19. september 2023
EPI alm. del spørgsmål 29
Det primære formål med EFTER-COVID undersøgelsen er at afdække forekomsten af senfølger
af COVID-19 i den brede danske befolkning. Undersøgelsen blev igangsat i 2021 og er en spør-
geskemaundersøgelse, hvor der inviteres deltagere der har testet positive for COVID-19 ved PCR-
test og en kontrolgruppe af personer der har testet negative på samme tidspunkt. Personerne følges
herefter i op til halvandet år. Som følge af den intensive danske test-strategi, må man forvente at
de tal der er fremkommet i undersøgelsen er tættere på de reelle tal end dem der er fremkommet
i lande med mindre testaktivitet. Undersøgelsen inkluderer en kontrolgruppe, så der kan tages
højde for baggrundssygeligheden i befolkningen, hvilket er nødvendigt, da mange af senfølge-
symptomerne er meget uspecifikke og derfor kan opstå af andre årsager end COVID-19.
Undersøgelsen har modtaget stor opbakning i befolkningen, hvor 839,528 personer (35% af
2,427,913 inviterede) har udfyldt mindst et spørgeskema. Deltagerne følges i op til 18 måneder,
og indsamlingen af opfølgende data er stadigvæk i gang.
Helt overordnet har undersøgelsen vist, at langtidseffekterne af COVID-19 ser ud til at være hyp-
pigere end det der fremgår, hvis man kun ser på antallet af borgere, der er blevet udredt i hospi-
talsvæsnet og tildelt diagnosen senfølger af COVID-19 (godt
7,000 personer pr. 15.8.2022).
I et studie af symptomer 6-12 måneder efter infektion blandt borgere, der blev smittet tidligt i
pandemien, rapporterede 30 ud af 100 smittede om mindst et symptom, hvilket er 17 flere end
blandt ikke-smittede
1
. Blandt de symptomer, der var inkluderet i undersøgelsen, var der især en
overhyppighed af forandret lugte- eller smagssans, udmattelse, åndedrætsbesvær og nedsat mu-
skelkraft. Symptomer blev oftere rapporteret af kvinder, midaldrende og dem, der havde været
indlagt.
I et studie af sygefravær blandt en undergruppe af disse deltagere kom det frem, at i 8-måneders
perioden fra 1-9 måneder efter smitten blev konstateret (dvs. på et tidspunkt, hvor de akutte symp-
tomer oftest ville være forbi) var der 45 ud af 1000 der rapporterede om betydeligt sygefravær (4
uger eller mere), hvilket var 31 flere end blandt de ikke smittede
2
. Risikoen for betydeligt syge-
fravær var forøget for kvinder, personer over 50 år, personer med BMI>30 og personer diagno-
sticeret med fibromyalgi, diabetes eller kroniske lungesygdomme.
Det skal understreges at disse to studier bygger på data for personer, der har været smittet med
Index- og Alpha-varianterne, og resultaterne kan ikke nødvendigvis overføres direkte til infektion
med Omikron-varianten.