Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2023
Besvarelse af spørgsmål 25 alm. del stillet af udvalget den 18. januar
2023 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Deler ministeren Forbrugerrådet Tænks opfattelse af, at bankerne anlægger
en for streng og utidssvarende tolkning af kunders uagtsomhed, som ikke
tager højde for de kriminelles metoder og manipulation
–
og som i sidste
ende rammer forbrugerne hårdt?
Svar:
Da det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med reglerne på om-
rådet, har jeg forelagt spørgsmålet for Forbrugerombudsmanden, der har
oplyst følgende:
”Betalingslovens
§ 100 regulerer, hvornår og i hvilket omfang betalings-
tjenesteudbydere hæfter for betalerens tab som følge af andres uberetti-
gede anvendelse af en betalingstjeneste.
Forbrugerombudsmanden har ikke foretaget vurderinger af bankers for-
tolkning og brug af hæftelsesreglerne i betalingslovens § 100. Forbruger-
ombudsmanden behandler dog aktuelt én sag vedrørende en banks hånd-
tering af indsigelsessager, hvor betalere over for banken har oplyst om
uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner. Der er ikke fore-
taget vurdering i sagen endnu.
Forbrugerombudsmanden har modtaget et begrænset antal klager vedrø-
rende bankers afgørelser om, hvor stor en del af et tab betaleren hæfter
for efter misbrug af en betalingstjeneste (fx et betalingskort). Forbruger-
ombudsmanden har henvist klagerne til Det Finansielle Ankenævn, som
kan behandle klagerne. Forbrugerombudsmanden følger udviklingen på
området.”
Jeg følger området løbende, og jeg ser frem til udtalelsen fra Forbruger-
ombudsmanden, samt afgørelserne i de klager, der behandles af Det Fi-
nansielle Ankenævn.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk