Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 24:
”Kan
ministeren oplyse, om personer med oplevede skader efter covid-19- vacciner
har mulighed for at blive udredt og behandlet på senfølgeklinikkerne, og vil
ministeren i bekræftende fald tydeliggøre den mulighed for bl.a. de praktiserende
læger og regionerne?
”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Mennesker
med symptomer efter vaccination omfatter dels en gruppe af patienter
med bivirkninger til vaccination mod covid-19 og dels en gruppe med vedvarende
symptomer, som patienterne formoder er koblet til vaccination mod covid-19.
Bivirkninger defineres som dokumenterede utilsigtede virkninger af en bestemt
medicin.
Det er vigtigt for Sundhedsstyrelsen at understrege, at alle patienter med vedvarende
symptomer og nedsat funktionsevne skal udredes og tilbydes relevant behandling i
sundhedsvæsenet. Det gælder uanset årsagen til symptomerne.
Patienter med alvorlige bivirkninger som f.eks. VITT syndrom (vaccine induceret
trombose og trombocytopeni) eller hjertehinde- og hjertemuskelbetændelse vil ofte
have behov for en specialiseret diagnostik og behandling fra forskellige specialer
f.eks. hjertemedicinsk ekspertise.
Personer med vedvarende symptomer som eksempelvis træthed, koncentrations- og
hukommelsesbesvær, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, svaghed i benene og
rystelser og som kobler disse symptomer til vaccination mod covid-19, skal henvende
sig hos sin praktiserende læge, som foretager en indledende vurdering og hvis det er
relevant kan henvise til yderligere udredning i relevante specialer. Der kan være
mange grunde til, at man har symptomer som de førnævnte. Det er derfor vigtigt, at
patienterne bliver udredt, og evt. behandlet, for andre mulige årsager, herunder
alvorlige lidelser som f.eks. kræft.
Udredning og behandling af lette til moderate senfølger efter covid-19 sygdom vil
fortrinsvis foregå i almen praksis eller ved behov hos praktiserende speciallæge.
Rehabiliteringsindsatser bør som udgangspunkt tilbydes efter behov i kommunalt
regi.