Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
2757735_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 35:
”Hvad
kan ministeren oplyse om tidsintervallet for, hvornår man registreres med
”følger efter COVID-19”, og kan ministeren bekræfte, at WHO og Danmark opererer
med henholdsvis 8 og 12 uger, og kan ministeren oplyse, hvordan samspillet mellem
de to intervaller fungerer?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Sundhedsstyrelsen
definerer i anbefalingerne
Senfølger ved covid-19
vedvarende
symptomer
≥4 uger som et langstrakt sygdomsforløb med langvarige symptomer,
hvor vedvarende symptomer ≥12 uger efter den påbegyndte infektion anses som
senfølger. Disse betegnelser er i overensstemmelse med størstedelen af litteraturen
på området bl.a. guidelines fra National Institute for Health and Care Excellence
(NICE).
WHO er i oktober 2021 udkommet med en definition på senfølger efter covid-19.
WHO definerer ’post-covid-19’ som mindst ét symptom, der bliver ved over to
måneder efter en infektion med SARS-CoV-2, og som ikke kan forklares med andre
diagnoser. Der kan være tale om symptomer fra sygdomsfasen, som fortsætter, eller
om nye symptomer, der opstår.
Langvarige symptomer/senfølger dækker et bredt spektrum, fra svage symptomer og
lette tilfælde, der ofte går over af sig selv, over mere moderate tilfælde og til svære
tilfælde, hvor patientens livskvalitet og dagliglivets funktioner i forskellig grad er
påvirkede. Det kan i praksis være vanskeligt at skelne mellem vedvarende
symptomer, som er en del af et sygdomsforløb, og langvarige symptomer, som må
anses for at være egentlige senfølger efter sygdommen.
De forskelle tidsintervaller, der indgår i definitionerne, er derfor ikke af afgørende
betydning. Sundhedsstyrelsens anbefalinger omfatter både patienter med langstrakt
sygdomsforløb med langvarige symptomer ud over det akutte sygdomsforløb og
patienter med senfølger til covid-19. Varigheden af symptomerne er i praksis uden
betydning for, hvilke tilbud der er til patienten. Hvad der er det mest relevante tilbud
til den enkelte patient beror på en individuel vurdering af symptomernes karakter.”
EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm., om tidsintervallet for, hvornår man registreres med følger efter COVID-19
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2