Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. august 2023
Besvarelse af spørgsmål 219 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den
29. juni 2023.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/6-23 fra Jelling Rejser v/Ka-
sper Tornvig Andersen & Lene Venning om afslag om kompensation for tabt
omsætning fra Erhvervsstyrelsen pga. uklarheder om begrebet "medarbej-
dende ægtefælle", jf. ERU alm. del - bilag 208?
Svar:
Jelling Rejser v/Kasper Tornvig Andersen & Lene Venning har i maj 2020
i forbindelse med COVID-19 modtaget kompensation for tabt omsætning
for selvstændige for Lene Venning som medarbejdende ægtefælle, men er
af Erhvervsstyrelsen blevet pålagt at tilbagebetale hele kompensationen.
Jeg har forelagt henvendelsen for Erhvervsstyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Det
var muligt at modtage kompensation for tabt omsætning som medar-
bejdende ægtefælle via selvstændigordningen, såfremt man opfyldte defi-
nitionen på en medarbejdende ægtefælle. For at blive betragtet som medar-
bejdende ægtefælle skulle man ifølge sin årsopgørelse for 2019 eller 2020
have erhvervet indkomst som en andel af virksomhedens overskud.
I den konkrete sag er der i stedet indgået en lønaftale mellem Jelling Rejser
og Lene Venning, hvor Lene Venning modtog en fast månedlig løn fra Jel-
ling Rejser. Lene Venning er derfor ikke at betragte som medarbejdende
ægtefælle, men som almindelig lønmodtager. Virksomheden er derfor ble-
vet pålagt at tilbagebetale hele den udbetalte kompensation på ca. 92.000
kr. for tabt omsætning til Lene Venning.
Erhvervsstyrelsen er i den konkrete sag først blevet bekendt med lønaftalen
i forbindelse med sagsbehandlingen af virksomhedens slutafregning den
21. juni 2022 og har således ikke kunnet oplyse virksomheden om forholdet
før dette tidspunkt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk