Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. oktober 2023
Besvarelse af spørgsmål 276 alm. del stillet af udvalget den 2. oktober
2023 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at der er brug for flere VE-anlæg og vil ministeren
derfor tage initiativ til at gennemføre anbefaling nummer 9 ”Bedre mulig-
hed for grøn omstilling i andelsselskaber” fra Ekspertgruppen om demo-
kratiske virksomheder, så andelsselskaber også kan opstille VE-anlæg?
Svar:
Det er en prioritet for regeringen, at der kommer mere vedvarende energi i
Danmark, og regeringen har derfor i juni 2022 sammen med et bredt flertal
i Folketinget indgået en klimaaftale, der bl.a. skal øge produktionen af ved-
varende energi. Desuden lancerede regeringen udspillet
Klimahandling -
Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land
mandag den 9. okto-
ber i år, hvori der foreslås nye tiltag til fremme af opsætningen af sol- og
vinderenergianlæg.
Anbefaling 9 fra ekspertarbejdsgruppen indebærer, at andelsbeskattede
virksomheder skal kunne opgøre deres indtægter fra salg af el separat og
blive selskabsbeskattet heraf, mens den øvrige del af virksomhedens ind-
tægt fortsat andelsbeskattes.
Den konkrete anbefaling giver anledning til at undersøge en række udfordrin-
ger af teknisk og praktisk karakter i relation til afgrænsningen mellem andels-
beskattede aktiviteter og selskabsbeskattet el-virksomhed. Der er behov for at
afklare disse udfordringer nærmere inden der kan tages stilling til forslaget,
hvilket også skal ske i dialog med relevante interessenter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Jeg har herudover modtaget nedenstående bidrag fra Skatteministeriet ved-
rørende den skattemæssige behandling af elproduktion i andelsselskaber:
”Ekspertarbejdsgruppen
for demokratiske virksomheders anbefaling nr. 9
er,
”at der indføres mulighed for, at andelsbeskattede virksomheder kan
opgøre deres indtægter fra produktion af elektricitet separat og blive sel-
skabsbeskattet heraf, mens resten af virksomheden fortsat andelsbeskat-
tes.”