Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2729943_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. juni 2023
Besvarelse af spørgsmål 188 alm. del stillet af udvalget den 31. maj
2023 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren følge anbefalingen
fra Justitia og Advokatsamfundet om, ”at
udmåling af erstatning i anledning af ekspropriation sker i en taksations-
kommission med den fornødne juridiske sagkundskab og indsigt i er-
hvervsforhold”, og ”at virksomheder, som vil anfægte taksationskommis-
sionens afgørelse, kan indbringe denne direkte for domstolene med delta-
gelse af sagkyndige dommere”.
Svar:
Som en del af
Aftale om en ny epidemilov
fra december 2020 blev det be-
sluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde principper for
kompensation til erhvervs- og kulturlivet ved fremtidige epidemier. Ar-
bejdsgruppen offentliggjorde sin rapport i december 2021.
Det fremgår af rapporten, at den konkrete indretning af hjælpepakker
”bør
bero på en vurdering af krisens karakter”.
Jeg mener, at samme princip
bør gælde for indretningen af en evt. taksationskommission i tilfælde af, at
staten gennemfører ekspropriative tiltag i medfør af epidemiloven. Jeg me-
ner ikke, at det er hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på, hvordan
en evt. taksationskommission skal indrettes, når vi hverken kender omfan-
get eller karakteren af en eventuel sundhedskrise.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov