Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2722863_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. juni 2023
Besvarelse af spørgsmål 155 alm. del stillet af udvalget den 17. maj
2023 efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål:
Som opfølgning på MOF alm. del
spørgsmål 311 bedes ministeren rede-
gøre for den foreslåede selskabsgørelse og liberalisering af affaldsbran-
chen, som med forslaget står til at ændre de offentlige affaldsforbrændings-
anlæg til at være almindelige kapitalselskaber, og om ikke det vil medføre,
at affaldsbranchen fremadrettet vil blive forpligtet til at leve op til ESG
reglerne.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt klima-, energi og forsyningsministeriet
om bidrag i forhold til at redegøre for den foreslåede selskabsgørelse og
liberalisering af affaldsbranchen.
Klima-, energi og forsyningsministeriet oplyser følgende:
”Med L 115 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og kon-
kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald skal kommunalt ejede for-
brændingsanlæg udskilles i anparts- eller aktieselskaber inden 1. januar
2025. Anlæggene vil herefter være omfattet af blandt andet selskabsloven,
selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, bogføringsloven m.v. på samme
måde som andre kommercielle erhvervsvirksomheder organiseret som ak-
tie-
eller anpartsselskab.”
Jeg kan videre oplyse, at de omhandlede virksomheder i affaldsbranchen
vil blive omfattet af de kommende krav til virksomheders bæredygtigheds-
rapportering, hvis de fremadrettet opfylder kriterierne for at være omfattet
af reglerne herom.
Omfattet af reglerne er børsnoterede virksomheder med undtagelse af børs-
noterede mikrovirksomheder, samt store virksomheder, hvorved forstås
virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud
af tre af kriterierne: Balancesum 156 mio. kr., nettoomsætning 313 mio. kr.
og antal ansatte: 250.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: MFU spm. om at redegøre for den foreslåede selskabsgørelse og liberalisering af affaldsbranchen, som med forslaget står til at ændre de offentlige affaldsforbrændingsanlæg til at være almindelige kapitalselskaber, og om ikke det vil medføre, at affaldsbranchen fremadrettet vil blive forpligtet til at leve op til ESG reglerne, til erhvervsministeren
2/2
Reglerne skal blandt andet implementeres i årsregnskabsloven.
Der henvises til besvarelsen af MOF alm. del
spørgsmål 311 stillet den
16. marts 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov