DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om en redegørelse for, om de enkelte dele i borgerforslaget Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge! er omfattet af eksisterende dansk lovgivning

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt

Udvalget for Digitalisering og It

ERHVERVSMINISTEREN

6. juni 2023

Besvarelse af spørgsmål 71 alm. del stillet af udvalget den 15. maj 2023

efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, om de enkelte dele i borgerforslaget er om-

fattet af eksisterende dansk lovgivning. Der henvises til borgerforslaget

”Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!”

af 28. marts 2023.

Svar:

Borgerforslaget vedrører en række initiativer, som skal beskytte børn mod

tech-firmaers kommercielle udnyttelse af danske børn og unge. I regerin-

gen er vi meget optaget af børn og unges trivsel og beskyttelse af børn og

unge online er et helt centralt fokusområde for os. Regeringen deler grund-

læggende de bekymringer, der ligger til grund for borgerforslaget, og er i

udgangspunktet positivt indstillet over for målrettet regulering på området.

Størstedelen af reglerne målrettet tech-giganterne fastsættes i EU, herunder

er der allerede i EU vedtaget foranstaltninger, der adresserer en række af

forslagene. Generelt bemærkes det, at de største tech-virksomheder er etab-

leret uden for Danmark, og alene skal leve op til reglerne i det land, hvor

de er etableret. Derfor er det også et område der i høj grad er præget af

europæisk regulering.

Nedenfor vil jeg komme ind på hvert af de ni forslag i borgerforslaget og

om de enkelte dele er omfattet af eksisterende lovgivning.

Første forslag

vedrører forbud mod indsamling af data fra børn under 16

år.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse, når der sker behandling

af personoplysninger. Hvis informationssamfundstjenester behandler, her-

under indsamler, personoplysninger om børn på baggrund af samtykke,

fastlægger forordningen særlige betingelser for et barns samtykke. Forord-

ningen indeholder således krav om, at samtykke til behandling af person-

oplysninger kun er lovligt, hvis barnet er mindst 16 år, ellers skal foræl-

drene give samtykke til behandlingen. Forordningen giver mulighed for,

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om en redegørelse for, om de enkelte dele i borgerforslaget Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge! er omfattet af eksisterende dansk lovgivning

2/4

at der nationalt kan fastsættes en lavere, der dog ikke må være under 13 år.

I Danmark er aldersgrænsen fastsat til 13 år.

Andet forslag

vedrører forbud mod adfærdsbaseret markedsføring til børn

under 16 år.

Afhængigt af hvordan anbefalingen fortolkes vil forordningen om digitale

tjenester delvist gennemføre denne anbefaling. Forordningen vil indføre et

forbud mod målrettet markedsføring baseret på profilering, hvis udbyderen

af platformen med rimelig sikkerhed er klar over, at tjenestemodtageren er

mindreårig. Forordningen finder anvendelse fra den 17. februar 2024, dog

således at visse bestemmelser om bl.a. risikovurderinger og

–begrænsnin-

ger finder anvendelse for meget store online platforme og meget store on-

line søgemaskiner

fire måneder efter udpegning som ”meget stor”. De før-

ste platforme blev udpeget 25. april 2023. Der kan ikke indføres mere

vidtgående regulering nationalt end forordningen fastlægger.

Tredje forslag

vedrører forbud mod manipulerende designpraksisser, der

kan påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærk-

somhed mod deres vilje.

Afhængigt af hvordan anbefalingen fortolkes vil

forordningen om digitale

tjenester

delvist gennemføre denne anbefaling. Forordningen vil indføre et

forbud mod såkaldte ”dark patterns”. Forbuddet betyder, at online plat-

forme ikke må designes på en måde som vildleder, manipulerer eller på

anden vis fordrejer eller forringer brugerens evne til at træffe frie og oplyste

valg på platformen.

Derudover er der også et

forbud mod anvendelsen af ”dark patterns” i di-

rektiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked, som i Danmark er implementeret i mar-

kedsføringsloven. Direktivet om urimelig handelspraksis finder anvendelse

på enhver ”urimelig handelspraksis”

herunder ”dark patterns”. Hvis der

anvendes ”dark patterns” i forbindelse med handelspraksis mellem tech-

virksomheder og forbrugere, kan direktivet anvendes til at anfægte rime-

ligheden af en sådan praksis ud over andre instrumenter inden for EU's ret-

lige ramme såsom den generelle forordning om databeskyttelse. Forbuddet

mod brug af dark patterns i forordningen om digitale tjenester finder kun

anvendelse, hvor forholdet ikke er omfattet af direktivet om urimelig han-

delspraksis.

Fjerde forslag

vedrører krav om, at tech-virksomheder gennemfører og of-

fentliggør en såkaldt

Children’s Impact Assessment

efter engelsk forbillede

før lanceringen af en større ny service eller produkt målrettet børn og unge.

3/4

Afhængigt af hvordan anbefalingen fortolkes vil forordningen om digitale

tjenester delvist gennemføre denne anbefaling. Forordningen vil pålægge

meget store online platforme og meget store online søgemaskiner at udar-

bejde årlige (eller ved ibrugtagning af nye funktioner) risikovurderinger af

deres platforme. Heri indgår bl.a. enhver aktuel eller forventet negativ ind-

virkning i forbindelse med beskyttelse af mindreårige.

Femte forslag

vedrører krav om, at tech-firmaer offentliggør deres dataind-

samlingspraksis, indholdsmoderationspraksis og algoritmiske brug, hvilke

datatyper- og mængder, der indsamles og bruges til algoritmisk forstærk-

ning eller targeting.

Afhængigt af hvordan anbefalingen fortolkes, vurderes det, at anbefalingen

vil blive delvist gennemført i både forordningen om digitale tjenester og

forordningen om kunstig intelligens.

Forordningen om digitale tjenester vil eksempelvis stille krav om gennem-

sigthed ift. sociale platformes brug af anbefalingsalgoritmer, og til beslut-

ninger ift. indholdsmoderation. Forordningen om kunstig intelligens for-

handles fortsat i EU. Med EU-Kommissionens forslag vil der blive stillet

krav til gennemsigtigheden i systemer med kunstig intelligens, herunder ift.

algoritmer og datagrundlag.

Sjette forslag

vedrører krav om klare, præcise og letforståelige politikker

og procedurer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutnin-

ger.

Afhængigt af hvordan anbefalingen fortolkes, vurderes det, at anbefalingen

vil blive gennemført i forordningen om digitale tjenester.

Med forordningen vil der blive indført regler om, at platforme i deres tje-

nestevilkår skal oplyse om deres politikker for indholdsmoderation. Poli-

tikkerne skal beskrives i et klart, forståeligt og brugervenligt sprog. For-

ordningen forpligter endvidere platforme til at begrunde nedtagning af ind-

hold. Tjenesten skal bl.a. oplyse brugeren om, hvorvidt tjenesten vurderer,

at indholdet er ulovligt eller er i strid med tjenestens vilkår. Hvis tjenesten

vurderer, at indholdet er i strid med retningslinjerne, så skal tjenesten nær-

mere begrunde, hvorfor det er tilfældet. Platformene skal også etablere et

internt klagebehandlingssystem og informere brugerne om deres mulighed

for at klage over beslutningen, hvis de får fjernet noget af deres indhold.

Med forordningen indføres der også regler om øget transparens og indblik

i platformens indholdsmoderation.

Syvende forslag

vedrører forbud mod enhver algoritmisk proces, der resul-

terer i forskelsbehandling ift. gældende lovgivning.

4/4

Ulovlig forskelsbehandling er ulovlig uanset hvilken teknologi, proces eller

tjeneste, der forårsager det. Ulovlig forskelsbehandling, som følge af kun-

stig intelligens, er derfor allerede forbudt i Danmark. Det antages derfor, at

forslaget i højere grad handler om at sikre en nemmere håndhævelse af

gældende lovgivning om ulovlig forskelsbehandling ifm. kunstig intelli-

gens.

Bias og diskrimination er et meget stort opmærksomhedspunkt i kom-

mende EU-retsakter om kunstig intelligens. Med EU-Kommissionens for-

slag til en forordning om kunstig intelligens stilles der krav til, at udbydere

af højrisiko kunstig intelligens systemer, pålægges at etablere et risikosty-

ringssystem, der skal identificere risici tilknyttet systemet, samt indføre

passende risikostyringsforanstaltninger til at adressere de pågældende risici

–

herunder bias, der kan føre til forskelsbehandling. Derudover stiller for-

ordningen krav til, at det datagrundlag som algoritmer anvender eller træ-

nes på, efterlever en række kvalitetskriterier, herunder blandt andet for pas-

sende datastyring- og dataforvaltningspraksis samt at datasæt skal være så

relevante, repræsentative, fejlfri og fuldstændige som muligt, for netop at

undgå bias i datagrundlaget, som kan føre til ulovlig forskelsbehandling i

anvendelsen af systemet. Jf. ovenfor forhandles forordningen om kunstig

intelligens fortsat i EU og forventes at finde anvendelse i Danmark fra slut-

ningen af 2025.

Ottende forslag

vedrører krav om, at tech-firmaer blokerer mindreåriges

adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og Snapchat,

medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre.

Som beskrevet ovenfor følger det af databeskyttelsesforordningen, at for-

ældrene skal give tilladelse, hvis informationssamfundstjenester behandler

personoplysninger om børn under den fastsatte aldersgrænse på baggrund

af samtykke. Der findes ikke danske regler om aldersverifikation på sociale

platforme.

Niende forslag

vedrører krav om, at tech-firmaer blokerer adgangen til por-

nografisk materiale for mindreårige.

Der findes ikke danske regler om blokering af pornografisk materiale for

mindreårige.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov