gebyrer m.v.

Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, at Erhvervsministeren senest i

folketingsåret 2021-22 fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov

om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 7, (L 46 FT

2019-20), at bestemmelsen skal

”evalueres to år efter dens ikrafttræden,

det vil sige senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal navnlig undersøge

det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse af

urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med

gennemførelse af direkte debitering.”

Det fremgår endvidere af pkt. 2.21.2 af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at: ”Evalueringen

skal afdække, om lovændringen bidrager

14/16

til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler urimelige priser for

Betalingsservice eller andre direkte debiteringsløsninger.”

Det fremgår ikke, hvilken myndighed der skal gennemføre evalueringen.

Det kan derfor antages, at det pågældende ressortministerium, her

erhvervsministeriet, er ansvarligt for, at bestemmelsen evalueres.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører dog tilsyn med dele af

betalingsloven. Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4, dvs.

§§ 63-64, og §§ 120-123 i betalingsloven.

L 1374 2019 trådte i kraft d. 1. januar 2020.

Med § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022 blev § 19, stk. 7, i L 1374

2019 ændret, så det nu fremgår, at Erhvervsministeren senest i

folketingsåret 2022-23

fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov

om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5. Dette er en ændring fra

folketingsåret 2021-22.

Det fremgår af bemærkningerne til L 1374 2019, at udvidelsen af § 122,

stk. 2, skal evalueres to år efter dennes ikrafttræden, det vil sige den 1.

januar 2022. Det efterlod ikke mulighed for at fremsætte lovforslag om

revision af § 122, stk. 2, i folketingsåret 2021-22. Derfor blev

bestemmelsen om revision af § 122, stk. 2, ændret ved § 12, nr. 1, i L 570

2022.

Ændringen bragte revisionsbestemmelsen tilbage i overensstemmelse med

ordlyden af og intentionen bag aftaleteksten bag den politiske aftale af den

19. september 2019. Det fremgår af aftaleteksten, at aftaleparterne er enige

om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens

ikrafttræden.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter,

lov nr. 1155 af 8. juni 2021.

Det fremgår af pkt. 2 i betænkning 207 af 20. maj 2021 over forslag til lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

forhenværende erhvervsministern i besvarelsen af spørgsmål 1 har givet

tilsagn om, at der i overensstemmelse med aftalen i den finansielle

forligskreds tre år efter ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget

udarbejdes en evaluering af, om der er fundet den rette balance mellem

direktivnær implementering og videreførelse af de nationale særregler, der

ikke vedrører aflønning. Den forhenværende minister har oplyst, at den

finansielle forligskreds vil blive inddraget i og orienteret om evalueringen.

15/16

Den forhenværende minister har endvidere i sit svar på spørgsmål 2 oplyst,

at der i forbindelse med evalueringen vil være anledning til at gennemføre

et nabotjek på relevante områder, og at resultatet heraf kan indgå i

evalueringen.

Det fremgår ikke af svaret til spørgsmål 1, hvilken myndighed der skal

foretage evalueringen.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 2, at Finanstilsynet vil afdække de

retlige rammer for accessoriske tjenesteydelser og praksis herfor i andre

lande (nabotjek) med henblik på at vurdere mulighederne for at give

fondsmæglerselskaber en videre adgang til accessoriske tjenesteydelser

end, hvad der følger af MiFID II.

Loven trådte i kraft 26. juni 2021. Evalueringen skal derfor udarbejdes i

anden halvdel af 2024.

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., lov

om finansiel

virksomhed

og lov

om et

skibsfinansieringsinstitut, lov nr. 1166 af 8. juni 2021.

Det fremgår af betænkningen til L 175 afgivet af Erhvervsudvalget den 20.

maj 2021, at erhvervsministeren inden udgangen af 2023 skal foretage en

undersøgelse af den nye lovgivning. Det fremgår således af betænkningens

politiske bemærkninger, at ”Efter

lovgivningen er implementeret i 2022, vil

erhvervsministeren inden udgangen af 2023 undersøge, hvorvidt der er

sket forringelser i adgangen til realkreditfinansiering til industri- og

produktionsejendomme.”

Loven trådte i kraft den 8. juli 2021 med virkning fra 8. juli 2022, og finder

anvendelse

på

realkreditobligationer,

særligt

dækkede

realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle

instrumenter, som udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som

ydes på grundlag heraf. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske

kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de

realkreditlån, som ydes på grundlag heraf.

Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne

i landdistrikterne

Det fremgår af lovens § 23, at ”der

kan ikke gives statsgaranti efter denne

lov til ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen, jf. § 10, er modtaget efter

den 1. juli 2025.”

16/16

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det, at ”Statsgaranti-

ordningen efter denne lov er dermed tidsbegrænset og udløber den 1. juli

2025, hvorefter der ikke længere kan ansøges om nye aftaler om

statsgaranti under ordningen.

Loven har således en solnedgangsbestemmelse, hvorefter det ikke er muligt

at benytte ordningen, som etableres med lovforslaget, efter 1. juli 2025.

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det videre, at ”Formålet

med

den foreslåede bestemmelse er, at modellen for en statsgaranti på den

yderste del af boliglån i landdistrikterne skal evalueres i samarbejde med

myndigheder og interesseorganisationer i den finansielle sektor.”

Erhvervsministeren er således forpligtet til at evaluere ordningen.