Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
2699155_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 01-05-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2305188
Dok. nr.: 2654344
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil
ministeren tage initiativ til at oprette regionale centre til monitorering af lang-
tidsbivirkninger fra covid-19-vaccine og lægge dem sammen med senfølgeklinik-
kerne? I tilfælde af, at svaret er nej, bedes ministeren redegøre for årsagerne hertil.”
Svar:
Der eksisterer allerede en national monitorering af bivirkninger fra covid-19 vacci-
nerne i regi af Lægemiddelstyrelsen, som overvåger sikkerheden ved al medicin, der
er godkendt og sælges på det danske marked. I overvågningen af medicinens sikker-
hed afvejes medicinens virkning over for bivirkningerne. Det gælder også for covid-19
vaccinerne, hvor både læger og borgere kan indberette ved mistanke om bivirkninger
af kortere eller længerevarende karakter.
Hidtil har senfølgeklinikkerne for covid-19 omfattet patienter med længerevarende
og mere komplekse senfølger efter smitte med covid-19, der kræver en tværfaglig
indsats på sygehuset. Sundhedsstyrelsen har primo 2023 iværksat et arbejde med at
revidere deres anbefalinger til organisering af indsatsen på covid-19-senfølgeområ-
det. Sundhedsstyrelsen forventes at offentliggøre de opdaterede faglige anbefalinger
til den fremtidige organisering af senfølgeklinikkerne for covid-19 i løbet af 2023.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde