Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Erhvervsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2023-23895
JTEU
12. juli 2023
ERU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 204 fra Lisbeth
Bech-Nielsen stillet den 20. juni 2023 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren sikre, at ansvaret for internationale sanktioner
bliver ordentligt fordelt mellem de relevante myndigheder? Der henvises
til artiklen ”Politikere kræver svar i sag om sanktionsbrud”, Information,
17. juni 2023.
Svar
Myndighedskredsen i EU-specialudvalget for sanktioner har ansvar for at
gennemføre og håndhæve FN- og EU-sanktioner i Danmark.
Specialudvalget samles jævnligt i forskellige formationer for at drøfte dels
indførelse af nye sanktioner og dels håndhævelse af allerede indførte
sanktioner. Myndighedskredsen består af ca. 35 myndigheder, der dækker
store dele af centraladministrationen. Udenrigsministeriet varetager
formandskabet og den koordinerende rolle i specialudvalget. Siden januar
2022 har mødefrekvensen i specialudvalget været høj grundet
sanktionerne mod Rusland og Belarus.
Ansvaret for den nationale gennemførelse og håndhævelse af sanktionerne
fordeles efter de konkrete sanktionsbestemmelsers indhold sammenholdt
med myndighedernes ressortansvar. Grundet sanktionernes til tider brede
formulering kan der forekomme sanktioner, hvor flere myndigheder
sammen har ansvaret for den nationale gennemførelse og håndhævelse.
Det påhviler hver enkelt myndighed at sikre sig, at de nødvendige retlige
rammer og relevante procedurer er på plads med henblik på
gennemførelse og håndhævelse af sanktionerne inden for pågældende
myndigheds ressortområde. Hvor relevant udarbejder myndighederne
fælles håndhævelsesprocedurer.