Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 20-02-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPMMS
Sagsnr.: 2300497
Dok. nr.: 2552124
Folketingets Epidemiudvalg har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for erfaringerne om behandlingsmuligheder i forhold til nye
virusvarianter, eksempelvis BQ.1.1?”
Svar:
Den medicinske behandling af patienter med covid-19 er løbende blevet justeret i
takt med, at vi har fået ny viden om sygdommen, at der er kommet nye behandlings-
muligheder til, og at smitten og derved sygdomsbilledet har ændret sig. Der bruges
forskellige typer af lægemidler afhængigt af patientens sygdomsbillede. Valget af læ-
gemiddel afhænger desuden af, om formålet er at forebygge eller behandle alvorlig
sygdom med covid-19.
Monoklonale antistoffer som fx sotrovimab har hidtil kunnet bruges til at forebygge
alvorlig sygdom hos immunsvækkede patienter. En række andre lægemidler, herun-
der det antivirale middel remdesivir og behandling med glukokortikoider i form af
Dexamethason, har desuden været centrale i sygehusbehandlingen af alvorligt syge
covid-19-patienter. Hertil kommer de nye antivirale tabletter Paxlovid og Lagevrio,
som giver mulighed for at forebygge alvorlig sygdom hos personer i risikogruppen,
hvis de får behandlingen inden for fem dage efter symptomstart.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Lægemiddelstyrelsen,
som jeg kan henholde mig til:
”Effekten
af behandlingslægemidler rettet mod virussen SARS-CoV-2 er for de mono-
klonale antistoffer ændret med fremkomst af de nye varianter, mens effekten er bi-
beholdt for de antivirale midler.
Status i januar 2023 er, at omikronvarianterne BQ.1.1 og BA.2.75 sammen med BA.5
er dominerende i Danmark, mens omikron XBB.1.5 er dominerende i dele af USA.
Hastigheden hvormed nye omikronvarianter fremkommer er højere end hastigheden
man kan nå at lave kliniske studier. Derfor er der ikke kliniske data tilgængelige for de
seneste varianter. De bedste indicier for forventet effektivitet fås derfor fra laborato-
riedata. Her undersøges om nye omikronvarianter, f.eks. BQ.1.1, er resistente overfor
antivirale lægemidler, sammenlignet med tidligere SARS-CoV-2 varianter. Denne type
metode er velkendt og bruges, når man bl.a. undersøger antibiotikaresistens.
Baseret på en sådan laboratoriebaseret analyse af viral resistens forventes alle de an-
tivirale midler at have bevaret effekten over for de i øjeblikket dominerende såvel