Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 127 alm. del stillet af udvalget den 11. april
2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren som opfølgning på svaret på ERU alm. del
–
spørgsmål 65
redegøre for, hvor stort et beløb fra den statslige risikopræmie i Genstarts-
fonden, der kan frigøres til andre formål, og hvilke rammer der er for at
disponere over disse midler politisk?
Svar:
Jf. besvarelse af ERU alm. del
–
spørgsmål 65 alm. viser en foreløbig op-
gørelse af trækket på ordningen, at omkring 500 mio. kr. af kapitalindskud-
det på 3 mia. kr. er disponeret.
Der er til ordningen afsat en varig, årlig risikopræmie på 52,5 mio. kr. Det
lægges til grund, at der ikke er disponeret yderligere af kapitalindskuddet,
ud over de omkring 500 mio. kr. af kapitalindskuddet, der er foreløbigt op-
gjort som disponeret. På det grundlag kan der således frigøres ca. 40-45
mio. kr. årligt af risikopræmien til andre formål. Opgørelsen af trækket på
ordningen er imidlertid ikke endelig.
Anden disponering af den afsatte risikopræmie forudsætter tilvejebringelse
af ny hjemmel enten gennem lovgivning eller ved at Folketingets Finans-
udvalg tiltræder aktstykke herom.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk