Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
2757737_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 34:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange personer med diagnosen ”følger efter COVID-
19” der er tale om –
gerne opdelt på følger efter infektion og vaccination?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Ifølge
data fra Sundhedsdatastyrelsen er der i perioden 1. april 2020 - 30. juni 2023
registreret 9175 forskellige personer med diagnosen DB948A Følger efter covid-19.
Antallet af nye tilfælde har været faldende over det sidste år, og i juni 2023 fik 71
personer diagnosen, hvilket er det laveste antal siden oktober 2020.
Det bemærkes, at diagnosen for senfølger til covid-19 kun kan anvendes i de tilfælde,
hvor patienten henvises til sygehus. Således må der forventes at være et mørketal for
mennesker med senfølger til covid-19.
Der er i dag ikke en samlet registrering af patienter med langvarige symptomer koblet
til covid-19 vacciner i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at de typisk registreres med de
symptomer de udredes for og ikke det patienten selv kobler til årsagen til
symptomerne.
Lægemiddelstyrelsen monitorerer løbende i samarbejde med Den Europæiske
Bivirkningskomite (PRAC), alle formodede bivirkninger til vaccinerne mod covid-19,
som i lighed med andre nye lægemidler er underlagt skærpet indberetningspligt de
første 2 år efter markedsføring. Alle kendte bivirkninger fremgår af
produktresumeerne til de enkelte vacciner, og disse opdateres løbende.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde