Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2727049_0001.png
Folketingets Udvalget for Digitalisering og It
[email protected]
Betina Kastbjerg (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2023
J.nr. 23/06779
2023-4571
Udvalget for Digitalisering og It har i brev af 7. juni 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 90 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 90:
”Vil
ministeren redegøre for, om reglerne om obligatorisk selvbetjening på syge-
dagpengeområdet skal forstås således, at den sygemeldte før sygemeldingen skal
rette forudgående henvendelse om at blive fritaget fra digital selvbetjening og ikke
kan modtage dispensation for en fristoverskridelse, hvis fristoverskridelsen skyldes
manglende digitale færdigheder?”
Svar:
Med indførelse af kravet om obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager
i 2015, blev der ikke ændret på fristen for anmodning om sygedagpenge, men alene
på formkravet ift. anmodningen om sygedagpenge.
En borger, som ønsker at anmode om sygedagpenge fra kommune, skal gøre det
ved den digitale selvbetjeningsløsning
”Mit Sygefravær”.
Hvis borgeren er fritaget fra Digital Post, modtager borgeren et fysisk brev fra
kommunen, hvori det er angivet, at borgeren skal gå ind på ”Mit Sygefravær” og
betjene sig digitalt. I brevet vejledes borgeren til at henvende sig til kommunen,
hvis vedkommende har brug for råd og vejledning.
Borgeren kan i øvrigt altid henvende sig til kommunen med henblik på at få vejled-
ning, uanset om borgeren er fritaget fra Digital Post.
Hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
ikke må forventes at kunne anvende ”Mit Sygefravær”, skal kommunen tilbyde en
anden løsning. Det er kommunen, der bestemmer, om den alternative løsning skal
være mundtlig eller skriftlig.
For at få et alternativ til ”Mit Sygefravær” stillet til rådighed, er det et krav, at bor-
geren kontakter kommunen før eventuelle frister og gør kommunen opmærksom
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om reglerne om obligatorisk selvbetjening på sygedagpengeområdet
på, at vedkommende enten ikke kan anvende ”Mit Sygefravær” eller har brug for
råd og vejledning.
For en nærmere beskrivelse af processen i forbindelse med anmodning om syge-
dagpenge, samt samspillet mellem kravet om at anmode om sygedagpenge skal ske
ved digital selvbetjening og fristen for anmodning om sygedagpenge, kan jeg hen-
vise til min samtidige besvarelse af BEU-spørgsmål nr. 234 (alm. del) (2022-23 (2.
samling)).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2