ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm., om ministeren vil gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemiloven den 12. marts 2020 og i dag, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

28. juni 2023

Besvarelse af spørgsmål 185 alm. del stillet af udvalget den 31. maj

2023 efter ønske fra Mona Juul (K).

Spørgsmål:

Vil ministeren gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i

forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af

tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemilo-

ven den 12. marts 2020 og i dag?

Svar:

Da epidemiloven er Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort, har jeg fo-

relagt spørgsmålet for ministeriet, der har oplyst følgende:

”Før

17. marts 2020 var regler om erstatning for påført tab i forbindelse

med foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdommes

udbredelse her i landet reguleret i lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 om for-

anstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det frem-

gik af § 27, stk. 1, at hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstalt-

ninger, der blev iværksat i medfør af lovens kapitel 3 for at hindre udbre-

delse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, blev påført nogen

tab, havde vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Kapitel 3 indeholdt bl.a. bestemmelser om, at den daværende epidemikom-

mission kunne iværksætte konkrete foranstaltninger over for primært en-

keltpersoner. Kun enkelte foranstaltninger kunne efter dagældende regler

iværksættes over for virksomheder. Epidemikommissionen kunne eksem-

pelvis, når der var fare for, at smitte kunne spredes ved virksomheders

fremstilling og distribution af levnedsmidler, træffe foranstaltninger med

henblik på at bringe smittefaren til ophør, om fornødent ved at påbyde hel

eller delvis lukning af den pågældende virksomhed eller ved at forbyde en

smittebærende person adgang til virksomheden.

Det var en forudsætning for at få tilkendt erstatning efter § 27, at tabet som

følge af den pågældende foranstaltning kunne dokumenteres. Størrelsen af

en erstatning blev fastsat af epidemikommissionen efter forhandling med

skadelidte. Såfremt der ikke kunne opnås enighed om erstatningspligten

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm., om ministeren vil gøre rede for virksomheders retssikkerhed og retstilling i forhold til at modtage erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb efter epidemiloven henholdsvis før ændringen af epidemiloven den 12. marts 2020 og i dag, til erhvervsministeren

2/3

eller erstatningens størrelse, påhvilede det kommissionen at indbringe er-

statningsspørgsmålet for domstolen.

§ 27 blev ændret med lov nr. 208 af 17. marts 2020 således, at sundheds-

og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter lo-

ven eller regler fastsat i medfør heraf kunne iværksætte ekspropriation af

privat ejendom. I det tilfælde, hvor en gennemførelse af foranstaltninger

efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven udgjorde et ekspropri-

ativt indgreb, kunne der ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte

ejere.

Med lovændringen i marts 2020 gik man derfor fra et erstatningsretligt

princip om erstatning for tab efter de almindelige erstatningsretlige regler

til erstatning ved ekspropriation.

For at gøre lovgivningen tidssvarende og i øget omfang hindre udbredelsen

af smitsomme og andre overførbare sygdomme, blev der samtidig med æn-

dring af § 27 indført en række nye beføjelser i loven, herunder adgang til

at indføre generelle samfundsmæssige foranstaltninger for hele landet.

Bestemmelsen blev efterfølgende videreført uændret i de nugældende reg-

ler, jf. § 60, stk. 1 og 2 i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier

(epidemiloven).

Mulighederne for at indføre samfundsmæssige foranstaltninger er ligeledes

videreført i den nugældende epidemilov, dog således, at der ved anvendelse

af indgribende bemyndigelsesbestemmelser er indført parlamentarisk kon-

trol, herunder ved udmøntningen af bestemmelser der kan være indgri-

bende og byrdefulde for erhvervslivet.

Ved epidemilovens tilblivelse vurderede man, at det ikke var hensigtsmæs-

sigt at indføre en erstatningsordning i lighed med den tidligere gældende §

27 i epidemiloven fra før marts 2020.

Det følger derfor af § 60, stk. 2, at der ydes fuldstændig erstatning til den

eller de berørte ejere, hvis gennemførelse af foranstaltninger efter epidemi-

loven eller regler fastsat i medfør af epidemiloven udgør et ekspropriativt

indgreb.

Erstatning ydet efter et ekspropriativt indgreb forudsætter en konkret vur-

dering af borgerens eller virksomhedens faktiske økonomiske tab. Kan der

ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for dom-

stolene.

Bestemmelsen om ekspropriation er imidlertid ikke til hinder for, at der

fortsat vil kunne indgås politiske aftaler og lignende, som bl.a. indeholder

3/3

økonomiske hjælpepakker til berørte virksomheder, lønmodtagere, selv-

stændigt erhvervsdrivende m.fl., som oplever omsætningsnedgang som

følge af foranstaltninger efter epidemiloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke for nuværende planer om at re-

videre epidemiloven. Ministeriet vil dog gennemføre en evaluering af lo-

ven fem år efter dens ikrafttrædelse, dvs. i marts 2026.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov