Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketinget Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 131 alm. del stillet af udvalget den 11. april
2023 efter ønske fra Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke statslige støtteordninger turisme- og op-
levelseserhvervet kan benytte sig af i forbindelse med investeringer i byg-
ninger, anlæg og inventar? Og i hvilket omfang vurderes disse ordninger at
være tilstrækkelige til at løse problematikken med turismens investerings-
efterslæb?
Svar:
Regeringen vil bidrage til at skabe gode rammer for turismen på tværs af
hele Danmark. Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme
peger på, at det danske investeringsmiljø i forhold til private investeringer
i turismen skal styrkes. Den nationale turismestrategi sætter fokus på, at der
skal foretages offentlige investeringer, der skal skabe incitament for private
investeringer i overnatningskapacitet især i kyst- og naturturismen.
Det kan i den sammenhæng fremhæves, at investeringsefterslæbet skal
imødegås gennem private investeringer, og offentlige midler på området
bør styrke forudsætningerne for private investeringer. Der er derfor bl.a.
afsat 124 mio. kr. fra Regionalfonden 2021-2027 til forudsætningsska-
bende turismeinfrastruktur, der skal forbedre forudsætningerne for at til-
trække private investeringer. Det kan fx være projekter, som inkluderer
havnefronter, offentligt tilgængelige badefaciliteter eller anlæg, der giver
bedre adgang til naturen. Midlerne udmøntes af Danmarks Erhvervsfrem-
mebestyrelse, og ansøgningsrunden åbnede den 20. dec. 2022 med ansøg-
ningsfrist d. 23. maj 2023.
Investorer i turismeprojekter har derudover mulighed for at søge finansie-
ring hos fx Danmarks Eksport- og Investeringsfond på samme måde som
virksomheder inden for andre erhverv.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk