Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2729785_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2023
Databeskyttelseskontoret
Cathrine Hjortdam
2023-0032/51-0014
2871858
Besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 31. maj
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om, hvorvidt Københavns Kommune overholder gældende regler for journalisering og opbevaring af data, når de journaliserer og opbevarer personfølsomme oplysninger om institutions- og skolebørn på kommunikationsplatformen AULA
Spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil
ministeren redegøre for, om Københavns Kommune vur-
deres at overholde gældende regler for journalisering og opbe-
varing af data, herunder reglerne om journalisering i offentlig-
hedslovens § 15 samt GDPR-forordningen, når de journaliserer
og opbevarer personfølsomme oplysninger om institutions- og
skolebørn på kommunikationsplatformen AULA?”
Svar
:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra
Udvalget fra Digitalisering og IT.
For så vidt angår offentlighedslovens § 15 kan Justitsministeriet generelt
oplyse, at det følger af offentlighedslovens § 15, stk. 1, at dokumenter, der
er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administra-
tiv sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i
det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i
øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.
Efter offentlighedslovens § 15, stk. 3, skal journalsystemet være indrettet
således, at det indeholder en dato for dokumentets modtagelse eller afsen-
delse og en kort, tematisk angivelse af dokumentets indhold. Bestemmelsen
fastsætter ikke i øvrigt krav til, hvordan myndighedens journaler skal føres
eller den nærmere indretning af journalsystemet. Det antages dog, at jour-
nalsystemet bl.a. skal være indrettet på en sådan måde, at det er muligt på
en hensigtsmæssig måde at identificere og adskille myndighedens sager, li-
gesom det skal være egnet til at imødekomme henvendelser vedrørende akt-
indsigt. Der henvises i den forbindelse til bl.a. Mohammad Ahsan, Offent-
lighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 386 f.
Det bemærkes, at pligten til at journalisere efter offentlighedslovens § 15,
stk. 1-3, gælder for kommunale enheder, der kan henregnes til den kommu-
nale centralforvaltning, jf. stk. 4. Den kommunale centralforvaltning omfat-
ter ikke organisatorisk adskilte institutioner og enheder i kommunen, der
hovedsageligt beskæftiger sig med driftsopgaver, såsom daginstitutioner og
skoler. Disse myndigheder bør imidlertid i overensstemmelse med princip-
perne om god forvaltningsskik journalisere ind- og udgående post, i det
Side 2/3
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om, hvorvidt Københavns Kommune overholder gældende regler for journalisering og opbevaring af data, når de journaliserer og opbevarer personfølsomme oplysninger om institutions- og skolebørn på kommunikationsplatformen AULA
omfang de udøver traditionel administrativ virksomhed, herunder træffer af-
gørelser i sager.
Side 3/3