ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm., om ministeren skriftligt vil redegøre for de sager på Ecofin-rådsmødet den 16. maj 2023, som er relevante for udvalgets sagsområde, til den fungerende økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

11. maj 2023

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af 10.

maj 2023

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre skriftligt for de sager på Ecofin-rådsmødet den 16. maj

2023, som er relevante for udvalgets sagsområde?

Svar

To sager er relevante for ERU ifm. ECOFIN 16. maj 2023:

•

Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale ind-

skydergarantiordninger (CMDI).

ECOFIN 16. maj 2023 skal have en præsen-

tation og drøftelse af forslaget.

Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Forslaget er

ikke på dagsordenen for ECOFIN, men forelægges til mandat i Folketingets

Europaudvalg 12. maj 2023, da der muligvis kan opnås enighed i 1. halvår

2023.

Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale

indskydergarantiordninger (CMDI)

ECOFIN skal have en drøftelse af de nye forslag til revision af EU-rammerne for

krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. Det drejer sig om

•

en revision af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter,

BRRD, og

en revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger, DGSD.

Forslagene skal bidrage til rammernes formål om sikring af finansiel stabilitet, be-

skyttelse af offentlige finanser og beskyttelse af indskydere ved krisehåndtering af

kreditinstitutter, såsom banker og realkreditinstitutter.

BRRD fastlægger EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter.

Et centralt princip er, at tab bæres af et nødlidende kreditinstituts aktionærer og

kreditorer (såkaldt bail-in), og ikke af de offentlige finanser (bail-out). Det svarer til

den danske model for krisehåndtering af banker.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm., om ministeren skriftligt vil redegøre for de sager på Ecofin-rådsmødet den 16. maj 2023, som er relevante for udvalgets sagsområde, til den fungerende økonomiministeren

Side 2 af 4

Et institut håndteres inden for BRRD, hvis det er nødvendigt for at opnå de så-

kaldte afviklingsmål. Disse mål er bl.a. at videreføre et instituts kritiske funktioner,

undgå finansiel ustabilitet samt beskytte offentlige finanser og indskydere.

Det nye forslag sigter efter, at flere mindre og mellemstore institutter skal krise-

håndteres efter BRRD’s regler, når man derved kan opnå afviklingsmålene i mindst

samme grad, som hvis institutterne krisehåndteres efter nationale konkursregler. I

EU i dag er det primært store institutter, der bliver håndteret efter BRRD’s regler.

Mindre institutter bliver ofte håndteret efter nationale konkursregler, hvilket kan

åbne flere muligheder for statsstøtte til de nødlidende institutter.

M.a.o. sigter forslaget efter, at flere institutter skal håndteres under BRRD og de

værktøjer, som direktivet indeholder. Det gælder, at aktionærer og kreditorer betaler

regningen for bankkriser (bail-in) frem for de offentlige finanser (bail-out), og det

gælder muligheden for at overføre et nødlidende instituts aktiver og indskud til an-

dre institutter. Det er på linje med den danske tilgang.

DGSD fastlægger rammer for nationale indskydergarantiordninger. Det gælder bl.a.

hvilke indskud, der er dækket, institutters bidrag til ordningerne samt regler for ord-

ningernes udbetalinger ved dækning.

Det nye forslag ændrer ikke på den generelle indskydergarantigrænse i EU, hvor

almindelige indskydere er dækket op til 100.000 euro pr. kunde (ca. 750.000 kr.).

Forslaget lægger op til, at de nationale indskydergarantier gives bredere rammer end

i dag for at bidrage med finansiering, når et institut krisehåndteres under BRRD.

Formålet kan fx være at sikre, at et andet levedygtigt institut vil overtage det nødli-

dende instituts indskud.

Forslaget ændrer desuden på det såkaldte kreditorhierarki. Det vil fortsat være så-

dan, at tab først og fremmest bæres af instituttets aktionærer og herefter af andre

usikrede kreditorer. I dag er det sådan, at de næste til at bære tab i hierarkiet er

usikrede indlån over indskydergarantigrænsen på 750.000 kr. og til sidst indskyder-

garantiordningerne.

Forslaget betyder, at indskydergarantiordninger sidestilles med indlån over indsky-

dergarantigrænsen. Det øger alt andet lige mulighederne for at bruge indskyderga-

rantimidler, der er finansieret af den finansielle sektor, til at håndtere kriseramte

institutter. Almindelige indlån under indskydergarantigrænsen på ca. 750.000 kr. vil

fortsat altid være dækket.

Forslaget fastholder kravet om, at bail-in, hvor aktionærer m.v. påføres tab i form

af nedskrivninger, skal udgøre 8 pct. af instituttets balance, før en afviklingsfond

kan bidrage med finansiering. Afviklingsfonde, såsom den danske Afviklingsfor-

mue, er også finansieret af den finansielle sektor.

Side 3 af 4

Men forslaget indebærer som noget nyt, at midler fra indskydergarantiordninger vil

tælle med i opfyldelsen af bail-in-kravet på 8 pct. inden for rammerne af visse be-

tingelser og begrænsninger.

Regeringen støtter en revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter og nationale indskydergarantier, som styrker afviklingsformålene, her-

under beskytter de offentlige finanser mod finansielle kriser. Regeringen arbejder

for, at den danske model for håndtering af nødlidende kreditinstitutter er bedst

muligt afspejlet i EU-regler. Det er vigtigt, at tab i kreditinstitutter bæres af aktio-

nærer og kreditorer frem for de offentlige finanser, ligesom BRRD’s regler for kri-

sehåndtering bør anvendes på flere institutter og ikke kun de store. Det svarer til

den danske model for håndtering af bankkriser.

Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR)

EMIR-forordningen sætter rammer for handel med såkaldte derivater. Dvs. afledte

finansielle instrumenter, hvis pris afhænger af værdien på et underliggende aktiv, fx

aktier, renter mv. Virksomheder, fx banker og pensions- eller energiselskaber, bru-

ger bl.a. derivater til at afdække risici, og konkret fx udsving i renter, energipriser og

valutakurser.

Reglerne indebærer, at større aktørers handler med derivater skal udføres

–

også

kaldet ”clearing” – i såkaldte centrale modparter (”CCP’er”), som er underlagt re-

gulering og tilsyn. Formålet er at reducere risici og sikre handlens gennemførelse,

også selvom en af parterne fx går konkurs.

Denne clearing foregår i dag i høj grad uden for EU. Fx anvender danske virksom-

heder primært centrale modparter i Storbritannien til clearing af handler med deri-

vater.

Forslaget til ændring af reglerne skal tilskynde, at mere af denne clearing foregår i

EU.

Forslaget skal styrke EU’s system for clearing af handel med derivater igennem cen-

trale modparter og samtidig reducere europæiske selskabers overdrevne ekspone-

ringer over for tredjelande. Formålet er at reducere risici for den finansielle stabilitet

for EU-landene og at gøre EU mere uafhængig af tredjelande for at gennemføre

derivathandler.

Forslaget gør det derfor obligatorisk for virksomheder at cleare en vis andel af sy-

stemisk vigtige derivater i centrale modparter i EU. Den præcise andel af clearing i

EU skal fastsættes nærmere af EU-tilsynsmyndigheden for værdipapirer, ESMA.

Forslaget skal samtidig gøre centrale modparter i EU mere konkurrencedygtige.

Dette skal bl.a. opnås via mere effektive ansøgningsprocedurer for bl.a. at gøre det

lettere at tiltrække mere aktivitet til EU.

Side 4 af 4

Forslaget indebærer også et øget fælleseuropæisk tilsyn med centrale modparter i

EU og et øget tilsyn med ikke-finansielle virksomheders handel med derivater.

Forslaget indeholder derudover en række rapporteringskrav med henblik på bedre

at kunne overvåge virksomheders handel med derivater, og at de overholder kra-

vene til clearing af derivater i EU.

Regeringen ser positivt på forslag, der fremmer finansiel stabilitet. Regeringen støt-

ter forslagets formål om at gøre centrale modparter i EU mere konkurrencedygtige

og om på længere sigt at tiltrække mere clearingaktivitet til EU. Regeringen finder

det vigtigt, at evt. krav om obligatorisk clearing i EU vurderes på basis af konse-

kvenser for finansiel stabilitet, konkurrencesituationen og omkostninger for selska-

ber og forbrugere i EU.

Regeringen støtter forslaget om at minimere systemiske risici i EU, som udspringer

af brugen af CCP’er lokaliseret i tredjelande, herunder Storbritannien, bl.a. ved at

styrke ESMA’s tilsynskompetencer over for tredjelands-CCP’er.

Regeringen finder det vigtigt, at væsentlige elementer af forslaget i højere grad fast-

lægges i selve forslaget og ikke i efterfølgende delegerede retsakter.

Regeringen finder, at det eksisterende tilsynssamarbejde for CCP’er i EU generelt

har været velfungerende og sikret en klar og velprioriteret ansvarsfordeling. Æn-

dringer i det eksisterende nationale tilsynsansvar

for CCP’er i EU og evt. styrkede

kompetencer til ESMA skal adressere udfordringer med den nuværende struktur,

og samtidig fastholde klar fordeling af ansvar og beføjelser.

Regeringen vil arbejde på baggrund af danske prioriteter og forventer at kunne til-

træde et kompromisforslag, som kan samle generel opbakning.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fungerende økonomiminister