Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. juni 2023
Besvarelse af spørgsmål 186 alm. del stillet af udvalget den 31. maj
2023 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for, hvilke lovgivningsmæssige ændringer der er
foretaget på baggrund af ”rapport om principper om hjælpepakker ved
fremtidige epidemier” fra december 2021?
Svar:
Som en del af
Aftale om en ny epidemilov
fra december 2020 blev det be-
sluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde principper for
kompensation til erhvervs- og kulturlivet ved fremtidige epidemier. Ar-
bejdsgruppen offentliggjorde sin rapport i december 2021, hvori den præ-
senterede 18 principper for hjælpepakker ved fremtidige epidemier
En af arbejdsgruppens anbefalinger er, at udformningen af fremtidige hjæl-
pepakker bør ”bero
på en vurdering af krisens karakter”.
Jeg deler denne
opfattelse. Da alle epidemier er forskellige, bør indretningen af fremtidige
hjælpepakker foretages med udgangspunkt i en aktuel krise.
Derfor er der ikke foretaget lovmæssige ændringer
på baggrund af ”rapport
om principper om hjælpepakker ved fremtidige epidemier”,
og der er lige-
ledes ikke planer om at foretage lovændringer på området.
Jeg mener, at arbejdsgruppen har indsamlet værdifulde erfaringer fra arbej-
det med at udforme hjælpepakker under covid-19. De indsamlede erfarin-
ger og de 18 principper fra arbejdsgruppen kan udgøre et solidt grundlag
for etableringen af eventuelle kompensationsordninger ved fremtidige epi-
demier.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at de kompensationsordninger, der blev
vedtaget af et bredt flertal i Folketinget under covid-19, har været en stor
succes, og at de bidrog til at holde hånden under dansk erhvervsliv i en
krisetid.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk