ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/9-23 om bankernes gældsinddrivelse, jf. ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

21. september 2023

J.nr. 2023 - 5641

Kontor:

Forretning og Styring 1 [FS1]

Samrådsspørgsmål M-N

- Tale til besvarelse af spørgsmål M-N den 21. september.

Spørgsmål M

Er det ministerens vurdering, at der i sagen om rod med ban-

kernes gældsinddrivelse er taget tilstrækkelige forholdsregler fra

skattemyndighedernes side for at undgå, at de berørte skatte-

borgere ud fra forkerte gældsoplysninger fra bankerne har fået

et for højt skattefradrag, som nu skal betales tilbage?

Spørgsmål N

Mener ministeren, at det er rimeligt, at skatteborgere kan

komme endnu mere økonomisk i klemme, end de oprindelig

var, ved også at skulle tilbagebetale skat, fordi de har fået for

højt et skattefradrag, som følge af at bankerne har indberettet

forkerte gældsoplysninger til skattemyndighederne?

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 21/9-23 om bankernes gældsinddrivelse, jf. ERU alm. del - samrådsspørgsmål M, N, O og P

Indledning

Jeg har aftalt med justitsministeren, at jeg starter med at svare

på spørgsmålene vedrørende de skattemæssige konsekvenser

for borgerne i sagen om rod med bankernes gældsinddrivelse

og derefter giver ordet videre.

Emnet for samrådet er vigtigt, da skattesystemet i høj grad er

baseret på tredjepartsindberetninger som indberetninger fra

netop banker, pensionsselskaber, arbejdsgivere mv.

Tredjepartsindberetningerne er med til at sikre, at langt de fle-

ste borgere i dag modtager en årsopgørelse, som for de fleste

borgere er korrekt udfyldt. På den måde bidrager tredjeparts-

indberetningerne til, at danskernes skattebetalinger i høj grad

foregår nemt og automatiseret.

Skattestyrelsen modtager i dag 290 millioner indberetninger

om året, som bruges til at danne årsopgørelser for 5,3 millioner

borgere.

Det er de indberetningspligtiges ansvar

–

herunder bankernes

–

at sikre, at deres indberetninger til Skattestyrelsen er korrekte.

Skattestyrelsen påser, om der indberettes til tiden og foretager

kontrol af, om de indberettede renter stemmer overens med

det beløb, bankerne opkræver hos deres kunder.

Skattestyrelsens kontrol af, om de enkelte banker indberetter i

overensstemmelse med deres bogføring, sker løbende ud fra

en vurdering af risiko og væsentlighed.

Svar på samrådsspørgsmål M

Det bringer mig til det første spørgsmål

–

spørgsmål M. Her er

jeg blevet bedt om at vurdere, om skattemyndighederne i sagen

om rod med bankernes gældsinddrivelse har taget tilstrækkelige

forholdsregler for at undgå, at de berørte skatteborgere har fået

et for højt skattefradrag, som nu skal betales tilbage.

Som jeg nævnte, modtager Skattestyrelsen 290 millioner indbe-

retninger årligt. Indberetningerne indgår i årsopgørelsen og er

med til at sikre den korrekte skatteopkrævning. Det er banker-

nes ansvar at sikre, at deres indberetninger er korrekte. Det er

ikke Skattestyrelsens ansvar at kontrollere, om bankerne op-

kræver i overensstemmelse med de aftaler, de har indgået med

deres kunder.

I forhold til, om der overhovedet skal betales noget tilbage i

skat, kan jeg overordnet oplyse, at Skattestyrelsens umiddel-

bare vurdering er, at størstedelen af de berørte bankkunder

højst sandsynligt ikke vil få deres skatteforhold påvirket af de

fejlbehæftede indberetninger.

Det skyldes, at Skattestyrelsen antager, at langt de fleste berørte

kunder ikke har betalt af på deres gæld, da fejlene er opstået i

bankernes inddrivelsesområde. Kunder, der ikke betaler af på

deres gæld, betaler ofte heller ikke renterne på gælden og kan

dermed heller ikke få fradrag for renterne.

Reglerne er sådan, at privatpersoner kan få fradrag for rente-

udgifter i det år, de forfalder til betaling. Det er en betingelse

for fradraget, at kunden ikke har ubetalte renter fra tidligere år.

Hvis borgere har ubetalte renter for tidligere år, vil de ikke au-

tomatisk få fradrag for renterne på årsopgørelsen. Derfor er

det vurderingen, at bankens korrektion af renten for denne an-

del af de berørte borgere ikke vil få betydning for deres skatte-

betaling.

Skattestyrelsen har oplyst mig om, at det ikke er muligt mere

konkret at oplyse, hvor mange borgere der har fået eller vil få

en restskat som følge af bankernes korrektion af renter.

Det er Skattestyrelsens kerneopgave at sikre, at borgerne beta-

ler den korrekte skat. Hvis en banks korrektion af renteoplys-

ninger medfører, at borgeren skal opkræves en restskat, er

Skattestyrelsen forpligtet til at opkræve restskatten efter de gæl-

dende regler.

Skattestyrelsen følger de almindelige gældende frister for æn-

dring af borgernes årsopgørelser.

Af hensyn til borgernes retssikkerhed er der genoptagelsesfri-

ster i skattelovgivningen. Det skyldes, at borgerne skal kunne

stole på, at årsopgørelsen ikke bliver ændret, når skattemyndig-

hederne har haft en vis tid til at se på den. Det, mener jeg, er et

sundt princip.

Genoptagelsesreglerne er indrettet sådan, at det er begrænset,

hvor langt tilbage i tid Skattestyrelsen kan rette i årsopgørelsen.

Skattestyrelsen har efter de almindelige regler en frist på 1 år

og 6 måneder til at opkræve flere penge i skat fra borgere, som

har enkle økonomiske forhold. Skal borgerne have penge til-

bage på grund af nye indberetninger, gælder der en frist på 3 år

og 4 måneder.

På den måde beskytter genoptagelsesreglerne borgerne, så de

kan have ro i maven og vide, hvornår deres årsopgørelse er

endelig.

Svar på spørgsmål N

Jeg er også blevet spurgt til rimeligheden i, at de berørte bor-

gere kan komme yderligere i økonomisk klemme grundet fejl i

indberetningerne. Der spørges til rimeligheden i, at de berørte

borgere også vil skulle betale en restskat, fordi de har fået for

højt et skattefradrag som følge af, at bankerne har indberettet

forkerte gældsoplysninger til skattemyndighederne.

Indledningsvist vil jeg slå fast, at jeg har stor sympati for de

borgere, der er kommet i klemme. Det er bankernes ansvar at

sikre, at deres inddrivelse er i overensstemmelse med de aftaler,

de indgår med deres kunder. Det er også bankernes ansvar, at

indberetningerne til Skattestyrelsen er korrekte.

Jeg tror, alle er enige om, at det er kritisabelt, at bankerne har

haft rod i deres inddrivelsessystemer, og at det er gået ud over

nogle af de dårligst stillede kunder. Jeg håber derfor også, at

bankerne tager de nødvendige skridt til at sikre, at fejlene bliver

rettet og ikke opstår fremover.

Skattestyrelsen skal følge de gældende regler for genoptagelse.

Som jeg nævnte tidligere, er det Skattestyrelsens kerneopgave

at sikre, at borgerne betaler den skat, de skal.

Det indebærer, at borgere, der skulle have fået et uberettiget

fradrag for renter, de ikke har betalt, kan blive opkrævet en

restskat. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om

fradraget er blevet givet uretmæssigt, og om sagen kan genop-

tages.

Som jeg nævnte tidligere, er genoptagelsesreglerne indrettet så-

dan, at borgerne som udgangspunkt kan have ro omkring deres

årsopgørelser.

Jeg håber, at bankerne sørger for at fejlene snarest muligt bliver

rettet, så borgerne kan få afsluttet deres sager og få afklaret, om

fejlene også får betydning for deres skatteforhold.

Jeg vil nu give ordet videre til justitsministeren.