Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2697708_0001.png
Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2023
Besvarelse af spørgsmål 120 alm. del stillet af udvalget den 31. marts
2023 efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på artiklerne ”Flere vælger Dankort fra, men
de ved det ikke” og ”Dankort er ved at lide en stille død” fra Politiken
den 25. marts 2023?
Svar:
Jeg mener, at det er godt, at vi i Danmark har en god og billig betalings-
måde i form af Dankortet. Men det er i sidste ende bankerne, der står på
mål for hvilke betalingskort, de tilbyder danskerne.
Den udbredte brug af mobile betalingsløsninger afspejler, at Danmark er
blandt de mest digitaliserede lande. Det er grundlæggende positivt og
medvirker til at nedbringe de samfundsøkonomiske omkostninger for-
bundet med betalinger.
Det er ligeledes op til bankerne, hvilke betalingskort der tilbydes i de nye
mobile betalingsløsninger. Én større bank har siden oktober 2022 tilbudt
betaling med Dankortet i en af de populære mobile betalingsapps, og jeg
opfordrer til, at andre banker følger trop.
Det står i øvrigt forretningerne frit at vælge, hvilke kort de ønsker at
modtage. Hvis et kort er dyrt at modtage, kan forretningen vælge kortet
fra. Hertil kommer, at en forretning som udgangspunkt kan tilbyde rabat-
ter eller lignende til kunder, der anvender bestemte korttyper.
Forretningerne kan desuden afsøge markedet og forhandle om prisen for
at modtage betalingskort. Der kan være besparelser at hente for den en-
kelte forretning ved jævnligt at afsøge mulighederne.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov