ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: MFU spm., om forsikringsselskaber kan overvåge skadelidte og benytte videomateriale til at gøre det sværere for skadelidte at modtage erstatning, selv om både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har fastslået, at skaden skal give erstatning, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

23. juni 2023

Besvarelse af spørgsmål 171 alm. del stillet af udvalget den 25. maj

2023 efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om forsikringsselskaber kan overvåge skade-

lidte og benytte videomateriale til at gøre det sværere for skadelidte at mod-

tage erstatning, selv om både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-

styrelsen har fastslået, at skaden skal give erstatning? Der henvises til ar-

tiklen ”Syv gange

fik Per ret i at skulle have erstatning. Codan udbetalte i

årevis ikke pengene” bragt på dr.dk den 18. maj 2023.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Forsikringsselskaber kan som en

del af deres sagsbehandling undersøge

sager, hvis de vurderer, at der er en begrundet mistanke om forsikrings-

svindel eller uberettiget udbetaling af forsikringsdækning. En sådan un-

dersøgelse kan omfatte personovervågning.

Forsikringsselskaber skal overholde de relevante regler, når de udfører

undersøgelser, herunder personovervågning. Det omfatter bl.a. behand-

lingsbestemmelserne i databeskyttelsesreguleringen, straffelovens bestem-

melser om beskyttelse af privatlivets fred, regler i tv-overvågningsloven

samt reglerne om god skik for finansielle virksomheder.

De regler, der vedrører god skik for finansielle virksomheder, hører under

Erhvervsministeriets ressort. Forsikringsselskaberne skal efter disse reg-

ler generelt drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig for-

retningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Desuden skal

de handle redeligt og loyalt over for deres kunder.

God skik-reglerne i forhold til forsikringsselskabers undersøgelser af de-

res kunder er uddybet i Bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af for-

sikringsselskaber (undersøgelsesbekendtgørelsen). Undersøgelsesbe-

kendtgørelsen fastsætter regler om forsikringsselskabernes procedurer og

oplysningsforpligtelser, når de foretager undersøgelser uden den skade-

lidtes viden eller samtykke.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: MFU spm., om forsikringsselskaber kan overvåge skadelidte og benytte videomateriale til at gøre det sværere for skadelidte at modtage erstatning, selv om både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har fastslået, at skaden skal give erstatning, til erhvervsministeren

Undersøgelsesbekendtgørelsen fastsætter ikke et bestemt tidspunkt for,

hvornår i et sagsforløb forsikringsselskaberne må foretage undersøgelser,

herunder personovervågning. Reglerne forhindrer derfor ikke forsikrings-

selskaberne i at påbegynde en undersøgelse samtidig med eller efter, at

sagen har været behandlet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller

Ankestyrelsen.

Det fremgår dog af undersøgelsesbekendtgørelsen, at forsikringsselska-

berne skal vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode, og at un-

dersøgelsen skal stå i rimeligt forhold til karakteren af den undersøgt sag.

Forsikringsselskaberne skal desuden loyalt afveje og behandle alle ind-

samlede oplysninger.

Undersøgelsesbekendtgørelsen fastsætter desuden nogle særlige krav i sa-

ger, hvor forsikringsselskabernes vil bruge personovervågning. Et forsik-

ringsselskab må kun benytte personovervågning i forbindelse med en un-

dersøgelse, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke

om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplys-

ninger, der har afgørende betydning for vurderingen af, om skadelidte er

berettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning.

Desuden må forsikringsselskabet kun iværksætte personovervågning af

skadelidte, når et medlem af selskabets direktion har truffet beslutning om

personovervågning i den konkrete sag, og lovgivningens øvrige betingelser

og begrænsninger for personovervågning er overholdt.

Efter personovervågningen er afsluttet, skal forsikringsselskabet inden for

rimelig tid på papir eller andet varigt medium fremlægge de oplysninger,

der er indsamlet i undersøgelsen, for skadelidte. Forsikringsselskabet skal

samtidig redegøre for, hvorfor der forelå en velbegrundet og dokumenteret

mistanke om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

oplysninger, der har betydning for vurderingen af, om skadelidte var be-

rettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning.

Finanstilsynet er i øjeblikket ved at undersøge, om udvalgte forsikringssel-

skaber efterlever reglerne om god skik, herunder undersøgelsesbekendtgø-

relsen, når de foretager undersøgelser, herunder personovervågning. Un-

dersøgelsen forventes offentliggjort senere på året.”

Jeg har herudover indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet angående

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, og de oplyser føl-

gende:

”Arbejdstilsynet kan

oplyse, at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(AES), der træffer afgørelse om, hvorvidt en skade eller sygdom kan an-

erkendes som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Hvis sagen an-

erkendes som en arbejdsskade, træffer AES derudover afgørelser om,

hvorvidt der skal udmåles godtgørelse eller erstatning. Ved arbejdsulyk-

ker udbetaler arbejdsulykkesforsikringsselskabet erstatning m.v.

Hvis forsikringsselskabet eller den tilskadekomne er uenige i AES’ afgø-

relse, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen via AES. Anken har op-

sættende virkning, når det er forsikringsselskabet, der anker. Det betyder,

at forsikringsselskabet kan afvente med at udbetale erstatningen, indtil

Ankestyrelsen har behandlet sagen, og der er truffet en ny endelig afgø-

relse i sagen. Derudover kan forsikringsselskabet og tilskadekomne an-

lægge sag ved domstolene mod Ankestyrelsen eller AES, hvis de er uenige

i en afgørelse.

AES og Ankestyrelsen har oplyst, at alt materiale som de modtager i for-

bindelse med en arbejdsskadesag, indgår i grundlaget, når de vurderer og

træffer afgørelse i sagen. AES og Ankestyrelsen foretager en konkret vur-

dering af materialet i forhold til om og hvilken betydning oplysningerne

har for afgørelsen. Det gælder også observationsmateriale, som indsendes

af et forsikringsselskab. AES bemærker i den forbindelse, at de ikke anmo-

der om at få tilsendt observationsmateriale i sagerne, og at AES heller ikke

selv iværksætter observationer af den tilskadekomne.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov