ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/9-23 om bankernes gældsinddrivelse, jf. ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

21. september 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-

mann

Sagsnr.: 2023-0035-0345

Dok.:

2904874

Dato:

Kontor:

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål M-P

fra Folketingets Erhvervsudvalg

Samrådsspørgsmål M (til skatteministeren):

Er det ministerens vurdering, at der i sagen om rod med bankernes

gældsinddrivelse er taget tilstrækkelige forholdsregler fra skattemyn-

dighedernes side for at undgå, at de berørte skatteborgere ud fra for-

kerte gældsoplysninger fra bankerne har fået et for højt skattefradrag,

som nu skal betales tilbage?

Samrådsspørgsmål N (til skatteministeren):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at skatteborgere kan komme

endnu mere økonomisk i klemme, end de oprindelig var, ved også at

skulle tilbagebetale skat, fordi de har fået for højt et skattefradrag,

som følge af at bankerne har indberettet forkerte gældsoplysninger til

skattemyndighederne?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd

Agersnap (SF), Pelle Dragsted (EL).

Side 1/9

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/9-23 om bankernes gældsinddrivelse, jf. ERU alm. del - samrådsspørgsmål M, N, O og P

Samrådsspørgsmål O (til justitsministeren):

Er det ministerens vurdering, at der i sagen om rod med bankernes

gældsinddrivelse er taget tilstrækkelige forholdsregler fra domstole-

nes side for at undgå, at der ud fra forkerte gældsoplysninger fra ban-

kerne afsiges forkerte domme og foretages uretmæssige retsfuldbyr-

delsesskridt i forbindelse med fogedsager, konkurssager, gældssane-

ringssager og i dødsboer?

Samrådsspørgsmål P (til justitsministeren):

Er det ministerens opfattelse, at det er en retsstat værdig, at så mange

borgere kan have modtaget en dom eller kendelse om inddrivelse ba-

seret på forkerte gældsoplysninger fra nogle af de største danske ban-

ker og således kan komme endnu mere i klemme, end de i forvejen

var?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Pelle Drag-

sted (EL).

Side 2/9

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålene.

Lad mig starte med at sige: Det er alvorligt og dybt kriti-

sabelt, at flere af landets banker har vist sig at have uor-

den i deres gældsinddrivelse. Det burde ganske enkelt

ikke kunne ske.

Det har betydet, at der er anvendt forkerte oplysninger i

retssager, hvor borgerne har stået i en særligt sårbar situ-

ation.

[Har domstolene taget tilstrækkelige forholdsregler?]

Der bliver i spørgsmål O spurgt til, om der fra domstole-

nes side er taget tilstrækkelige forholdsregler for at

undgå, at domstolene træffer afgørelser på baggrund af

forkerte gældsoplysninger fra bankerne.

Der spørges specifikt til domstolenes behandling af fo-

gedsager, konkurssager, gældssaneringssager og dødsbo-

skiftesager.

Side 3/9

De nævnte sagstyper har overordnet det til fælles, at en

kreditor

–

i dette tilfælde en bank

–

kan gøre et økono-

misk krav gældende, og at domstolene kun efterprøver

kravets rigtighed, hvis der gøres indsigelse mod kravet.

Sådan er reglerne i dag, og sådan har reglerne været de

seneste mange år.

Efter hvad vi ved, har domstolene ikke begået fejl i sa-

gerne, og sagerne bør derfor ikke svække tilliden til dom-

stolene.

Men det er klart, at sagerne skaber bekymring

–

ikke

mindst for de mennesker, som er berørt af bankernes fejl.

Når det er sagt, mener jeg ikke, at vi bør ændre de gæl-

dende regler for domstolenes behandling af de her sager.

Det skyldes, at de gældende regler generelt fungerer

godt. Og princippet om, at domstolene alene foretager en

nøjere efterprøvelse af kravets rigtighed i de tilfælde,

hvor der gøres indsigelse mod kravet, er både smidigt,

fornuftigt og rimeligt.

Side 4/9

Hvis domstolene i hver enkelt af de nævnte sagstyper i

alle tilfælde skulle foretage en tilbundsgående undersø-

gelse af alle kravs rigtighed, ville det således indebære et

behov for helt ekstraordinære yderligere ressourcer til

domstolene.

En så stor byrde, som dette ville indebære, mener jeg

ikke, at vi skal pålægge et i forvejen presset domstolssy-

stem.

[Er konsekvenserne for borgerne en retsstat værdig?]

Der bliver i spørgsmål P spurgt til, om det er en retsstat

værdig, at borgere kan have modtaget afgørelser fra dom-

stolene baseret på forkerte gældsoplysninger fra banker.

Efter min opfattelse er det helt urimeligt, at borgere og

virksomheder kan være havnet i en situation, hvor fejl-

behæftede gældsoplysninger fra banker er blevet lagt til

grund for domstolenes afgørelser.

Det burde som nævnt ikke kunne ske.

Det er også klart, at en sag som den her skal håndteres på

en ordentlig måde.

Side 5/9

Der skal ryddes op, og der skal findes en løsning, så de

berørte modtager de penge, de måtte være berettiget til.

Men ansvaret for løsningen af den her opgave befinder

sig først og fremmest hos de banker, der har sendt de for-

kerte gældsoplysninger til domstolene. Anderledes kan

det ikke være.

Hertil kommer, at domstolene som bekendt er uaf-

hængige, og at jeg derfor hverken kan eller vil blande

mig i, hvordan de konkrete sager håndteres af retssyste-

met. Dog ved jeg, at domstolene er opmærksomme på

problemerne og arbejder på at finde en løsning for de sa-

ger, der allerede har været behandlet ved domstolene.

[Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe]

Som bekendt fandt Dansk Bank i 2020 ud af, at banken i

op mod 16.000 sager havde sendt forkerte oplysninger til

domstolene som følge af fejl i bankens inkassosystemer.

Siden er der også konstateret fejl i andre bankers gælds-

oplysninger.

Side 6/9

Domstolene har

–

på baggrund af sagen om Danske Bank

–

nedsat en arbejdsgruppe, der i første omgang skal af-

dække omfanget af sager med fejlbehæftede oplysninger

for herefter at finde en vej til at håndtere sagerne rigtigt.

Når der er fejl i det grundlag, som domstolene træffer af-

gørelse på baggrund af, er vejen til at få rettet op på fejlen

gennem genoptagelse af sagen.

Om sagerne så kan og skal genoptages ved domstolene,

vil afhænge af arbejdsgruppens resultater og en dommers

konkrete vurdering fra sag til sag.

Domsstolsstyrelsen er derfor i dialog med de berørte ban-

ker for at få et overblik over antallet af sager, typerne af

sager og sagernes geografiske fordeling ved retterne.

Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde.

Det skyldes, at de involverede banker fortsat er ved at

undersøge fejlenes nærmere karakter og omfang.

Det er arbejdsgruppens målsætning, at der i videst muligt

omfang sikres en ensartet og effektiv behandling af de

eventuelle genoptagelsessager ved domstolene.

Side 7/9

Det gælder både de sager, som bankerne i dag er bekendt

med, og de sager, som måtte blive opdaget i forbindelse

med bankernes fortsatte undersøgelser.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget

om, hvorvidt og i givet fald hvordan sagerne fremadrettet

vil påvirke domstolene, herunder domstolenes økonomi.

Justitsministeriet har anmodet Domsstolsstyrelsen om

løbende at blive holdt orienteret om arbejdsgruppens ar-

bejde og resultaterne heraf.

Når arbejdsgruppens resultater foreligger, vil jeg i sam-

arbejde med mine embedsfolk forholde mig til, om der er

behov for tiltag på området.

[Afslutning]

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for

mig, at der findes en løsning, så de berørte borgere mod-

tager de penge, de måtte være berettiget til, og sagerne

får den rette behandling.

Side 8/9

Jeg har med andre ord en klar forventning om, at de in-

volverede banker medvirker til hurtigt at rette op på den

uorden, de har skabt.

Det tillader jeg mig at gå ud fra, at bankerne er enige i.

Tak for ordet.

Side 9/9