Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. oktober 2023
Besvarelse af spørgsmål 247 alm. del stillet af stillet af udvalget den 8.
september 2023.
Spørgsmål 247:
Som ministeren netop har redegjort for i sin kommentar til henvendelse fra
Nets den 29. juni 2023, jf. ERU alm. del
–
spørgsmål 221, omfatter prisre-
guleringen af Dankortet, jf. abonnementsbekendtgørelsen, ikke forretnin-
gernes øvrige omkostninger til f.eks. terminaler, kassesystemer eller til-
lægsydelser, som kan være en del af indløsningsaftalen, der indgås mellem
butik og indløser. Kan ministeren redegøre for, om der er planer om kon-
krete tiltag, der kan belyse de danske erhvervsdrivendes totale omkostnin-
ger ved modtage betalinger med kort?
Svar:
Nationalbanken har nedsat Betalingsrådet, der er et forum for samarbejde
om borgeres og virksomheders betalinger. Rådet består af interesseorgani-
sationer, virksomheder og myndigheder på det danske betalingsområde og
arbejder for at fremme effektiviteten og sikkerheden af betalinger for alle
involverede parter, dvs. borgere, virksomheder, pengeinstitutter mv.
Betalingsrådet udgiver løbende rapporter om omkostninger ved betalinger
og har bl.a. undersøgt de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i
Danmark for de mest anvendte betalingsformer. Jeg er ikke bekendt med,
om der er planer om en undersøgelse af de danske erhvervsdrivendes totale
omkostninger ved at modtage kortbetalinger.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov