Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af udvalget den 5. januar 2023
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alexander Ryle (LA.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de aktuelle og forventede totale omkostninger,
som staten har i forbindelse med administrationen af indefrysningsordnin-
gen af energiregninger?
Svar:
Indefrysningsordningen blev etableret ved en bred politiske aftale om Vin-
terhjælp mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksde-
mokraterne, Alternativet og Moderaterne. Her blev det aftalt at afsætte en
økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio.
kr. årligt i 2024-2028 til den statslige administration af indefrysningsord-
ningen. Midlerne dækker også administrativ bistand til små fjernvarmesel-
skaber.
Midlerne er fordelt mellem Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet og Skatteministeriet. Statens administration af ordningen
omfatter bl.a. udbetaling af likviditetsstøtte til energiselskaberne, herunder
opbygning af IT-systemer, indberetninger til skattemyndighederne, tilsyn
med energivirksomhedernes administration, bistand til regelafklaring og
informationsindsats i forhold til energivirksomhederne og håndtering af
klager.
Det bemærkes, at der efter ordningens udløb i 2028 endvidere vil være ad-
ministrative udgifter forbundet med inddrivelse af fortsatte fordringer i
Gældsstyrelsen. Aftalepartierne er enige om at tage stilling til håndtering
af de administrative udgifter forbundet hermed frem mod 2028.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk