EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, muligheden for at evaluere effekten af restriktioner afgrænset regionalt, lokalt eller på anden vis set ift. kontrolområder/-grupper, hvor tiltaget ikke bliver implementeret

Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Epidemiudvalg

Dato: 14-03-2023

Enhed: EPISK

Sagsbeh.: DEPRED

Sagsnr.: 2302445

Dok. nr.: 2595601

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets

Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. februar 2023.

Spørgsmål nr. 18:

”Vil

ministeren oplyse, hvordan og på hvilke områder restriktioner udstedt i medfør

af bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven kan være afgrænset regionalt, lokalt

eller på anden vis med henblik på at kunne evaluere effekten af tiltaget set ift. kon-

trolområder/- grupper, hvor tiltaget ikke bliver implementeret, herunder belyst med

relevante eksempler, hvor dette kan være muligt/hensigtsmæssigt?”

Svar:

Epidemiloven indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, som bemyndiger

eksempelvis ministre og sundhedsmyndighederne til at iværksætte en række mulige

foranstaltninger. Hvilke foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at fore-

bygge eller inddæmme en smitsom sygdom, afhænger af, om sygdommen er katego-

riseret

som enten ”alment farlige” eller ”samfundskritisk”. Endvidere er en række for-

anstaltninger omfattet af parlamentarisk kontrol gennem Folketingets Epidemiud-

valg.

Aktuelt er covid-19 kategoriseret som en alment farlig sygdom, hvilken eksempelvis

gør det muligt blandt andet at indføre indrejserestriktioner og udføre smitteopspo-

ring, såfremt dette er nødvendigt i håndteringen af epidemien. Dertil har Styrelsen

for Patientsikkerhed (STPS) også mulighed for

–

efter konkret vurdering

–

at indføre

besøgsrestriktioner på plejehjem eller sociale botilbud med særligt sårbare beboere.

STPS kan derudover også påbyde lukning af eksempelvis skoler eller børnehaver ved

høj smitte, hvilket ligeledes sker efter konkret vurdering.

Covid-19 har tidligere været kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, hvilket er

en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige

forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner, jf. epidemilovens § 2. Såfremt en sygdom

vurderes som værende samfundskritisk, kan der iværksættes yderligere og mere ind-

gribende restriktioner end i de tilfælde sygdommen er kategoriseret som alment far-

lig. Eksempelvis kan nævnes indførslen af forsamlingsforbud, krav om coronapas,

krav om mundbind, begrænsede lukketidspunkter for bestemte lokaliteter (eksem-

pelvis beværtninger) og arealkrav. Foranstaltninger, som bringes i anvendelse for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en sygdom, der er kategoriseret som sam-

fundskritisk, er omfattet af parlamentarisk kontrol.

Der har under epidemihåndteringen af covid-19 været eksempler på, at restriktioner

er indført geografisk afgrænset:

•

Regionale restriktioner:

Blev eksempelvis indført i 17 kommuner i Køben-

havn og omegn i september 2020 og i Nordjylland i november 2020.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, muligheden for at evaluere effekten af restriktioner afgrænset regionalt, lokalt eller på anden vis set ift. kontrolområder/-grupper, hvor tiltaget ikke bliver implementeret

•

Kommunale restriktioner:

I eftersommeren 2020 blev der eksempelvis i Sil-

keborg, Aarhus og Ringsted indført lokale restriktioner, som blev iværksat

efter konkret vurdering og for at dæmme op for den konkrete smittesitua-

tion.

Den automatiske model for lokale nedlukninger:

I forbindelse med genåb-

ningen i foråret 2021 blev der indført en model, hvor der automatisk blev

indført et sæt af restriktioner på kommune- eller sogneniveau, såfremt der

inden for de givne områder blev konstateret smitteincidens over et givent

niveau.

•

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for håndteringen af covid-19, som afgav de-

res rapport i september 2021, forholdt sig til spørgsmålet om restriktioners effektivi-

tet. Ekspertgruppen iagttog derudover den iboende afvejning mellem restriktioners

smittedæmpende effekter og restriktioners samfundsmæssige omkostninger:

”Krav

og restriktioner bør ideelt set indrettes, så tiltag med størst effekt på smitteud-

viklingen og de mindste omkostninger (samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed

samt frihed) vælges først.

Nationale nedlukninger kan betragtes som en ultimativ nødbremse, som kun tages i

anvendelse, hvis det er nødvendigt for at forhindre en væsentligt stigning i samfunds-

smitten, som ville medføre større sundhedsmæssige og potentielt også økonomiske

omkostninger senere hen.

I praksis er det vanskeligt empirisk at identificere hvilke restriktioner, der har haft

størst effekt på smittespredningen set ift. omkostningerne. Der er gennemført en lang

række empiriske studier af effekterne af forskellige restriktioner anvendt på tværs af

lande for at bremse smittespredningen. Generelt finder studierne forskellige resulta-

ter ift. hvilke tiltag, der er mest effektive. Der er dog gjort nyttige erfaringer

i den hidtidige indsats, både internationalt og i Danmark

–

også selv om situationen

nu er en anden, hvor høj og stigende vaccinedækning som udgangspunkt betyder, at

nationale nedlukninger ikke længere skal tages i anvendelse.”

Derudover skriver ekspertgruppen om indførslen af restriktioner:

”Opsummerende

peger erfaringerne bl.a. på:

•

Frivillige adfærdsresponser spiller en vigtig rolle ift. at mindske smittespred-

ningen, men har også økonomiske konsekvenser, bl.a. i kontaktintensive er-

hverv. Adfærdsresponser alene er dog generelt utilstrækkelige til at kontrol-

lere smittespredningen.

Restriktioner har virket ift. at mindske smittespredningen, og typisk har

strengere restriktioner reduceret smitten mere. Opretholdelse af strenge re-

striktioner i længere perioder kan dog føre til stigende økonomiske omkost-

ninger og øget mistrivsel. Samtidig kan befolkningens opbakning til restrikti-

oner aftage over tid, medmindre epidemien fortsat er alvorlig i form af antal-

let af dødsfald og indlæggelser.

•

Side 2

•

Lande, der har sat tidligt og tilstrækkeligt kraftigt ind for at slå smitte ned på

et forholdsvist lavt og sundhedsmæssigt håndterbart niveau, har ofte klaret

sig bedre, også økonomisk. De økonomiske konsekvenser af at lade smitten

stige for meget kan være store, herunder i kraft af øget forsigtighed og usik-

kerhed i befolkningen, og fordi regeringer i praksis kan blive tvunget til at

gennemføre strengere tiltag senere, hvis smitten har fået store sundheds-

mæssige konsekvenser.

Således kan der på helt kort sigt være en afvejning mellem økonomi og sund-

hed, men set over blot nogle få uger eller måneder er der ikke nødvendigvis

nogen modsætning, da større smitte vil have tendens til at skade økonomien.

Indsatser mod superspredningsbegivenheder, som fx aflysning af større of-

fentlige arrangementer, har været relativt effektive til at dæmpe smitten, og

samtidig er de samfundsøkonomiske omkostninger relativt begrænsede ift.

smittedæmpningen. Brug af mundbind kan også medvirke til at dæmpe smit-

ten uden større samfundsøkonomiske omkostninger.

Hurtig og pålidelig information er vigtig ift. effektiv pandemihåndtering. En

tilstrækkelig og passende kapacitet til test og opsporing er vigtig i den forbin-

delse og kan være et effektivt alternativ til restriktioner og nedlukninger.”

•

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3