Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
2757725_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 31:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke studier der foreligger om behandling af senfølger eller
bivirkninger fra covid-19-infektion og covid-19-vaccination?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Ved studier om behandling forstår Sundhedsstyrelsen studier til vurdering af effekt
af konkrete indsatser f.eks. en specifik medicinsk behandling eller specifikke
genoptræningsteknikker.
Der er internationalt udgivet en stor mængde videnskabelige artikler om studier af
senfølger til covid-19, men det er indtil videre primært beskrivelser af tilstanden, og
ikke afprøvning af effekten af konkrete indsatser.
På baggrund af den seneste litteraturgennemgang er det Sundhedsstyrelsens
vurdering, at der fortsat er begrænset viden om effekten af konkrete behandlings-
eller rehabiliteringstilbud specifikt til personer med langvarige symptomer eller
senfølger ved covid-19. Enkeltstudier specifikt for behandling på området har derfor
ikke været genstand for systematisk gennemgang, og man har valgt at fokusere på
guidelines, som alle bygger på gennemgange af enkeltstudier.
Organiseringen af indsatsen rettet mod patienter med senfølger til covid-19 er
inspireret af internationale guidelines og baserer sig derigennem på international
konsensus.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde