Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. oktober 2023
Besvarelse af spørgsmål 262 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2023 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/9-23 fra Danish Sound
Cluster om opfølgning på foretræde for udvalget den 27. september 2023
vedr. objektive kriterier for sanering af erhvervsstøtteordninger, jf. ERU
alm. del - bilag 278?
Svar:
Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 238 alm. del fra Er-
hvervsudvalget, vil jeg understrege, at lov om erhvervsfremme fastsætter
arbejdsdelingen sådan, at det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
som formulerer strategien for decentral erhvervsfremme, herunder udpe-
ger de konkrete erhvervs- og teknologiområder til klyngeindsatser.
Strategien skal i henhold til loven aftales med erhvervsministeren. Efter
ansøgning udpeger uddannelses- og forskningsministeren de klyngeorga-
nisationer, som kan tildeles midler til at varetage en klyngeindsats i en
årrække.
Til brug for besvarelsen, har jeg indhentet oplysning fra bestyrelsens se-
kretariat hos Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Udpegning
af erhvervs- og teknologiområder sker på baggrund af data
og analyser samt omfattende interessentdialog vedrørende områdernes
internationale konkurrencekraft, vækst- og udviklingspotentialer, relate-
rede viden., forsknings- og teknologimiljøer samt samfundsmæssig betyd-
ning i lyset af globale makrotendenser.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har genoptaget drøftelsen af en
klyngeindsats for lydteknologi i sin kommende strategi den 27. september
2023. Bestyrelsens sekretariatet oplyser, at bestyrelsen har valgt at in-
kludere lydteknologi som et udpeget område i strategien, idet bestyrelsen
understreger,
at valget hviler på en forudsætning om, at det demonstrerede
engagement fra nøgleinteressenter vedr. bl.a. lydteknologi fremadrettet omsæt-
tes til konkret støtte til og medansvar for klyngeindsatsen.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov