ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om at redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023, til økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

9. februar 2023

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af 13.

januar 2023 stillet efter ønske fra Hans Andersen (formand)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for

udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023.

Svar

Det svenske EU-formandskab ventes at arbejde for fremskridt på en række sager

på Erhvervsudvalgets område. Der ventes bl.a. indledt trilogforhandlinger mellem

Rådet og Europa-Parlamentet om en række forslag, hvor der blev opnået enighed i

Rådet i 2022. Det gælder revisionen af kapitalkrav til kreditinstitutter i EU, som bl.a.

gennemfører anbefalinger fra Basel-komitéen, styrkelsen af EU-regler til bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering, sager vedr. kapitalmarkedsunionen samt re-

vision af Solvens-II reglerne for forsikrings- og pensionssektoren, ligesom der ven-

tes at pågå videre trilogforhandlinger vedr. forslag om en EU-standard for grønne

obligationer.

Det svenske formandskab ventes derudover bl.a. at prioritere fremskridt i arbejdet

i Rådet om et kommende forslag til en styrkelse af EU-rammerne for krisehåndte-

ring af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger.

Regeringen støtter generelt arbejdet på det finansielle område og det svenske for-

mandskabs prioriteter. Regeringen har på det finansielle område bl.a. et stort fokus

på, at revisionen af kapitalkrav tager hensyn til særlige europæiske forhold, herunder

forretningsmodeller med påvist lav risiko såsom dansk realkredit, at nye tiltag til at

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering er ambitiøse, at en revision af Solvens II

sikrer en velfungerende og robust forsikrings- og pensionssektor samt at sikre, at

den finansielle sektor bidrager til den grønne omstilling (bæredygtig finansiering).

Revision af kapitalkravsregler

Rådet opnåede i november 2022 enighed om

forslag om revision af EU’s kapital-

krav. Forslaget består i en ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapital-

kravsdirektivet (CRD). Forslaget indeholder en række elementer til at styrke robust-

heden af kreditinstitutter og har stor betydning for rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om at redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det svenske EU-formandskab i 1. halvår 2023, til økonomiministeren

Side 2 af 6

Forslaget gennemfører en række anbefalinger fra Basel-komitéen for kreditinstitut-

ters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III). Det gælder bl.a. et kapitalgulv, som ud-

gør en ”bund” under kapitalkravet for de kreditinstitutter, som –

inden for regule-

ring og tilsyn

–

bruger egne risikomodeller til at beregne deres kapitalkrav (såkaldte

IRB-metoder). Det er typisk store institutter, som benytter egne risikomodeller til

at beregne deres kapitalkrav, herunder store danske institutter. Kapitalgulvet er på

72,5 pct. af udlån mv. vægtet efter risiko beregnet med en standardmetode, som er

fastlagt i reguleringen og ens for alle institutter.

Forslaget indeholder nogle overgangsordninger, som indebærer lavere kapitalkrav

for boliglån og lån til virksomheder uden kreditvurdering med lav risiko for tab.

Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032, hvor Kommissionen inden

udgangen af 2031 evt. skal fremsætte et nyt forslag på baggrund af en analyse fra

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Der skal således tages stilling til,

om ordningerne skal udløbe eller forlænges. Med ordningerne sikres indtil 2032 et

hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter, og institutterne gives tid til at til-

passe sig de nye krav.

Forslaget indebærer derudover et højere kapitalkrav til kreditinstitutters beholdnin-

ger af aktier under standardmetoden. Forslaget gælder også for kreditinstitutters

beholdninger af aktier i andre enheder i den finansielle sektor (sektoraktier), fx i

form af fælles sektorejede virksomheder. Mindre og regionale danske pengeinstitut-

ter indgår i dag i fælles sektorejede virksomheder, fx som led i drift af datacentraler

(strategiske partnerskaber).

Derudover indeholder forslaget emner, der ikke har baggrund i Basel-anbefalin-

gerne. Det gælder bl.a. øget integration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (så-

kaldte ESG-risici), harmonisering af rammerne for tilsyn med filialer i EU af kre-

ditinstitutter hjemmehørende i tredjelande (tredjelandsfilialer) samt tiltag til at styrke

tilsynsmyndigheders uafhængighed.

Regeringen er meget opmærksom på, at væsentlige danske prioriteter tilgodeses i de

kommende trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet, som ventes

indledt under svensk formandskab.

Bekæmpelse af hvidvask

Rådet nåede i juni 2022 til enighed om forslaget om en EU-hvidvasktilsynsmyndig-

hed, som er en del af Kommissionens hvidvaskpakke. Ud over en fælles EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed består pakken af

forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv,

en ny hvidvaskforordning og forslag til forordning om pengeoverførsler.

Den fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed skal føre direkte tilsyn med udvalgte fi-

nansielle selskaber

(såkaldt ’forpligtede

enheder’),

banker. De forpligtede enheder

udvælges som udgangspunkt efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at de for-

pligtede enheder underlægges direkte tilsyn (dvs. et dagligt tilsyn), hvor risikoen for

hvidvask typisk er størst. Dertil kommer et geografisk princip, som indebærer, at

myndigheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land. EU-

Side 3 af 6

hvidvasktilsynsmyndigheden skal derudover føre tilsyn med de nationale hvidvask-

tilsynsmyndigheder og derigennem indirekte føre tilsyn med de forpligtede enheder,

som ikke er udvalgt til direkte tilsyn.

Rådet nåede i december 2022 til enighed om en revision

af EU’s hvidvaskdirektiv

og en ny hvidvaskforordning. De to forslag indebærer, at regler til bekæmpelse af

hvidvask udvides til også at omfatte bl.a. udbydere af kryptoaktivtjenester og crowd-

funding (dvs. tjenester, der bidrager til at rejse penge til et specifikt projekt ved at

indsamle både store og små bidrag fra en større gruppe bidragsydere) samt formid-

lere af realkredit.

Revisionen af hvidvaskdirektivet indebærer en styrkelse af de regler, der gælder sel-

skaber og enkeltpersoner (de

’forpligtede enheder’), der underlægges EU’s regler til

bekæmpelse af hvidvask, herunder bl.a. ift. registre over ejere af bankkonti og fast

ejendom.

Den ny hvidvaskforordning indebærer bl.a., at der indføres et forbud mod større

kontante transaktioner (i udgangspunktet 10.000 euro), at der indføres yderligere

krav til transparens ift. reelle ejere af virksomheder, fonde mv., og at Kommissionen

får styrkede beføjelser vedr. den i dag gældende EU-liste over tredjelande, som i

væsentlig grad truer EU’s finansielle

system.

Det er muligt, at man under svensk formandskab indleder trilogforhandlinger mel-

lem Rådet og Europa-Parlamentet, ligesom placeringen af hvidvasktilsynsmyndig-

heden kan blive drøftet. Det bemærkes, at der i juni 2022 blev opnået en aftale i

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget til ændring af pengeover-

førselsforordningen.

Revision af reglerne for forsikrings- og pensionssektoren

Der er opnået rådsenighed om forslag til revision af Solvens II-direktivet i juni 2022,

ligesom der blev opnået rådsenighed om forslag til et nyt direktiv for genopretning

og afvikling af forsikringsselskaber i december 2022. Det er muligt, at der under

svensk formandskab vil blive indledt trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om forslagene. Forslagene er en del af en pakke af nye forslag på for-

sikringsområdet, som Kommissionen fremsatte i september 2021.

I Danmark er de fleste pensionsselskaber også omfattet af Solvens II-reglerne. Sol-

vens II fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav, der skal sikre, at virksom-

hederne er solvente og kan imødekomme deres fremtidige forpligtelser over for

deres kunder, fx forsikrings- og pensionsudbetalinger. Dele af Solvens II-direktivet

vil skulle udmøntes af Kommissionen i en kommende delegeret retsakt (Solvens II-

forordning).

Side 4 af 6

Kapitalmarkedsunionen

Rådet har opnået enighed om en række forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal

bidrage til udviklingen af EU-landenes finansielle markeder, den såkaldte kapital-

markedsunion.

Der blev i juni 2022 opnået rådsenighed om forslag om et fælles europæisk adgangs-

punkt (”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige

finansielle og ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, herunder

om bæredygtighed og årsrapporter.

Der blev ligeledes i juni 2022 opnået rådsenighed om forslag til revision af direktiver

om forvaltere af alternative investeringsfonde

(”Alternative Investment Fund Ma-

nagers” – AIFM) og kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for Collective

Investment in Transferable Securities” –

UCITS).

Der blev derudover i december 2022 opnået rådsenighed om en revision af regler

om markeder for finansielle instrumenter

(”Markets in Financial Instruments Di-

rective/Regulation”

–

MiFID II/MiFIR) mhp. at øge gennemsigtighed i handlen

med finansielle instrumenter i EU, fx aktier og obligationer, herunder ved at styrke

tilskyndelsen

til at udbyde såkaldt konsolideret løbende handelsinformation (”Con-

solidated Tape Provider” –

CTP).

Der blev ligeledes i december 2022 opnået rådsenighed om forslag, som skal bidrage

til at sikre ensartet regulering af værdipapirafviklingen foretaget af værdipapircen-

traler (”Central Securities Depositories Regulation” –

CSDR).

Det er muligt, at der under svensk formandskab vil blive indledt trilogforhandlinger

mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forslagene.

Rådet ventes i 1. halvår 2023 at have drøftelser mhp. rådsenighed om nye forslag

vedr. kapitalmarkedsunionen. Det gælder forslag vedr. notering af virksomheder til

handel på finansielle markeder, som bl.a. indebærer ændrede krav til prospekter med

information til investorer ifm. virksomheders børsnotering og præcisering af reg-

lerne vedr. intern viden mv. i relation til markedsmisbrug. Det gælder også et forslag

til en revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (”European

Market Infrastructure Regulation”

–

EMIR), som ændrer rammerne for regulering

af såkaldte centrale modparter (dvs. finansielle virksomheder, som står mellem kø-

ber og sælger ifm. værdipapirhandler) og handel med afledte finansielle instrumen-

ter, såkaldte derivater. Forslagene blev fremsat af Kommissionen i december 2022.

Kommissionen ventes i 1. halvår 2023 at fremsætte en pakke med forslag vedr.

detailinvesteringer og investorbeskyttelse. Der ventes også forslag om ændring af

betalingstjenestedirektivet (PSDII) samt forslag om adgang til data i den finansielle

sektor (”Open Finance”).

Side 5 af 6

Straksbetalinger i euro

Rådet ventes i 1. halvår at fortsætte forhandlinger mhp. rådsenighed om forslag til

forordning om straksbetalinger i euro. Ved en straksbetaling flyttes midlerne fra

betalers til betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, på alle dage i året og på

alle tidspunkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som

normalt gennemføres den følgende bankdag. Forslaget indeholder bl.a. krav om

obligatorisk udbud i alle EU-lande af straksbetalinger i euro for pengeinstitutter, der

tilbyder almindelige kreditoverførsler i euro, og et loft over gebyrer for straksbeta-

linger. Forslaget blev fremsat af Kommissionen i oktober 2022

Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

Rådet ventes at drøfte kommende forslag om styrkede EU-rammer for krisehånd-

tering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende (”Bank

Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) samt forslag om styrkede EU-ram-

mer for brug af nationale indskydergarantimidler

(”Deposit Guarantee Schemes Di-

rective” –

DGSD). Forslagene ventes fremsat af Kommissionen i 1. halvår 2023.

Forslagene vil omfatte alle EU-lande og ventes bl.a. at revidere rammerne for, hvilke

institutter der håndteres inden for BRRD i stedet for efter nationale regler. BRRD’s

centrale princip er, at aktionærer og kreditorer bærer tab ifm. krisehåndtering af

nødlidende banker, frem for at tabene bæres af de offentlige finanser. I EU i dag

håndteres primært store institutter iht. BRRD, mens Danmark generelt anvender

BRRD på både store og små institutter.

Forslagene er finansiel regulering og gælder således alle 27 EU-lande. Forslagene

indgår samtidig i arbejdet med en styrkelse af bankunionen. Bankunionen består

aktuelt af det fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism” –

SSM) i regi af Den

Europæiske Centralbank, ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed (”Single Re-

solution Mechanism” –

SRM), herunder den sektorfinansierede afviklingsfond

(”Single Resolution Fund” –

SRF).

Arbejdet med at styrke bankunionen tager afsæt i en erklæring, som den udvidede

eurogruppe, bestående af EU-landenes finansministre, nåede til enighed om i juni

2022, og som fastlægger overordnede prioriteter for arbejdet med bankunionen.

Erklæringen indebærer, at arbejdet med finansiel regulering, som er relevant for

styrkelsen af bankunionen, i den nuværende institutionelle cyklus (2019-2024) vil

fokusere på BRRD og DGSD.

Bæredygtig finansiering

Rådet opnåede i april 2022 enighed om et forslag til en EU-standard for grønne

obligationer. Der ventes under det svenske formandskab at pågå videre trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Forslaget er en del af en ny strategi for bæredygtig finansiering mhp. at fremme den

finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling. Strategien blev fremsat i juli 2021

Side 6 af 6

og er en del af Kommissionens Grønne Pagt (”European Green Deal”) og bygger

på Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Strategien udmønter derudover

EU’s taksonomi, som udgør et klassifikationssy-

stem, der etablerer fælles EU-definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der an-

ses for miljømæssigt bæredygtige, fx energiproduktion. Kommissionen har i den

forbindelse udarbejdet en delegeret retsakt, som fastlægger kriterier for, hvornår

energiproduktion baseret på naturgas og atomkraft klassificeres som bæredygtige

investeringer. Østrig har indledt sag ved EU-domstolen mhp. at annullere Kom-

missionens delegerede retsakt.

Digital euro

Kommissionen ventes at fremsætte et forslag om digital euro (digital centralbank-

valuta) i 1. halvår 2023 på baggrund af en analyse i Den Europæiske Centralbank

(ECB) og Kommissionen. En digital euro kan, afhængig af udformning, indebære

en fordring (et krav) direkte på ECB. Det adskiller sig fra en elektronisk euro, hvor

den direkte fordring er på fx en bank. Formålet med en digital euro kan overordnet

være bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt betalingsmiddel i alle de omfattede

lande. Ikke-eurolandes stilling ift. en digital euro er fortsat ikke afklaret.

Rådet vedtog

5. april 2022 konklusioner om EU’s strategiske autonomi på det øko-

nomiske og finansielle område i en åben økonomi. Rådet støttede generelt arbejdet

med en digital euro og bemærkede bl.a., at arbejdet skulle tage hensyn til implikati-

oner for digitale detailbetalinger, finansiel stabilitet og pengepolitik, samt foregå i

tæt samarbejde med EU-landene, hvor konsekvenser både for EU-lande i og uden

for euroen skal belyses.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Økonomiminister