ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om, hvilke overvejelser der skal iagttages, hvis lovgiver ønsker at forbyde markedsføring af et bestemt indhold på nettet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

14. februar 2023

Besvarelse af spørgsmål 29 stillet af udvalget den 23. januar 2023 efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehn-

hardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der skal iagttages, hvis

lovgiver ønsker at forbyde markedsføring af et bestemt indhold på nettet?

Svar:

Hvis man ønsker at indføre et forbud mod markedsføring af et bestemt ind-

hold på nettet, er det nødvendigt at se på, om forbuddet er i strid med di-

rektivet om virksomheders urimelige handelspraksis, der er implementeret

i markedsføringsloven. Direktivet finder anvendelse på enhver handling

eller udeladelse med direkte relation til en erhvervsdrivendes promovering,

salg eller udbud af et produkt til forbrugerne inden for EU. Direktivet er et

totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at kravene til markedsfø-

ring inden for direktivets anvendelsesområde er ens i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne må ikke indføre strengere eller mere vidtgående regler

end dem, der allerede følger af direktivet.

I forhold til hvornår en given form for markedsføring er forbudt, indehol-

der direktivets bilag 1

en såkaldt ”sortliste”, der oplister

en række former

for markedsføring, som altid er forbudte. Dette gælder eksempelvis vildle-

dende udeladelser, hvor en erhvervsdrivende udelader væsentlige oplys-

ninger, som forbrugeren har krav på at have til rådighed i købssituationen.

De enkelte medlemsstater kan dog fastsætte forbud mod markedsføring af

bestemt indhold på områder, der ikke er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde. Direktivet indskrænker således ikke medlemsstaternes mulig-

hed for ud fra hensyn til forbrugernes sundhed, sikkerhed eller miljøhensyn

at fastsætte forbud mod markedsføring af bestemt indhold. Det følger des-

uden af direktivet, at det ikke vedrører lovmæssige krav med hensyn til

”smag

og anstændighed”.

De enkelte medlemsstater kan derfor forbyde

visse former for handelspraksis på deres område under henvisning til smag

og anstændighed. I Danmark er denne mulighed bl.a. udnyttet ved, at der i

markedsføringsloven er fastsat regler, der specifikt vedrører markedsføring

rettet mod børn og unge, og hvor kravene til markedsføringen derfor er

skærpede.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om, hvilke overvejelser der skal iagttages, hvis lovgiver ønsker at forbyde markedsføring af et bestemt indhold på nettet, til erhvervsministeren

2/2

Eksempelvis må markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkte eller

indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller

på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.

Markedsføringen må heller ikke nævne eller indeholde billeder af eller

henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er

uegnede til børn og unge under 18 år. Uegnede produkter omfatter fx kos-

metiske behandlinger, solarier, slankemidler og tatoveringer eller produk-

ter af seksuel karakter mod betaling. Derudover følger det af markedsfø-

ringsloven, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må

udføres på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller ser ud til at

tilhøre børn og unge under 15 år. Endvidere må der ved markedsføring på

sociale medier ikke anvendes børn og unge under 15 år, medmindre anven-

delsen indgår i en naturlig sammenhæng til at vise et produkt. Det bemær-

kes i øvrigt, at markedsføringslovens definition af produkter omfatter både

varer og tjenesteydelser, og at lovens regler er ens, uanset om der er tale

om markedsføring af varer eller tjenesteydelser.

Såfremt man indfører et nationalt forbud mod markedsføring af bestemt

indhold på nettet, skal man endvidere være opmærksom på, at et sådant

forbud som udgangspunkt kun vil gælde for virksomheder etableret i Dan-

mark. Det skyldes, at der gælder særlige regler, når erhvervsdrivende, der

er etableret i ét EU/EØS-land, via internettet eller andre onlinetjenester,

retter deres markedsføring mod privatpersoner eller erhvervsdrivende bo-

sat i et andet EU/EØS-land. I de tilfælde gælder der som udgangspunkt et

såkaldt afsenderlandsprincip, der er implementeret i e-handelsloven. Når

afsenderlandsprincippet finder anvendelse, betyder det, at erhvervsdriven-

des markedsføring som udgangspunkt alene skal overholde den offentlig-

retlige lovgivning, herunder markedsføringslovgivningen, der gælder i det

land, hvor den erhvervsdrivende er etableret.

Endeligt bemærkes det, at det er vigtigt for regeringen, at særligt børn og

unge kan færdes trygt på internettet. Derfor fremgår det også af regerings-

grundlaget, at regeringen vil udarbejde en hvidbog med initiativer, der kan

beskytte børns færden på internettet, herunder afsøge muligheden for at

indføre en digital børnebeskyttelseslov eller lignende.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov