Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2754276_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Dato: 25-09-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2023-901
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som Folketingets
Erhvervsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 154:
”Mener
ministeren, at der er behov for at stramme reglerne om køb og salg af men-
neskeknogler, kranier m.v.?”
Svar:
Håndtering af knogler er reguleret af forskellige regelsæt. Hvilket regelsæt, der finder
anvendelse, afhænger af den kontekst, knoglerne er anskaffet og anvendt i.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde regulerer vævsloven håndte-
ring af væv og celler, herunder knoglevæv, som er beregnet til anvendelse i den men-
neskelige organisme. Vævslovgivningen indeholder regler, som sikrer høje kvalitets-
og sikkerhedskrav til håndteringen af væv og celler. Det er vævscentrene, der håndte-
rer humane væv og celler til brug i den menneskelige organisme, og alle vævscentre
skal have en tilladelse hertil fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom styrelsen fører
tilsyn med vævscentrene. Humane væv og celler, herunder knoglevæv, må alene di-
stribueres eller eksporteres til godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsaf-
delinger eller autoriserede sundhedspersoner. Det er derfor vurderingen, at der ikke
er behov for at stramme reglerne for distribution og eksport af knoglevæv.
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Kulturministeriet, som oplyser føl-
gende:
”Menneskeknogler
kan efter omstændighederne være danefæ, såfremt de har særlig
kulturhistorisk værdi. Det følger af museumsloven, at danefæ er ejet af staten og skal
indleveres til nationalmuseet. En undladelse af dette kan i medfør af museumsloven
straffes med bøde. Hvis undladelsen sker med henblik på økonomisk vinding og der i
øvrigt er særligt skærpende omstændigheder kan der straffes med fængsel i op til ét
år.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde