Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. juni 2023
Hermed fremsender jeg til udvalgets orientering en status for arbejdet med
etablering af SMV-venlig udbudsplatform, MitUdbud, og den videre pro-
ces med fase 2
MitUdbud har til formål at gøre det nemmere for virksomheder, herun-
der især SMV’er, at byde på offentlige opgaver.
En del af arbejdet med udviklingen af MitUdbud har været at afsøge
mulige modeller. I en analyse fra september 2022 blev der præsenteret
tre modeller, og det blev anbefalet at arbejde videre med en statslig ud-
budsplatform i en faseopdelt løsning: en fase 1 med et ”datalager” og en
fase 2 med én statslig udbudsplatform.
Herefter er der blevet holdt en række møder med interessenterne med
henblik på en effektiv implementering. Derudover er MitUdbud blevet
risikovurderet af Statens IT-råd den 29. marts. I den forbindelse har Sta-
tens IT-råd rejst, at beslutningsgrundlaget vedr. MitUdbud bør genbesø-
ges, herunder tilgangen til fase 2 med henblik på at afklare, om det er
muligt at indkøbe en eksisterende løsning som en service. Dertil har Sta-
tens IT-råd rejst, at gevinsterne for MitUdbud bør fokuseres, da fokus
på for mange gevinster risikerer at udvande projektet.
Parallelt hermed har Erhvervsministeriet arbejdet med at konkretisere ind-
holdet af fase 2. Samlet set har det vist sig, at en statslig udbudsplatform er
for kompleks og risikofyldt at udvikle, og at udviklingen af denne løsning
ikke kan afholdes inden for den afsatte bevilling. Derfor lægges der op til,
at fase 2 af MitUdbud udgøres af en fjerde model, som er en såkaldt flek-
sibel, komponentbaseret løsning i stedet for én statslig udbudsplatform.
Den foreslåede fleksible komponentbaserede løsning vil stadig gøre det
nemmere for virksomheder, og især SMV’er, at byde på offentlige opgaver.
Endvidere vil den fleksible, komponentbaserede løsning sænke de samlede
omkostninger for MitUdbud samt reducere risici i udviklingen.
Den fleksible komponentløsning indebærer, at Erhvervsstyrelsen udvikler
komponenter, som udbydere af udbudssystemer integrerer til. Modellen
kan løbende udvides med yderligere komponenter, som efterspørges af
markedet. I første omgang er der lagt op til, at MitUdbud skal understøtte
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk