EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministerens forventninger til udviklingen i de luftbårne infektionssygdomme som influenza A og B, RS-virus og covid-19 i de kommende dage og uger

Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Epidemiudvalg

Dato: 20-02-2023

Enhed: SOA

Sagsbeh.: DEPMMS

Sagsnr.: 2300632

Dok. nr.: 2552940

Folketingets Epidemiudvalg har den 12. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 8

(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 8:

”Hvad

er ministerens forventninger til udviklingen i de luftbårne infektionssygdomme

som influenza A og B, RS-virus og covid-19 i de kommende dage og uger, og vil mini-

steren levere en samlet prognose for udviklingen i de nævnte luftbårne infektionssyg-

domme de kommende 5 uger frem? Og vil ministeren levere en status for kapacite-

ten i sundhedsvæsenet, særligt i akutmodtagelsen og på intensive pladser, i samtlige

regioner under hensyntagen til prognosen for udviklingen i udbrud af influenza A og

B, covid-19 og RS-virus?”

Svar:

Det er vigtigt for mig som indenrigs- og sundhedsminister, at vores sundhedsvæsen

kommer godt igennem vintersæsonen, hvor flere luftvejsinfektioner er i omløb på

samme tid. Regeringen har også et stort fokus på at igangsætte initiativer, som kan

bidrage til at sikre, at vores sundhedsvæsen bliver mere robust på både på kort og

lang sigt.

./.

Til brug for besvarelsen af ovenstående spørgsmål, har jeg indhentet bidrag fra Sta-

tens Serum Institut (SSI) og Sundhedsstyrelsen (SST), som jeg kan henholde mig til.

Derudover kan jeg henvise til mit svar på EPI alm. del spørgsmål 3 angående status på

kapaciteten i regionerne.

Statens Serum Institut oplyser følgende angående forventninger til udvikling, samt

prognose for udvikling:

”Risikoen

for smitte med luftvejsinfektioner, som for eksempel influenza og RS-virus

–

kan muligvis have et højere niveau denne vintersæson end i de to foregående sæso-

ner. Det skyldes, at disse luftvejsinfektioner ikke har cirkuleret i samme omfang i de

to foregående sæsoner som normalt pga. tiltagene overfor covid-19. Det medvirker,

at immuniteten i befolkningen overfor luftvejssygdomme potentielt kan være lavere i

denne sæson, hvilket kan føre til øget smitte og sygelighed.

Normalt topper influenzasmitten omkring februar, og det forventes derfor som ud-

gangspunkt, at forekomsten af influenza vil stige i den kommende tid. Der er i de før-

ste uger af 2023 ganske vist observeret et fald i forekomsten af influenza. Det er vel-

kendt, at der kan observeres en midlertidig stagnation eller et mindre fald af influ-

enza i relation til jul og nytår, når sæsonen er startet tidligt, som den er i denne sæ-

son. Fra uge 3 og frem til uge 6 er der set en stigning i forekomsten af influenza. Det

ser ud til, at influenzaen har toppet i uge 51 på europæisk plan, dog med tendens til

let stigning af influenza B i uge 5.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministerens forventninger til udviklingen i de luftbårne infektionssygdomme som influenza A og B, RS-virus og covid-19 i de kommende dage og uger

Alvorligheden af en influenzasæson afhænger ud over modtageligheden i befolknin-

gen af de influenzavirus, der er i omløb. Det er vanskeligt at forudsige, hvilke influen-

zatyper, der vil dominere i den resterende sæson. Der er i indeværende sæson påvist

tre typer influenzavirus i omløb: Influenzatypen A(H1N1) og A(H3N2) samt influenza-

typen B(Victoria). Influenzatypen A(H3N2) rammer særligt de ældste aldersgrupper,

mens influenzatype A(H1N1) er mest udbredt hos børn. Influenzatypen B(Victoria)

rammer fortrinsvist personer under 50 år. Det er usædvanligt, at der er så høj fore-

komst af influenza B samtidig med influenza A, hvilket igen viser, at vi står overfor en

usædvanlig influenzasæson. Med hensyn til influenza A vil den relativ høje forekomst

af typen A(H1N1) umiddelbart tilsige, at vi vil opleve en relativ mild influenzasæson, i

modsætning til at hvis vi fik en sæson domineret af A(H3N2). Da forekomsten af RS-

virus allerede havde toppet før jul forventes RS-virus at fortsætte med at falde i de

kommende uger.

Det er ikke muligt aktuelt at udarbejde prognoser for smitteforekomsten for RS-virus

og influenza på baggrund af matematiske modeller. Det skyldes bl.a., at test for RS-

virus og influenza primært sker efter en lægefaglig vurdering og i relation til indlæg-

gelse, i modsætning til covid-19, hvor hele befolkningen har haft relativ nem adgang

til test, og man derved har kunne vurdere omfanget af smittespredning i hele befolk-

ningen. Det samlede smittebillede for influenzalignende sygdomme overvåges via

vagtlæge- og sentinelovervågning, hvormed tendenser for disse sygdomme kan udle-

des, men den reelle forekomst i befolkningen er ikke kendt. Derudover afhænger al-

vorligheden af influenza af vaccineeffektiviteten, som endnu er behæftet med usik-

kerhed for influenza.

Forekomsten af covid-19 har været nedadgående fra uge 52 til uge 2. Fra uge 3 til 6

er der set en stabilisering. Idet der testes mindre end tidligere, giver det usikkerhed

ift. at udgive prognoser for smitteudviklingen med covid-19 i den kommende tid. Nye

omikron subvarianter er opstået i løbet af efteråret og vinteren og nye opstår fortsat.

Nogle af disse er immun-undvigende og kan forventes at give anledning til mindre

smittebølger, som det også sås i efteråret 2022. Der holdes fra SSI nøje øje medudvik-

lingen af nye varianter, og om der opstår varianter, der vil kunne ændre smitteudvik-

lingen markant.

Samlet set vurderes det af forekomsten af RSV og covid-19 er nedadgående. Det er

dog sandsynligt, at der kan komme nye mindre stigninger i covid-19 smitteforekom-

sten i løbet vinteren/foråret drevet af nye varianter, der dog som udgangspunkt ikke

forventes at medføre betydelig belastning af sundhedsvæsenet. Det må forventes, at

influenzaforekomsten kan stige yderligere, og sygdomsbyrden vil afhænge af hvilken

type af influenza, der vil dominere og effektiviteten af vaccinerne.”

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende ang. status for nuværende kapacitet i sygehus-

væsenet:

”Der

ses denne vinter et øget pres på akutmodtagelserne i flere regioner sammenlig-

net med niveauet inden covid-19 pandemien, pga. øget tilgang af især akutte ambu-

lante patienter og nogle steder vanskeligheder med at visitere patienter videre til de

medicinske sengeafdelinger.

Sammenlignet med de foregående år er alle regioner i en situation, hvor der, trods

relativt lav forekomst af covid-19, er betydelig nedsat robusthed i sygehusvæsenet.

Side 2

Alle regioner oplever vakancer og mindre fleksibilitet hos særligt plejepersonalet.

Samtidig har alle regioner et meget stort fokus på at afvikle behandlinger, som har

været udsat, og på at oplære og fastholde nyansat personale. Det medfører udfor-

dringer på det kirurgiske område grundet mangel på operations- og anæstesisygeple-

jersker, ligesom flere medicinske sengeafsnit på tværs af landet også mangler pleje-

personale, hvilket giver anledning til færre disponible sengepladser.

Den planlagte aktivitet reguleres som vanligt løbende i forhold til belastningen som

følge af akutte patienter, og der forekommer udskydelser af planlagte operationer i

alle regioner, men ikke på et så omfattende og systematisk niveau som i de foregå-

ende vintersæsoner. Der koordineres mellem sygehusene for at sikre en optimal ud-

nyttelse af den samlede sygehuskapacitet, ligesom der løbende er samarbejde mel-

lem regionerne ved spidsbelastninger. Sygehusene har hele tiden fokus på priorite-

ring af patienter med størst behandlingsbehov. Der vil være en konkret vurdering af,

hvilke patienter, der kan få udskudt deres undersøgelse eller behandling på et givet

tidspunkt.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i belastningen af sygehuskapaciteten i tæt dia-

log med regionerne. Planlægningen af sygehuskapaciteten justeres løbende i regio-

nerne på baggrund af udviklingen i smitte og indlæggelsestal, og såfremt udviklingen

giver anledning til justeringer og planlægning af yderligere kapacitet vil det blive

iværksat.

Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at der er betydeligt pres på kapaciteten i alle

regioner, men ulige fordelt med størst pres på Region Nordjylland og Region Sjæl-

land. Det drejer sig særligt om akutmodtagelserne og de medicinske senge, hvor der i

alle regioner ses lukning af sengepladser, dog i forskelligt omfang. Der er generelt

ikke problemer i forhold til den intensive kapacitet. Der er generelt stor travlhed, som

kan gå ud over den daglige service, men det vurderes ikke, at der er særlige udfor-

dringer i forhold til patientsikkerheden. Patientrettighederne i forhold til udredning

og behandling for kræft- og hjertesygdom overholdes. Den planlagte aktivitet er høj i

alle regioner, og private aktører anvendes i vidt omfang til planlagte operationer, især

i forhold til ortopædkirurgi.

Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at presset på sygehuskapaciteten fortsat vil

være betydeligt gennem resten af vinteren, primært som følge af strukturelle forhold

som personalemangel og lukkede senge.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3