Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2729950_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. juni 2023
Besvarelse af spørgsmål 185 alm. del stillet af udvalget den 31. maj
2023 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i
forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af
tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemilo-
ven den 12. marts 2020 og i dag?
Svar:
Da epidemiloven er Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort, har jeg fo-
relagt spørgsmålet for ministeriet, der har oplyst følgende:
”Før
17. marts 2020 var regler om erstatning for påført tab i forbindelse
med foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdommes
udbredelse her i landet reguleret i lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 om for-
anstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det frem-
gik af § 27, stk. 1, at hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstalt-
ninger, der blev iværksat i medfør af lovens kapitel 3 for at hindre udbre-
delse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, blev påført nogen
tab, havde vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.
Kapitel 3 indeholdt bl.a. bestemmelser om, at den daværende epidemikom-
mission kunne iværksætte konkrete foranstaltninger over for primært en-
keltpersoner. Kun enkelte foranstaltninger kunne efter dagældende regler
iværksættes over for virksomheder. Epidemikommissionen kunne eksem-
pelvis, når der var fare for, at smitte kunne spredes ved virksomheders
fremstilling og distribution af levnedsmidler, træffe foranstaltninger med
henblik på at bringe smittefaren til ophør, om fornødent ved at påbyde hel
eller delvis lukning af den pågældende virksomhed eller ved at forbyde en
smittebærende person adgang til virksomheden.
Det var en forudsætning for at få tilkendt erstatning efter § 27, at tabet som
følge af den pågældende foranstaltning kunne dokumenteres. Størrelsen af
en erstatning blev fastsat af epidemikommissionen efter forhandling med
skadelidte. Såfremt der ikke kunne opnås enighed om erstatningspligten
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm., om ministeren vil gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemiloven den 12. marts 2020 og i dag, til erhvervsministeren
2/3
eller erstatningens størrelse, påhvilede det kommissionen at indbringe er-
statningsspørgsmålet for domstolen.
§ 27 blev ændret med lov nr. 208 af 17. marts 2020 således, at sundheds-
og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter lo-
ven eller regler fastsat i medfør heraf kunne iværksætte ekspropriation af
privat ejendom. I det tilfælde, hvor en gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven udgjorde et ekspropri-
ativt indgreb, kunne der ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere.
Med lovændringen i marts 2020 gik man derfor fra et erstatningsretligt
princip om erstatning for tab efter de almindelige erstatningsretlige regler
til erstatning ved ekspropriation.
For at gøre lovgivningen tidssvarende og i øget omfang hindre udbredelsen
af smitsomme og andre overførbare sygdomme, blev der samtidig med æn-
dring af § 27 indført en række nye beføjelser i loven, herunder adgang til
at indføre generelle samfundsmæssige foranstaltninger for hele landet.
Bestemmelsen blev efterfølgende videreført uændret i de nugældende reg-
ler, jf. § 60, stk. 1 og 2 i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier
(epidemiloven).
Mulighederne for at indføre samfundsmæssige foranstaltninger er ligeledes
videreført i den nugældende epidemilov, dog således, at der ved anvendelse
af indgribende bemyndigelsesbestemmelser er indført parlamentarisk kon-
trol, herunder ved udmøntningen af bestemmelser der kan være indgri-
bende og byrdefulde for erhvervslivet.
Ved epidemilovens tilblivelse vurderede man, at det ikke var hensigtsmæs-
sigt at indføre en erstatningsordning i lighed med den tidligere gældende §
27 i epidemiloven fra før marts 2020.
Det følger derfor af § 60, stk. 2, at der ydes fuldstændig erstatning til den
eller de berørte ejere, hvis gennemførelse af foranstaltninger efter epidemi-
loven eller regler fastsat i medfør af epidemiloven udgør et ekspropriativt
indgreb.
Erstatning ydet efter et ekspropriativt indgreb forudsætter en konkret vur-
dering af borgerens eller virksomhedens faktiske økonomiske tab. Kan der
ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for dom-
stolene.
Bestemmelsen om ekspropriation er imidlertid ikke til hinder for, at der
fortsat vil kunne indgås politiske aftaler og lignende, som bl.a. indeholder
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm., om ministeren vil gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemiloven den 12. marts 2020 og i dag, til erhvervsministeren
3/3
økonomiske hjælpepakker til berørte virksomheder, lønmodtagere, selv-
stændigt erhvervsdrivende m.fl., som oplever omsætningsnedgang som
følge af foranstaltninger efter epidemiloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke for nuværende planer om at re-
videre epidemiloven. Ministeriet vil dog gennemføre en evaluering af lo-
ven fem år efter dens ikrafttrædelse, dvs. i marts 2026.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov